yin og yang

© Gyldendals Billedarkiv/ Frederiksborgmuseet

YIN OG YANG I Niels Bohrs våbenmærke, valgt da han i 1947 fik Elefantordenen, er yin og yang-symbolet centralt. På latin står der “modsætningerne er komplementære”, og det var denne universelle harmoni, Bohr fandt udtrykt i det kinesiske symbol.

yin og yang, i kinesisk religion tilværelsens fundamentale modpols- og samspilsprincip. Yin (“mørke”) er det kvindelige, tunge, kolde, natten, vinteren, det animalske, jordiske, døden. Yang (“lys”) er det mandlige, lette, varme, det individualitetsgivende, dagen, sommeren, det himmelske, livet. Den altomfattende kraft, selve verdensordenen, dao, holdes i ligevægt af vekselvirkningen mellem yin og yang. Balanceforholdet mellem yin og yang viser sig i alt, i årstidernes skiften, naturens rytme, i hele kosmos, i riget, i familien, i det enkelte individ, i kroppens enkeltdele. Modsætningsparret er ikke egentlig dualistisk, snarere komplementært, idet der er tale om et samspil og en stadig interaktionsproces. Denne enhed i toheden symboliseres i den berømte diagrammodel af en cirkel (taiji) med et sort felt, hvori der er en lille hvid cirkel eller prik, og et hvidt felt med en lille sort cirkel eller prik; tilmed afgrænses de to felter af en bølget form mod hinanden, hvorved de optisk set kommer i bevægelse, glider rundt eller ind i hinanden, som tegn på forandring og bevægelse. Omkring yin- og yang-symbolet er der i modellen et oktogram, dannet af otte trigrammer, halvdelen ubrudte (yang), halvdelen brudte (yin). Yin- og yangkomplementariteten findes fx i i den kinesiske opfattelse af de fem elementer, i akupunktur og i spådomslæren feng-shui, kosmos, dualisme, modsætninger, elementer.

Se også feng-shui, kosmos, dualisme, modsætninger og elementer.

Artiklen yin og yang er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk