ind og ud

ind og ud, inde og ude, indenfor og udenfor, tilhører kategorien orienteringsmetaforer, idet der tillægges modsætningen mellem at være inde og at være ude symbolske kvaliteter. Det er godt at være “inde i varmen” eller i “inderkredsen”, mens det er negativt at være “lukket ude” eller at være “ude i kulden”. Dæmoner m.m. forvises til udsteder, fx er jætternes opholdssted i nordisk mytologi det iskolde Udgård. Omkring Edens Have, kirkegårde, lande, byer, huse og kroppe sættes gærder, hegn, mure, grænser, døre og tøj og alskens tabuer som tegn på, hvad der helligt, inde og mit, og hvad der skal holdes borte og ude. Vanskabte eller uønskede børn kan sættes ud (til døden), og udefrakommende skal man bekæmpe. Indenlands er fædrelandet, udenlands er fjendeland. Det er yderst usikkert, om det, en kvinde inderligt ønsker sig, er det samme som reklamens “hvad enhver kvinde ønsker sig inderst inde”. At være inde i et stof ved eksamensbordet er bedre end at være ude at skide. En variant af modsætningen er indre, brugt om fx centrum, personlighed, kvalitet, ægthed, og ydre, brugt om fx overflade, skin, illusion.

Men den tryghed, det giver at være inde, kan også opfattes som en hæmsko eller biedermeieridyl, som man vil “bryde ud af” til frihed og naturlig udfoldelse (“ude i det fri”). Man kan føle sig “lukket inde” eller “indespærret” som i et fængsel og længes ud. En række sange i Folkehøjskolens Sangbog belyser udlængsel og vandrelyst, fx “Man må rejse til fods” og “Ole sad på en knold”. Bjørnsons sang “Undrer mig på, hvad jeg får at se” fra bonderomanen Arne, 1858, rummer udlængslen for fuld udblæsning: “Ut, vil jeg! ut – å, så langt, langt, langt / over de høje fjælle! / Her er så knugende, tærende trangt, / og mit mot er så ungt og rankt.” I Henrik Nathansens skuespil Indenfor Murene, 1912, skildres et københavnsk-jødisk hjem som trygt, men også knugende og i konflikt med verden udenfor; titlen spiller på det antikke Roms skelnen mellem at være inden for (intra muros) og uden for Roms mure (extra muros), der bl.a. var af betydning i forbindelse med begravelser (de kristnes katakomber skulle være uden for murene).

Modsætningen inde – ude kan sammenlignes med den udviklingsproces, der fx skildres i så mange fortællingers komposition over skemaet hjemme – ude – hjem.

Se også orienteringsmetaforer, hjem, natur og kultur, bonde, nomader, vagabond, mana og tabu og modsætninger.

Artiklen ind og ud er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk