Uffe Rasmussens personlige side

Brugeroplysninger

Uffe Rasmussen
Brugernavn:
Uffe Rasmussen
Rigtigt navn:
Uffe Rasmussen

Indholdsfortegnelse:  

 
 

I denne personlige artikel vil jeg indlede med en - i sagens natur aldrig helt komplet (og muligvis ikke helt opdateret, hvilket jeg i givet fald skal beklage) - kalender (som du kan hoppe udenom ved at klikke hér) over begivenheder, forskydelige helligdage og mærkedage i det kommende løbende år (2014-15), som jeg finder væsentlige, interessante, glædelige, sørgelige eller måske ligefrem underholdende...:

 
Ugedag Dato Begivenhed
     
Ons. 16.4 Dronning Margrethe 2. fylder 74
Tor. 17.4 Skærtorsdag
 Fre. 18.4 LangfredagDybbøldag (i år 150-året)
 Søn. 20.4 Påskedag.

Påsken falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den kan falde på 35 datoer, fra 22.3 til 25.4, dvs. ti datoer i marts og 25 i april.

Så i år falder påsken relativt sent. Næste år er det noget tidligere, nemlig 5.4.

Er du interesseret i fordelingen af påskedatoer i den 5,7 mio. år lange påskecyklus, kan du tage et kig på denne tabel, der er genereret med dette program, som jeg har skrevet i Borland Pascal... og jeg beklager en lille smutter i sourcekoden.

Det er ikke værre end, at det blot drejer sig om et manglende "s" i et enkelt ord (konstanter er blevet til kontanter!) i en kommentar. Men det er et interessant eksempel på den finurlige tanke-fingre-tastatur-proces, synes jeg. Næh - der er skam ingen tilfældigheder i dette univers (på nær måske/måske-ikke på kvantefysisk niveau)
 Man. 21.4 2. påskedag; prinsesse Isabella fylder 7
Ons. 23.4 Helgendag for Saint George (Georg, Jørgen); Englands nationalhelgen. Dagen er således også Englands nationaldag.

Endvidere henlægges William Shakespeares fødselsdag til denne dag, og i år er det 450-året for hans fødsel - værd at fejre, skulle jeg mene!
Lør. 26.4 28-året for den værste ulykke på et atomkraftværk; det var som bekendt i Tjernobyl, Sovjetunionen (1986; efter 1991 i det nu selvstændige Ukraine; og måske snart (2014) i Rusland - med mindre du ka' styre dine megalomane stormagtsdrømme bare en smule, hr. Putin)... suk!
 Tir. 29.4 Prinsesse Benedikte fylder 70
     
Tor. 1.5 Første maj - arbejderbevægelsens demonstrationsdag
Lør. 3.5 7-året for den britiske pige Madeleine McCanns mystiske forsvinden i Algarve, Portugal, ni dage før sin 4-års fødselsdag
Søn. 4.5 Prins Henrik, søn af prins Joachim og prinsesse Marie, fylder 5
Man. 5.5 69-året for Danmarks befrielse; de lyse nætter begynder (ender 7.8)
Tor. 8.5 69-året for Tysklands kapitulation, og dermed afslutningen på 2. Verdenskrig i Europa
 Fre. 9.5 Europadagen 
Lør. 10.5 Finale i det europæiske Melodi Grand PrixRefshaleøen i København (semifinalerne afholdtes tir. 6.5 og tor. 8.5; selvskrevne deltagere i finalen er "de fem store sprogområder", hørende til landene Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, samt værtslandet - en ære, der overgår Danmark for tredje gang - tidl. 1964 og 2001)
Søn. 11.5 Mors dag
Ons. 14.5 UEFA Europa League-finalen spilles i Torino.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary kan fejre 10-års bryllupsdag (tinbryllup)
Tor. 15.5 Finalen i DBU Pokalen - DBU's Landspokalturnering spilles i Parken. Kun én gang før (2006) har man fraveget Kristi himmelfartsdag som dagen - dér var det også dagen før Store bededag, DBU valgte.

Finalen står mellem AaB og FC København.

Store hvededag, eller snarere -aften, ;-)
Fre. 16.5 Store bededag
Lør. 17.5 Norges nationaldag, Eidsvolldagen
Søn. 18.5 33. og sidste spillerunde af Superligaen 2013-14 spilles.

21-året for de tragiske begivenhederNørrebro efter ja'et ved folkeafstemningen om Maastrichttraktaten med Edinburghafgørelsen
Ons. 21.5 UEFA Champions League-finalen spilles i Lissabon
Tor. 22.5 Bibelselskabet (Det Danske Bibelselskab) fylder 200
Lør. 24.5 Prins Joachim og Prinsesse Marie kan fejre 6-års bryllupsdag (sukkerbryllup)
Søn. 25.5 Valg til Europa-Parlamentet, samt folkeafstemning vedr. Danmarks tilslutning til Den fælles europæiske patentdomstol 
Man. 26.5 Kronprins Frederik fylder 46
Tor. 29.5 Kristi Himmelfartsdag
Fre. 30.5 Næsten en de facto-fridag og pr. dekret fra Finansrådet ikke en bankdag
Lør. 31.5 I dag er det seks år siden, jeg tog Facebook i brug... hold da helt op, hvor tiden flyver, når man morer sig!
     
Søn. 1.6 535-året for Københavns Universitets grundlæggelse
Ons. 4.6 Årets udgave af Distortion-musikfestivalen begynder (slutter 8.6)
Tor. 5.6 Grundlovsdag; 165-året for den første og 61-året for den seneste og nugældende (se også Danmarks Riges Grundlov); endvidere fars dag 
Fre. 6.6 70-året for D-dagenSveriges nationaldag.

Forventet dvd-/blu-ray-premiere på 12 Years a Slave (2013); filmen, der er instrueret af Steve McQueen (f. 1969), modtog tre Oscars (Lupita Nyong'o (f. 1983) for bedste kvindelige birolle, bedste filmatisering og ikke mindst bedste film), og var nomineret til yderligere seks
Lør. 7.6 Prins Joachim fylder 45
Søn. 8.6 Pinsedag.

Årets Distortion-musikfestival slutter
Man. 9.6 2. pinsedag
Tir. 10.6 Dronning Margrethe 2. og Prins(gemal) Henrik kan fejre 47-års bryllupsdag... jo, jo, der skete meget glædeligt i det Herrens år 1967. Tre år til guldbrylluppet. Sikke en fest, vi (læs: de) skal ha' 10.6.2017!
Ons. 11.6 Prins Henrik, prinsgemalen, fylder 80; tidl. termin (i folkemunde "Fandens fødselsdag"), s.m. 11.12
Fre. 13.6 VM-slutrunden under FIFA i fodbold for herrer i Brasilien indledes; det danske landshold kvalificerede sig som bekendt desværre ikke; finalen spilles 13.7
Lør. 14.6 47-året for fejringen af 800-året for Absalons (se også et glimrende tema) erhvervelse af borgen Havn, det senere København 1167; det var bl.a. med verdens længste kaffebord på Strøget, rækkende fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv.

Dagen er også den internationale bloddonordag, der markeres på Karl Landsteiners, pionér mht. arbejdet med blodtypebestemmelse (nobelpris i medicin/fysiologi 1930), fødselsdag 
Søn. 15.6 Valdemarsdag (1219) og Genforeningsdag (1920).

Trinitatis (søndag efter pinse)
Lør. 21.6 Sommersolhverv 12:51 (se også solhverv); årets længste dag.

Whistlebloweren, og - i mine, og mange andres, øjne - helten over dem alle i det Herrens år 2013, Edward Snowden, tidl. NSA-ansat, fylder 31
Søn. 22.6 10.000 martyrer (som jeg vil forsøge at nå at beskrive i Den Store Danske inden dagen oprinder...)
Man. 23.6 Sankthansaften
Tir. 24.6 Sankt Hans dag
Tor. 26.6 22-året for det danske (herre)fodboldlandsholds største præstation til dato - Europamesterskabet. Daværende landstræner, Richard Møller Nielsen, døde tidligere på året (13.2). R.I.P., Ricardo.
Fre. 27.6 Syvsoverdag
Lør. 28.6 100-året for begivenhederne i Sarajevo (den nuværende hovedstad i Bosnien-Hercegovina), der førte til 1. Verdenskrig
Søn. 29.6 Roskilde Festivalen (se også tema) slår dørene op. Blandt de helt store navne, der optræder, kan nævnes The Rolling Stones og Stevie Wonder. 2014-udgaven af festivalen slutter 6.7
     
Tir. 1.7 Italien overtager EU-formandskabet fra Grækenland for et halvt år (se oversigt hér)
 Fre. 4.7 Independence Day - 238-året for Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, USA's nationaldag
Lør. 5.7 Tour de France 2014 begynder i Leeds, Storbritannien. Efter at have besøgt bl.a. Sheffield, Cambridge og London, køres der i Frankrig, i år med uret, altså gennem Alperne før Pyrenæerne. Løbet afsluttes efter 21 etaper og 3.656 km d. 27.7, sædvanen tro på Avenue des Champs-Élysées i Paris
Søn. 6.7 Roskilde Festivalen lukker og slukker for denne gang
Søn. 13.7 Finale i FIFA fodbold-VM for herrer i Brasilien
Man. 14.7 225-året for stormen på Bastillen (se Bastilledagen), Frankrigs nationaldag
Tir. 22.7 Maria Magdalenes helgenindedag.

Prins Felix fylder 12.

Hundedagene begynder (ender 23.8).

3-året for Anders Behring Breiviks ufattelige udåd i Oslo og på UtøyaR.I.P. alle 77 omkomne
Søn. 27.7 Tour de France 2014 afsluttes efter 21 etaper og 3.656 km, sædvanen tro med opløb på Avenue des Champs-Élysées i Paris
     
Fre. 1.8 100-året for 1. Verdenskrigs begyndelse
 Man. 4.8 USA's 44. og nuværende præsident, Barack Obama, fylder 53
Ons. 6.8 69-året for den første offensivt anvendte atombombe; brugt af USA mod Hiroshima, Japan, i 2. Verdenskrig
Tor. 7.8 De lyse nætter ender
Lør. 9.8 69-året for den anden - og meget, meget gerne sidste - offensivt anvendte atombombe; brugt af USA mod Nagasaki, Japan, i 2. Verdenskrig
Fre. 15.8 Mariæ himmelfart.

69-året for Japans kapitulation i Stillehavskrigen, og dermed afslutningen på 2. Verdenskrig
Lør. 23.8 Hundedagene ender
Søn. 24.8 NASA's rumsonde New Horizons (2006) skærer den yderste planet i Solsystemet, Neptuns, bane på vej mod dværgplaneten Pluto og siden Kuiperbæltet
Tor. 28.8 Prins Nikolai fylder 15
     
Man. 1.9 75-året for dagen, der regnes som begyndelsen på 2. Verdenskrig i Europa, idet Tyskland denne dag i 1939 invaderede Polen. To dage efter erklærede Storbritannien og Frankrig Tyskland krig
Ons. 3.9 231-året for USA's selvstændighed, opnået ved Parisfreden
Fre. 5.9 Flagdag for Danmarks udsendte siden 1948
Tor. 11.9 13-året for 9/11R.I.P. alle 3.120 omkomne, denne skæbnesvangre dag
Søn. 14.9 Valg til Riksdagen, landsting og kommunalråd i Sverige
Man. 15.9 3-året for det seneste folketingsvalg (i skrivende stund). Herligt - så er der, jf. Grundloven, under ét år til det næste.

Endvidere 6-året for investeringsbanken Lehman Brothers' indgivelse af konkursbegæring, hvilket regnes som begyndelsen på Finanskrisen
Tor. 18.9 Folkeafstemning om Skotlands løsrivelse fra Storbritannien (UK)
Søn. 21.9 Tivolis sommersæson slutter
Man. 29.9 Sankt Mikael/Michael
     
Ons. 1.10 Norges tidl. statsminister Jens Stoltenberg afløser Danmarks ditto, Anders Fogh Rasmussen, som NATO's generalsekretær
Fre. 3.10 3-året for Helle Thorning-Schmidts (Soc.dem.) (første) udnævnelse til statsminister, Danmarks første kvindelige. Fornemt!
Ons. 15.10 Prins Christian fylder 9
Tir. 21.10 11.000 jomfruer (se Sankt Ursula)
Fre. 24.10 FN-dag; 69-året for FN's oprettelse. Danmark var iblandt de oprindelige 51 medlemslande; 2014 er der 193 medlemslande
  Søn. 26.10 Sommertid ender; kl. 3 stilles urene en time tilbage (men kun én gang, ellers... oops - infinite loop alert!)
Tor. 30.10 Forventet biografpremiere på filmatiseringen af den anden roman i Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-serie, Fasandræberne (2014). Filmatiseringen af den første roman i serien, Kvinden i buret (2013), blev den mest sete film i de danske biografer i 2013
Fre. 31.10 Halloween; allehelgensaften (se i øvrigt også Klodernes Kamp, Orson Welles' "måske lidt for vellykkede" radioteaterstykke baseret på H.G. Wells' sci-fi klassiker)
     
Lør. 1.11 Alle helgens dag (allehelgen).

Fra i dag vil al post fra det offentlige være digital/elektronisk; det er således nødvendigt at have et NemID til logon og en e-Boks (eller er en ganske almindelig e-mail-adresse nok? I don't know!). Og bemærk - det er første november, ikke første april - utroligt!
Søn. 2.11 Alle helgens søndag (første søndag i november); allesjæle (alle sjæles dag), som på fransk hedder fête des morts
Tir. 4.11 Midtvejsvalg i USA (til nogle af pladserne i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus)
Man. 10.11 Mortensaften (se evt. også Martin af Tours)
Tir. 11.11 Morten Bisp (mortensdag); 96-året for våbenhvilen, der afsluttede 1. Verdenskrig
Lør. 15.11 Sadie Hawkins-dag (se Li'l Abner)
Søn. 16.11 22. og sidste søndag efter trinitatis, hvis man ikke medregner den følgende søndag (23.11), der kunne være den 23., men nu kaldes "Sidste søndag i kirkeåret"; se også trinitatis-tid
Ons. 19.11 Forventet biografpremiere på den første del af filmatiseringen af den tredje roman i Suzanne Collins' bestsellertrilogi The Hunger Games, Mockingjay; anden og sidste del af filmatiseringen forventes at få premiere i slutningen af 2015
Lør. 22.11 51-året for dén begivenhed, om hvilken der er opstået flest konspirationsteorier. Ikke så underligt, for vàr det virkelig Lee Harvey Oswald, der - på egen hånd - ved et attentat formåede at såre præsident John F. Kennedy dødeligt? Næppe! Da dette attentat aldrig er blevet fuldt ud opklaret, er det blevet USA's nationale traume, nøjagtigt som attentatet på Olof Palme 28.2.1986 er blevet Sveriges
 Søn. 23.11 Sidste søndag i kirkeåret.

Abu Dhabis formel 1-grand prix køres som det 20. og sidste i 2014-sæsonen
Tor. 27.11 Thanksgiving
Søn. 30.11 Første søndag i advent; datoerne for anden, tredje og fjerde er 7., 14. og 21.12.

Herman Van Rompuys anden periode som formand for Det Europæiske Råd (EU-præsident) slutter, og han må forlade posten
     
Man. 1.12 Den internationale aids-dag
Lør. 6.12 Skt. Nikolaus' helgendag; han er som bekendt helgenen, der er forbilledet for julemanden. Nikolaus' navn er græsk og betyder folkets sejr; danske former er bl.a. Nikolaj (fire stavemåder), Niels og Claus (to stavemåder) - sidstnævnte jf. Santa Claus
Tir. 9.12 EM-slutrunden i håndbold for kvinder under EHF i Ungarn og Kroatien indledes; finalen spilles søn. 21.12
Ons. 10.12 118-året for Alfred Nobels død; dermed er dagen oprundet, hvor nobelprisen 2014 uddeles; de fem, fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og økonomi uddeles i Stockholm, mens fredsprisen uddeles i Oslo
Tor. 11.12 Tidl. termin (i folkemunde "Fandens fødselsdag"), s.m. 11.6
Lør. 13.12 Luciadag
Søn. 14.12 Statsminister (i skrivende stund!!!Helle Thorning-Schmidt fylder 48
Ons. 17.12 Tamperdag.

Forventet biografpremiere på den tredje film i Peter Jacksons trilogi over J.R.R. Tolkiens roman Hobbitten, efter bedriften med at filmatisere Ringenes Herre, også som trilogi. Titlen er The Hobbit: There and Back Again, da. Hobbitten: Ud og hjem igen
 Søn. 21.12 Årets korteste dag.

Finale i kvindernes EHF håndbold-EM 
 Man. 22.12 Vintersolhverv 0:03 (se også solhverv)
Fre. 26.12 Sankt Stefanus (eller Stephan/Stefan)
Søn. 28.12 Julesøndag
Ons. 31.12 Sankt Sylvester - pave 314-335 og død på årets sidste dag. Sylvester skal have døbt den første kristne romerske kejser, Konstantin 1. den Store. På fransk hedder nytårsaften la Saint-Sylvestre
     
 
Tor 1.1 Nytår 2015 efter den i Danmark siden 1.3.1700 benyttede gregorianske kalender; 42-året for Danmarks optagelse i EF; Letland overtager EU-formandskabet fra Italien for et halvt år (se oversigt hér)
Man. 5.1 Helligtrekongersaften; på engelsk 'Twelfth Night' eller 'Epiphany Eve', da det er tolvte aften efter juleaften, samt afslutningen på The Twelve Days of Christmas, og samtidig aftenen før de tre vise mænds manifestation. Twelfth-Night, or What you Will er i øvrigt titlen på et af Shakespeares 37 (kendte) skuespil
Tir. 6.1 Helligtrekongersdag
Tor. 8.1 Tvillingeparret prins Vincent ("storebror") og prinsesse Josephine ("lillesøster") fylder 4
Lør. 17.1 VM-slutrunden i håndbold for herrer under IHF i Qatar indledes; finalen spilles søn. 1.2
 Lør. 24.1 Prinsesse Athena fylder 3
     
Søn. 1.2 Finale i herrernes IHF håndbold-VM
Man. 2.2 Kyndelmisse; i bl.a. USA fejres Groundhog Day (også titlen på en af mine absolutte favoritfilm; se Bill Murray og komedie på film)
Tor. 5.2 Kronprinsesse Mary fylder 43
Fre. 6.2 Prinsesse Marie fylder 39
Lør. 14.2 Valentinsdag - lo♥e!
Søn. 15.2 Fastelavn
Tir. 24.2 Hvis det havde været skudår, havde denne dag været skuddagen, men vi må altså vente et år mere, til 2016
Tor. 26.2 6-året for launch af (betaversionen af) Den Store Danske - hvor er det skønt at være vidne til, hvor levedygtig encyklopædien er!
Lør. 28.2 29-året for det forfærdelige attentat - stadig uopklaret - der endte med døden for Sveriges statsminister Olof Palme (Soc.dem.) på åben gade (Sveavägen, få skridt fra hvor jeg har arbejdet for forsikringsselskabet Skandia) i Stockholm
 - 29.2 Dagen forekommer ikke i år, da 2015 er et ikke-skudår; personer født 29.2 må så selv vælge, om de vil fejre deres fødselsdag 28.2 eller 1.3 - eller en tredje dag, og kan i øvrigt glæde sig over, at de kun "ældes" 97/400 (24 1/4 %) så hurtigt som vi, der ikke er født denne dag
     
Søn. 8.3 Kvindernes Internationale Kampdag; og som det altid forholder sig på denne dag, kommer jeg ikke udenom, at jeg bliver ét år ældre. Jeg er i øvrigt rigtig godt tilfreds med at dele fødselsdag med nævnte mærkedag. I år bliver det 48 somre; er man så ikke noget i retning af aldersgruppen "halvgammel still-teen årsunge"? ;-)
Tor. 12.3 26-året for, at World wide web, www, så dagens lys. Det var briten Tim Berners-Lee, der arbejdede ved CERN, som fik den geniale idé.

Undertegnedes udlægning af de tre w'er er følgende: Whatever whenever whereever (da. 'Hvad som helst, når som helst, hvor som helst')
Fre. 13.3 2-året for valget af Frans til pave.

207-året for den psykisk syge konge Christian 7.s død; R.I.P.!
 Lør. 14.3 136-året for Albert Einsteins fødsel.

Med noget af en tilsnigelse siges det endvidere at være "pi-dag" (efter den matematiske konstant symboliseret ved det lille græske bogstav af samme navnπ). Det må være en amerikansk "opfindelse", da datoer dér skrives på en noget speciel måde. Således svarer March 14th til 3.14, pi med to decimalers nøjagtighed. Wow! :-/
Søn. 15.3 Jeg håber inderligt, at borgerkrigen i Syrien er slut længe før denne 15.3.2015, hvor det er 4-året for udbruddet.

2058-året (44 f.Kr., og 2015 + 44 - 1 = 2058, thi der var ikke noget år nul) for attentatet på Gajus Julius Cæsar, som var dræbende.

Midfaste
Tir. 17.3 Saint Patrick's Day; en stor festdag i Irland og verden over for irere og irsksindede
Fre. 20.3 Forårsjævndøgn 23:45 (se også jævndøgn) - vi går ind i sommerhalvåret, hvor dagene er længere end nætterne; se også forårspunkt.

I 2016 falder forårsjævndøgnet også på 20.3; tidspunktet er 5:30.

20. marts er også verdens internationale lykkedag, indstiftet af FN, og som 2015 afholdes for fjerde gang
Lør. 21.3 55-året for den brasilianske formel 1-legende Ayrton Sennas fødsel; han omkom i 1994 ved en ulykke omgærdet med megen mystik; under et løb, kort efter start, kørte han med ekstrem høj fart direkte ind i en mur
Søn. 22.3 Mariæ Bebudelsesdag
Man. 23.3 Nordens Dag; markerer indgåelsen af Helsingforsaftalen (1962). Se Nordisk Råd
Tir. 24.3 26-året for supertankeren Exxon Valdez' grundstødning ved Alaska, resulterende i en af de største - hvis ikke den største af alle - olieforureningskatastrofer nogensinde.

En anden dybt tragisk og alvorlig i nyere tid, var da boreplatformen Deepwater Horizon 20.4.2010 eksploderede i Den Mexicanske Golf.
Søn. 29.3 Palmesøndag.

Sommertid begynder; kl. 2 stilles urene en time frem; for ca. syv måneder (i år på nær fire døgn, hvilket er tilfældet for 172 år i en 400-årsperiode, skudårscyklen, til 25.10; i de resterende 228 år af perioden er der sommertid i syv måneder og tre døgn) ændrer vi tidszone fra UTC+1h til UTC+2h, idet "h" naturligvis står for time, -r.
     
Ons. 1.4 Så er det om at passe på ikke at blive gjort til aprilsnar. Jeg synes dog, skikken de seneste 10-20 år mere eller mindre er forsvundet - også i medierne, hvor næsten ethvert tidligere ofte bragte en opdigtet historie denne dag. Et godt eksempel fra 1980 er denne fra TV-Avisen. Måske skyldes det, at nettet alle årets dage alligevel flyder over med historier, der hører til kategorien hoaxes (eng. plur. for omtr. en and).

22-års jubilæum for Hans Toft (Kons.) som borgmester for kommunen, jeg bor i - Gentofte Kommune; d. 16.3.2014 blev han den længstsiddende borgmester i kommunens historie
Tor. 2.4 Skærtorsdag.

Disse to har virkelig brændt sig fast: Det er i år 214-året for Slaget på Reden (se også tema) og 210-året for H.C. Andersens fødsel; der skulle, trods de præcis fire års forskel, efter sigende ikke være nogen sammenhæng mellem de to begivenheder! ;-)
Fre. 3.4 Langfredag
Søn. 5.4 Påskedag.

Påsken falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Den kan falde på 35 datoer, fra 22.3 til 25.4, dvs. ti datoer i marts og 25 i april.

Så i år falder påsken relativt centralt i perioden. Næste år sker det meget tidligt, nemlig 27.3.

Er du interesseret i fordelingen af påskedatoer i den 5,7 mio. år lange påskecyklus, kan du tage et kig på denne tabel, der er genereret med dette program, som jeg har skrevet i Borland Pascal
Man. 6.4 2. påskedag
Tor. 9.4 75-året for Danmarks besættelse
Lør. 11.4 Alle, der hedder Ulf i Sverige, har navnedag. Dette navn er i særdeleshed beslægtet med mit fornavn, der dog er "rent" dansk, mens Ulf forekommer i alle de tre skandinaviske lande; begge navne betyder "ulv". Så jeg sender denne dag varme hilsner over sundet, hinsidan
Søn. 12.4 Rumfartens helt store mærkedag: Det er 54-året for det første menneske i rummet, Jurij Gagarin (USSR), der endda foretog et orbit (kredsløb) omkring Jorden, inden han returnerede sikkert.

Præcis 20 år efter foretog modparten i rumkapløbet, USA, den første rumfærgeopsendelse. Det var Columbia, der tog på den første af 135 missioner gennem 30 år med de amerikanske rumfærger (space shuttles).

Ulykkeligvis forliste Columbia 1.2.2003; Challenger var forlist 28.1.1986. I alt omkom 14 astronauter, heriblandt en ung skolelærerinde, ved de to forlis. R.I.P.!

Også personligt er det en mærkedag, idet jeg blev konfirmeret samme dag som Columbias første rumfærd, STS-1 (STS for Space Transportation System), begyndte, 12.4.1981. En dejlig søndag, endda en palmesøndag!

 

 

Inden jeg går over til emnerne jeg, mig selv og mig, eng. "me, myself and I", hvoraf ingen kommer ind på min top-♥♥5 over interesser, vil jeg lige slå et slag for, at min tidl. arbejdsgiver og et sted, hvor søde, rare, engagerede og dygtige mennesker arbejder og producerer det ypperste inden for såvel skøn- som faglitteratur, havde sat tolv bøger på højkant, én for hver måned i 2013, så har du været inde på quizzenURL'en "http://bit.ly/RKK3re" og besvaret de otte spørgsmål, kan vi måske sammenligne vore svar? :-)

Hmm... nu skriver vi jo 2014, så det følgende (måske lige på nær min omtale af, at vi netop i 2014 markerer 100-året for udbruddet af 1. Verdenskrig; hundrede år præget af krige, konflikter og katastrofer) kan virke ganske forældet. Du er derfor naturligvis velkommen til at hoppe hen over det!

Jeg har svaret, at latinlektor Blomme (nå, nå - der er nok én, der har været kreativ dér) får et strykninmaltbolsje galt i halsen i Det fordømte for-få-år-siden forår af Hans Scherfig, at dansk-norske, eller er det modsat - medmindre det var i Holbergs tilfælde, og/eller, Aksel Sandemose ikke er herre for anti-Janteloven, at Fluernes Herre, ikke at forveksle med Ringenes Herre, der som bekendt bl.a. er inspireret af nordisk mytologi - læs hér, af J.R.R. Tolkien, men dér har Gyldendal vist også en eller samtlige ti fingre med i spillet, jf. Kløvedal-klanen, Lord of the Flies, er af William Golding.

Madeleine sammen med sin bror, Carl Philip. Foto fra 2011.

Madeleine sammen med sin bror, Carl Philip. Foto fra 2011.

Han fik nobelprisen i litteratur 1983 derfor, off. (jeg, og Den Store Danske, så vel som Den Store Danske Encyklopædi, bruger helt uofficielt forkortelsen (u)off. for "(u)officiel", -t og -le, samt off. for "offentlig", -t, -e; Retskrivningsordbogen accepterer dem ikke, men Den Danske Ordbog gør dog, hvad angår "off.", dog uden bøjningsformer - se hér) for det samlede forfatterskab... det er jo ikke så ringe, og så er der i nyere tid (en del år efter Goldings nobelpris) endda en bonuspræmie forbundet dermed, nemlig at dreje hovedet ved overrækkelsen og nyde synet af kong Carl 16. Gustaf og dronning Silvias infinit ypperligt yndig(st)e yngste af two young daughters, viet ved et sommerbryllup 8.6.2013 (grattis, grattis herfra, med ønsket om uudtømmelig lykke og kærlighed, på trods af, at du jo derved naturligvis har knust *mit* - og selvfølgelig også mange andre mænds! Og endnu mere grattis med, at prinsessen og hendes mand - og Sverige - fik en lille ny prinsesse 20.2.2014, Leonore - nummer fem i tronfølgen), og en flot fyr af en handsome young prince inbetween.... Hendes navn er også et stednavn i Canada, whereelse. Skænk så også Dostojevskijs mesterværk Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, en tanke, og også Rasputin for den sags skyld, den arme kvindebedårer o.m.a., der iflg. (uoff. ligesom "uoff." selv) trods alt ér en officiel forkortelse iflg. DSN, for "og mange andre", samt, bl.a. (der også er tvetydig, da den foruden "blandt andet", hvad den skal gøre hér, kan stå for "blandt andre") i denne kontekst "og meget andet".
 

Den er et sociologisk og antropologisk studium i en gruppe relativt store - men inden i meget, meget små, drenge, der i forbindelse med et scenarie, der måske/måske-ikke er udbruddet af tredje verdenskrig, langt, langt væk, men trods alt på samme klode, strander på en øde ø, og accelererende og eskalerende behandler hinanden nøjagtig lige så slemt som atommagterne hinanden i hin tænkte krig - må den kære Vorherre (se også Herren, Jahve og Gud (Kristendommens gudsbegreb)) lade den forhåbentlig aldrig, eller - i det mindste - sent som muligt komme.

Cervantes har skrevet Don Quixote, så det derfor være Sancho Panza, der er hans væbner, når man har haft James Bond (MI 6) til at finde frem til, at den midterste svarmulighed, Tio Pepe, allerhøjst (ikke) kan betyde "din far" eller "din pibe" på spansk, eller det var Guglielmos (men så er der hele to andre muligheder, hvoraf den anden vi kan takke for Lady Gaga - ) uægte søn af andet ubekendte til venstre hånd og aldrig mere end uofficielt indgåede ægteskab af anden karat, ikke 24., eller - hvad der sædvanligvis er benyttet til smykker, 14 eller 18, og glém alt om "brillianter", når du end ikke kan stave til betegnelsen; respekt! - OGSÅ for og om quizzen generelt - og så kan forlaget samtidig bryste sig af at eje datterforlaget Rosinante&Co. A/S, der udgiver fræk litteratur af E.L. James, i form af tontunge trilogimurstensromaner men det er kun ok, for den er hesten i spillet, div. sportsgrene og ikke kun i skak, der i princippet kunne være OL-disciplin (idet det internationale skakforbund, FIDE, er medlem af IOC), og dermed fx være med 2014 i Sotji, eller hvordan det-nu-ér, denne badeby skal staves (byens russiske navn med kyrilliske bogstaver er Со́чи eller blot Сочи, og det springende punkt er bogstavet "ч", der på dansk oftest translittereres "tj", og på engelsk "ch", hvilket man også bemærker i andre proprier som fx Khrusjtjov, Gorbatjov og Tjernobyl), at disse er synonyme, samt endelig at jeg virkelig blev nødt til at bruge udelukkelsesmetoden til at komme frem til, at Ib Michael, ikke vice versa, hvad det (i princippet) lige så godt kunne have været (så havde han bevæget sig op i samme liga som Helle Ib - desværre og helt uforståeligt er der ingen DSD-artikel om hende - og andre igen tager skridtet fuldt ud som Helle Helle), ikke har skrevet Prins Faisals ring (og ta' lige at google - et verbum, der er medtaget i Retskrivningsordbogen 2012, RO12, som lovet af DSN - og se, om du også får et hit på Bjarne Reuter, egenhændigt, hvis du vil forske lidt mere i dét) for hvem ringer man til for at få hjælp til sådan et spørgsmål?

Hverken sin livline i Hvem vil (dog, for pokker, *ikke*, hvis man altså absolut ikke kan blive fri, ikke kan få lov til at gå tilbage til naturaløkonomi, eller simpelt hen ikke kan trykke, præge og/eller personificere sine egne betalingsmidler - hov, hov!) være millionær?, Politikens Oplysning (nummeret er ... nej, forget it), politiets, eller deres efterretningstjeneste (PET) - eller forsvarets (FE, uden T'et). Så var det nemmere at opklare at Kurt Wallander er Henning Mankells kriminalkommissær med dobbelt-m såvel som dobbelt-s, for det var bare at spørge ham selv - ja, nu tænker du sikkert - hvem af dem, hvilken som helst af begge (singularis, dualis, pluralis, jo-jo, yoyo®, dualis findes skam også på dansk, fx begge i de to ord begge to - ).

Og jeg må og er slet og ret være på Moby-Dicks side, når jeg lige ved og hesten... øh, næsten, glemte at svare, at den hvide hval i Herman Melvilles klassiker Moby-Dick er jaget vildt af den gamle mand på havet, Kaptajn Ahab..., men der må være sket ét eller andet med transskriptionen - eller mon der er tale om translitteration - fra arabisk (?), for man kan i det glimrende Symbolleksikon læse sig til, at han også med rette (bemærk han-kan-sammensætningen, to ord der rimer og som begynder med hhv. "h" og "k", ligesom i ombytningen til Kaptajn Akab, der, som det ses, også er et gammeltestamentligt navn) kan kaldes ved navnet, jeg lige har skrevet.

Og nu lidt fart på - der er lige præcis to spørgsmål tilbage, 25%, men 25-øren blev afskaffet midnat til 1.10.2008, hvorefter..., nå, ja, det lader jeg dig selv læse; men Martin Beck har det utrættelige makkerpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö skabt, og Carl Hamilton har en tredje svensker med et omend endnu mere umuligt efternavn (no offense), Jan Guillou (tro mig, dét var et rent lykketræf) er agent, ligesom 007, dér var han igen-igen, og I slipper aldrig helt for en sådan helt, for han slipper os aldrig helt; så er vi nede på 125 promille, men det er også ret så meget, hvis man spørger hhv. lægevidenskaben, politiet og domstolene og for eksemplets skyld undlader med at lægge deres svar sammen. Svaret på det sidste er, at Johannes Ewald og Karen Blixen begge har boet på Rungstedlund, idet stedet i Ewalds tid dog hed Rungsted kro, hvilket man kan læse hér i Dansk Biografisk Leksikon.

Så selv om det ikke længere hedder Dansk Tipstjeneste, men Danske Spil A/S, og at man oprindelig kun spillede 12 kampe i tipning, siden 13, er der nu både Tips-12 såvel som Tips-13, men det svarer vel lidt til at man har slået 11 og 13 fra 13-skalaen sammen til et 12-tal på 7-punktsskalaen, der vistnok/vistnok-ikke også kan kaldes 12-skalaen, men rettelig burde hedde 21-skalaen, og kun sætter krydser, hvor man i gamle dage sirligt, med kalkérpapir og kuglepen satte 1-taller, krydser og 2-taller, så bliver mine 8 rigtige 21x22x21, altså fire udesejre, to uafgjorte og ligeså to hjemmeholdssejre.

Særdeles overraskende. Med mindre altså, man er Brøndby IF-supporter, -fan eller blot -tilhænger, men ikke synderligt, hvis man har status af -modstander.

Nå, men holdet og klubben sikrede sig da fortsat Superliga-status (i 33. og sidste runde af 2012-13-sæsonen - hvilken gyser!), og det kan man kun bifalde, for det ville nu være ærgerligt at skulle undvære kampene mellem FC København og Brøndby IF (men de evigt tilbagevendende kampe mellem deres respektive slagsbrødre kunne man nu godt undvære).

Ikke en helt optimal sæson på Vestegnen; "Intet nyt fra Vestfronten" er af Erich Maria Remarque, og kan varmt anbefales. I det hele taget alt vedr. WW I, for vi runder snart 100-året for... hin dag (28. juni) i 1914... tja... it had to come some (sunny) day...

 

Uffe Rasmussen

avatarGyldendal_15159_Uffe Rasmussen.jpgf. 8.3.1967 (Kvindernes Internationale Kampdag) i Charlottenlund; matematisk-fysisk student 1985 fra Øregård Gymnasium; har en videregående uddannelse, der i dag næsten modsvarer en bachelorgrad (B.Sc. eller BS, Bachelor of Science) i datalogi (med matematik som bifag), og hvad angår mit hovedfag datalogi har bestået bifagsdelen (se exam. og exam.dat.) fra Københavns Universitet.

Jeg stiftede først bekendtskab med programmering af mikrocomputere (computere baseret på mikroprocessorer), som de kaldtes dengang, hvilket var ved brug af det glimrende, og i øvrigt danskudviklede, programmeringssprog Comal, parallelt med folkeskolens 9. klasse, hvilket man roligt kan sige beseglede min skæbne, og har arbejdet all-round i edb-/it-branchen siden tidernes morgen, først som funktionær inden for det halvoffentlige og private erhvervsliv, og siden 1994 (med første arbejdsdag som sådan, i Alm. Brand, 6. juni, 50-året for D-dagen...) som selvstændig it-konsulent, gennem mit enkeltmandsfirma, UR Data Consulting.

Fra sommeren 2008 har jeg, på eget opsøgende initiativ, som følge af et behageligt, fair og glædeligt tilbud, hyret af redaktør v/Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag a/s, og senere fag-, med- og undertegnedes altid nøgternt imødekommende kontaktredaktør på Den Store Danske, foruden SDE/GOL-altmuligkvinde (GOL defineres nedenfor), Lene Vistrup (forfattersignatur LVis), været, inkluderende akkumulerede, dog endnu ikke udbetalte, royalties, honoraraflønnet forfatter (med signaturen UfRas - og jeg beklager, at man på profilen til denne, nu, primo marts 2014, får at vide, at Flickr pludselig ikke længere tillader indlejrede, eng. embedded, diasshows - men det er jeg jo desværre ikke herre over) på Den Store Danskes (uoff. DSD) forgænger, det abonnementsbaserede Gyldendals online leksikon (første onlineversion af SDE; uoff. og hjemmelavet akronym derfor: GOL), indtil udgangen af januar 2009.

Redaktionen_2009_beskåret_stor.JPGI perioden 1.2.2009 - 31.3.2010 havde jeg 14 rigtig gode måneder som en del af Den Store Danskes redaktion, idet jeg da var kontraktansat fagredaktør, før, under og et godt stykke tid efter "launch" af DSD - et utrolig spændende projekt med mange forskelligartede og interessante arbejdsopgaver. Dertil kom en bred kontakt til den øvrige redaktion, eksperter ved, bidragydere til og brugere af encyklopædien.

Jeg havde følgende fem ansvarsområder: 

Ved min fratrædelse overtoges disse områder af to af mine gode kolleger: 

Jørn Busch Olsen er siden fratrådt, hvorefter mine tidligere ansvarsområder er fordelt på følgende måde:

Website, privat og erhvervsmæssigt (der godt nok konstant må og skal føres ajour og up-to-date, men alligevel evig og altid er håbløst out-of-date).

Jeg er i gang med at opbygge en mængde links på det glimrende site it'sMyURLs (men det tager sin tid, suk! [ttt = ting ta'r tid!], og der er hele tiden nogle, jeg føler, jeg har glemt).

facebook-logo.pngFacebook-profil (hvor stort set alt gerne skulle være offentligt tilgængeligt for andre Facebook-brugere☺; du er altid velkommen til at sende en friend request; den vil jeg blive rigtig, rigtig glad for, og naturligvis uden større omsvøb bekræfte). 

 

LOGO_SQUARE_TWITTER.jpgTwitter-profil (du skal være så velkommen som follower - det vil varme om mit - og jeg vil naturligvis kvittere ved også at være following dine tweets).



 

youtubeLogo.png
YouTube-kanal (hvor du også altid er velkommen, 24-7).


 


Et dokument fra min egen hånd x 2 har jeg kaldt Facts A-Å (en note på min Facebook-profil). Den omhandler stort set alt og hvad som helst, men vigtigst er det en beskrivelse af, hvem og hvordan, jeg er, til brug for folk, der måtte ønske at vide dette... hvem dog??! :-); den indeholder også en del interessante (synes jeg, i det mindste) eksterne links.

 

SDE, bind 1-20.jpg

 

Endvidere var jeg med "lettere" eksalteret velbehag ivrigt læselysten subskribent på SDE-DNL (sidstnævnte fork.f. Danmarks Nationalleksikon; og ja, dnl.dk kan bruges som URL til sitet - det er dejlig kort med sine seks karakterer. Det bliver omsat til www.dnl.dk, der igen omsættes til www.denstoredanske.dk; som det også er de fleste bekendt, kan "www." udelades i sidstnævnte, så URL'en bliver lig domænet, denstoredanske.dk. Man skal dog være opmærksom på, at kun domæner, der ender på denstoredanske.dk, og ikke tilsvarende dnl.dk, fungerer med en påhæftet sti - prøv fx dnl.dk/Om_sitet vs. denstoredanske.dk/Om_sitet) og ultimativ samler af alt, hvad dertil hører (de to supplements- og de to indeksbind, cd-rom- og dvd-rom-udgaver, bøgerne Ordenes historie - Dansk etymologisk ordbog, der kom som en gratis appetitvækker inden den med spænding imødesete udgivelse af første bind af SDE, og Den lille danske encyklopædi baseret på Gyldendals etbinds leksikon begge i samme flotte blå indbinding som storværket, med 30.000 kortfattede arikler; naturligvis har jeg også Gyldendals trebinds leksikon og det noget ældre tibindsleksikon + supplementsbind, og så måtte jeg også "lige" have Bogen om Danmark, baseret på artiklen om Danmark, samt Hvad enhver dansker bør vide i samlingen; endvidere tillæg og rettelsesblade til, nyhedsblade om tilblivelsen af, betalingsservicekontrakt, ekslibrismærke, "mulepose", etc., etc.), hvilket også indbefatter fx merchandise (endnu engang tak, kære projektleder Lone Selfort, nu redaktør på forlaget Lindhardt og Ringhof) og information om og fra DSD, herunder abonnement på samtlige 13 elektroniske nyhedsbreve, dagen i dag, samt ét for hver af de 12 hovedområder:

  1. Bil, båd, fly m.m.
  2. Danmarks geografi og historie
  3. Erhverv, karriere og ledelse
  4. Geografi og historie
  5. It, teknik og naturvidenskab
  6. Krop, psyke og sundhed
  7. Kunst og kultur
  8. Livsstil, sport og fritid
  9. Mad og bolig
  10. Natur og miljø
  11. Samfund, jura og politik
  12. Sprog, religion og filosofi

Af en eller anden grund spøger et ældre område på topniveau, Rejser, geografi og historie stadig på sitet... hmm... måske fordi det er et forsøg på at undgå (an)tallet tretten (fra græsk triskaidekafobi - hvorom der ingen artikel er i DSD, men så prøver vi Wikipedia, da., eng., ty., fr., sv., ...).

 

Mit forhold til DSD er nu af dejligt tilbagelænet, frivilligt ulønnet / non-profit, hedonistisk og eskapistisk anlagt con amore-, liebhaver-, feinschmecker-, ad hoc-, ad libitum- og pro necessitate-, ad infinitum-agtig karakter - og - som bidragyder - i form af research til og tilføjelse af nye artikler samt kladder til sådanne, foruden ændringer af, rettelse, korrektion og korrektur(læsning) af, og tilføjelse af rettelser til, tilføjelser til og i det hele taget et uafvigeligt, hov, det var vist en neologisme, men så bruger jeg ordet ufravigeligt, generelt ønske om til-hver-en-tid at kunne være med til at forbedre allerede eksisterende.

 

Jeg er - som det vist fremgår - helt (RUND)tosset med hovedsitet, men er så sandelig også dybt taknemmelig over de mange værker, der er tilføjet:

Den Store Danske (uoff. DSD; DSD's artikel om DSD er hér og hér artiklerne om beta-udgaven og "Om DSD"; DSD er jo skabt over det ultimative danske bogværk, Den Store Danske Encyklopædi (SDE), der har ærespladsen på min bogreol; vi kan også tage en søgning på google - dér er ca. 2,12 mio. hits i skrivende stund (18.8.2012), ok, så mange havde jeg ikke troet, der ville være - bl.a. den dansksprogede Wikipedias artikel om DSD - se hér, med en særdeles flot illustration; jo, jo, DSD og Wikipedia er ikke konkurrenter, men hinandens sideløbende wiki-baserede (se nedenfor om wiki) encyklopædier, der supplerer hinanden, bl.a. også fordi målgrupperne er også forskellige; ren win-win.

Det er fantastisk, at der nu er lagt ti ekstra bogværker på sitet (der kommer også et par ord fra min side om dém, der ikke har en lille beskrivelse endnu, når jeg har tid, lyst og lejlighed):

  1. Nordisk Mytologi, som er baseret på Finn Stefánssons bog med ca. 850 opslag og tilhørende cd-rom, Gyldendals leksikon om Nordisk Mytologi, som jeg også er den lykkelige ejermand af - det er ganske enkelt fantastisk, og det er interessant at kunne slå sit (mit) eget navn op, såvel som sin (altså min) storesøsters, Gerd - dét er noget af en historie!
  2. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., med 13.000 artikler om kendte danskere, nulevende som afdøde. DSD's artikel om dette værk er hér.
  3. Danmarkshistorien, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; naturligvis må to så store forlag gå sammen om at skabe så omfangsrigt et værk. Hér er anden udgave lagt ind, der består af 17 bind på tryk.
  4. Historien om børnelitteratur.
  5. Symbolleksikon, også baseret på et digert værk (se DSD's artikel derom) af Finn Stefánsson, der også står på min bogreol. Hér er der virkelig noget at fordybe sig i! Læs - hvis du har tid, lyst og lejlighed - om min navnebroder hér, og følg evt. de to links i artiklen: helt og heltinde og nationale symboler.
  6. Gyldendals Teaterleksikon, alt om teaterverdenen, både den danske og den udenlandske. Et digert værk med over 3.500 opslag, der er krydret med ca. 300 illustrationer og faktabokse.
  7. Danmarks Oldtid.
  8. Dansk Pattedyratlas.
  9. Dansk litteraturs historie.
  10. Naturen i Danmark, som omhandler havet, geologien, det åbne land, skovene, samt de ferske vande (søerne og vandløbene), beskrevet i hvert sit bind.
 

Wiki-logo.pngJeg er begejstret for wiki, wikifil grænsende til wikiman, med hang til at agere neolog og som arbejdende med informationsteknologi (it eller IT, hvis kerne er edb, elektronisk databehandling; it er således ikke en "erstatning" for edb, men anvendes ofte således) naturligvis meget interesseret i wikiteknologi, og derfor fan af såvel DSD som Wikipedia (hvad vilkårlig sprogudgave angår, dog med dansk og engelsk som præferencer), men dog ikke med oplagt interesse i et website som WikiLeaks. Ren win-win.

 

dsd-logo.jpgBlandt dé artikler, jeg er den oprindelige forfatter til (titler i kursiv), kan nævnes omvendt polsk notation, Morten Bisp (der er datoen 11.11, mere uformelt kaldt mortensdag), samt de på daværende tidspunkt (11.6.2011) senest navngivne transURaner, grundstof 111, røngenium (Rg; idet der dog, fandt jeg ud af, fandtes en artikel ved navn roentgenium i forvejen), og 112, copernicium (Cn; idet der pga. research et "uheldigt sted på nettet" manglede et "i", så det opr. blev til artiklen "copernicum"); nu (30.5.2012) er to yderligere opdagede transuraner navngivet af IUPAC - flerovium (114, Fl) og livermorium (116, Lv); inden for edb/it it (der lige som IT er en forkortelse for informationsteknologi), iPhone (se hér vedr. ordbøger dertil), iTunes og iPad; inden for matematik decimalkomma og ciffergruppeadskillelsessymbol; Jesu syv ord på korset, giftstoffet (toksinetBotox®, dekadisk præfiks, vovehalsen Felix Baumgartner, prins George af Cambridge, prinsesse Leonore af Sverige, Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft, 007-filmproducenten over dem alle, Albert R. Broccoli, R.I.P., antidoping-organisationerne Anti Doping Danmark og WADA (World Anti-Doping Agency), sportens voldgiftsret CAS, Europadagen, akronymerne (initialordeneAFAIR (eng. for SVJV) og IRL (der falder sammen med nationalitetsmærket for Irland, se hér) inden for chatsprog, henvisningsartikler som fx IQ og SI-præfiks,... , kladder til artikler om bl.a. Center for Cybersikkerhed og tænketankene CEPOS og Cevea, samt et (mindre vellykket) forsøg på at hverve eksperter og endelig et adrenalin- og dopaminkick i den nordlige del af Atlanterhavet, i øvrigt krydret med et herligt gensyn med Madonna, som hun kunne præstere i musikvideoer i firserne. Fantastisk, at den kvinde har været toppen af poppen i fire årtier!

 

Blandt artikler, jeg ikke er den oprindelige forfatter til, men har ydet større eller mindre bidrag til (i kursiv), kan nævnes Bibelen, nobelprisen, Fields-medaljen, The Pritzker Architecture Prize, Oscar-filmprisen, stjernebilleder (konstellationer), misonomiens lov (Stiglers lov om eponymi), Finanskrisen, BogForums Debutantpris, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), CERN i Genève, Schweiz, De Syv Tinder, The Hunger Games og trilogiens forfatter Suzanne Collins, Christian 7., matematik, cirkel, decimaltal, decimal, talsystemer, gravitation (tyngdekraft), musical, den svenske sangerinde Robyn (artiklen indeholder den skønne musikvideo til sangen Show Me Love (1997)), San Cataldo, Mont Ventoux ("det skaldede bjerg"), rundkirke, aminosyrer, sura (kapitel i Koranen), Storbritannien, fysik- og kemipioneren Marie Curie, Ada Augusta Lovelace, verdens første programmør, datter af selveste Lord Byron, samt programmeringssproget ADA, opkaldt efter hende; programmeringssproget Pascal, naturligvis opkaldt efter Blaise Pascal; J.K. Rowling og hendes herlige Harry Potter; E.L. James og hendes lynhurtigt verdensberømt blevne trilogi som du selv må læse (om) - jeg tør sandelig ikke åbne disse tre murstenstykke bøger; fremmedord (og forklaringer på over 38.000 sådanne, samt sammensætningled anvendt i disse); kendis; million (106), milliard (109) og billion (1012); procent (%), promille (‰), ppm (parts per million), ppb (parts per billion); oversigt over de moderne olympiske lege; Gentofte Kommune, Charlottenlund (og slottet dér, dvs. hér ☺); Titanic (skibet), Titanic (filmen); inden for science fiction Star Wars (Stjernekrigen), Arthur C. Clarke og hans og Stanley Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001, der indledes til tonerne af Richard Strauss' Also Sprach Zarathustra (se også Zarathustra); Queen, hvis største hit vel nok er Bohemian Rhapsody (se boheme - eller boheme, dandy og flanør i Symbolleksikonet, samt bismillah); overlydsflyet Concorde og den længere, men ikke verificerede revision 30, datalogi, bit (binary digit, plur. -s, mens "bit" er uændret i plur. - vedr. informationsteori hér - og vedr. informationsteknologi (it/IT) hér, bit/s, byte (8 bit), SI-systemet, potens (i denne kontekst inden for matematik - sorry! ☺); men det udelukker jo ikke en anden kontekst - hver ting til sin tid...; afrunding, diakritiske tegntronfølge, Danmark (den ubetinget største artikel i SDE, og med underartikler også den mest omfattende i DSD), valutaen euro (EUR), New York City med bl.a. hovedsædet for FN/UN, Frihedsgudinden, Central Park og Empire State Building, men desværre efter 9/11 - se nedenfor - (suk!) ikke længere tvillingetårnene World Trade Center, ugedag, nationalblomster, bøg, rødkløver, paradoksUffe, Peter Pan, James Bond/007, aktuel artikel og revision 48 (der i officielle film til og med nr. 23, Skyfall (2012; officelt websiteFacebook-side; Twitter-profil) er spillet af de seks herrer Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig), fodbold, rumfærge, skuddag, april, den bibelske skikkelse Onan, der af uransagelige grunde har lagt navn til onani, pornofilm, GPS - Global Positioning System, palindrom, Libyen, Libyen - Nationalflag, Storebæltsforbindelsen, A.A., genom, Bengt SaltinWorld wide web (WWW, www) og dets opfinder Tim Berners-LeeCERN, internettet, http[s], HTML, de herlige Google Doodles, supersprinteren Usain Bolt (Jamaica), den ukrainske stangspringslegende Sergej Bubka, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, S-tog, Københavns Metro og dennes fjerde etape, Metro Cityringen (forventet færdig ultimo 2018 - den ser jeg virkelig frem til), Olsen-banden, Elverhøi, Kong Kristjan stod ved højen mast, Der er et yndigt land, Michael Jackson, Katie Melua, Madonna, Lady Gaga, Johnny Cash, ...

 

Af andre artikler, der er blandt mine favoritter, kan nævnes logos, neologisme, semiotik; Hermes, blandt meget andet ordets gud i den græske mytologi, som bl.a. har lagt navn til hermeneut og hermeneutik; eskatologi, udødelighed; kulturminister okt. 2011 - dec. 2012, hvis hoved blev ofret på et sølvfad som tilfældet også var for en vis anden (også for fornøjelsens og underholdningens skyld, hvilket ikke var ment som en morsomhed!) - men ingen sammenligning i øvrigt, Uffe Elbæk, KaosPiloterne, Carl Th. Dreyer (også i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.), manden bag bl.a. mesterværker som "Vredens dag", "Jeanne d'Arcs Lidelse og Død" og - "Ordet" (se Joh. 1,1 ff.), Kaspar Hauser, Det absolutte nulpunkt, -273,15 °C (grader celsius) = 0 K (kelvin, uden gradtegn, tak!), allitteration ("bogstavrim"), Kristendommens Gud, bryllupsdag (med en liste over alle de navngivne), BogForum, metrologi, inch, tomme, synkronbane, den geostationære bane, Hohmann-bane, Radio Mercur, Kanal 2, Weekend-TV, (K)anal København - ;-D, marguerit, Melodi Grand Prix, Claus von Stauffenberg, FC København (FCK), Alan Turing, Higgs-partiklen, Det Kaspiske Hav, der som bekendt ikke er et hav, men en ind, salt, planeten Jordens største, Dansk Vestindien / De Dansk-Vestindiske Øer, nu US (eller U.S.) Virgin Islands, jomfuøerne, hvoraf de tre store beboede er Sankt/Saint Croix, Sankt Jan/Saint John og Sankt/Saint Thomas, science fiction, sci-fi-film, Henning Moritzen, 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, IOC, De moderne OL (og en oversigt derover), vand (H2O,), alkohol (CH3CH2OH), sex (der jo, iflg. Groucho Marx "nok er kommet for at blive", ja, korrekt, og gudskelov for dét! - ☺),  seksualitet, samleje, libido, porno, onomatopoietikon (lydefterlignende ord), candidatus... men ikke candidatus mortis, gadget, widget, e-bog, e-bogs-læser, Google, IBM, Microsoft, Apple, Steve Jobs, Johannesevangeliet, Skype, Facebook, Twitter, RSS, DAB, DVB, HDTV, USA med forbundshovedstaden Washington D.C.; den største europæiske metropol (Greater) London, den eneste by, der har afholdt OL tre gange (1908, 1948 og 2012); i mange år verdens største by og stadig det europæiske kontinents største, Paris; blandt de mange gæve franskmænd gennem tiderne Voltaire, Louis XIV (Solkongen), Rousseau, Montesquieu (der var blandt meget andet jo var foregangsmand for magtens opdeling i den udøvende, lovgivende og dømmende), Molière, og jeg kunne blive véd og véd; dén europæiske metropol, der er under størst forandring og fornyelse, Berlin; øvrige europæiske kulturbyer, heriblandt Madrid, Barcelona, Prag og Budapest; 9/11 (suk! Den næstværste hændelse i min levetid; de bedste var de tolv mand, amerikanere selvsagt, på Månen, 1969-72, men dér var jeg jo ikke så gammel, og afslutningen af den kolde krig, der jo desværre afstedkom mange andre krige - "intet er så godt, at det ikke er skidt for noget" for nu at vende et ordsprog om); blandt de værste kommer vi desværre heller ikke uden om mordene på Olof Palme og Anna Lindh, samt den rablende, usædvanligt herostratisk (se ikke Herostratos) berømte Anders Behring Breivik, som jeg ikke kunne foragte mere, end jeg gør..., der fik sin endelige dom 24.8.2012; så må vi håbe, der er sat et foreløbigt punktum i dén sag, Det periodiske system, encyklopædi, Den Store Danske Encyklopædi (SDE), Gyldendals røde ordbøger, Thomas Rosenstand, karakterer (interessant emne per se, bestemt, men hvor det rager mig en 1/3 mælkekarton, og jeg begriber alligevel ikke en 1/7 dyt [nu om dage], såvel som "begreber" som S.U., "punkter" på K.U., ECTS-points [og en ret så vilkårligt valgt omregningsfaktor derimellem] med tilhørende -skala og -udveksling, foruden meritoverførsel, professionsbachelorer, HF, efg, VUC, den Ørstedske skala [efter HCØ, naturligvis], 13-skalaen (som jeg dóg skulle mene, jeg forstår til husbehov...), 12-/7-punktsskalen ± lidt Milena Penkowa og hendes [mangel på] [forsøgs]ro[bo]tter, men dét var jo som bekendt, fordi de befandt sig på loftet, og med al ære og respekt, så var og ér hun så sandelig god til at finde sitesinternettet, hvorfra man kan få printet eksamensbeviser ud efter eget ønske... suk, suk og atter suk(ker), og så har jeg endda ikke været inde på koffein endnu ☺); af sprog bl.a. dansk, engelsk, tysk, fransk, latin, spansk, portugisisk, svensk, norskmorfologi, syntaks, semantik; inden for grammatik mv. deklination (substantiver og adjektiver), konjugation (verber), komparation (adjektiver og adverbier), ... og indikativ og konjunktiv, samt infinitiv (navnemåde), imperativ (bydemåde), futurum (fremtid) og futurum exactum ("afsluttet fremtid"), præsens (nutid), imperfektum og præteritum (begge datidsformer - hvor sidstnævnte er den på dansk anvendte, hvad forskellen så end måtte være - men - dét finder jeg ud af - vha. DSD itself, naturligvis, og så skal jeg nok skrive det hér ☺...), perfektum (førnutid), plusquamperfektum (førdatid), etc., etc. (verber), præteritum (da jeg gik i skole: perfektum, i hvert fald, hvad tysk og latinsk grammatik angik) og præsens participium (kort og lang tillægsform), absolut komparativ, absolut superlativ, elativ, optativ (ønskemåde), gerundium, gérondif, ... og flere er under tilføjelse ...; inden for psykologi-filosofi logik, logik (Sætningslogik), solipsisme, tautologi, grundlæggeren af eksistensfilosofien (forløberen for eksistentialismen), Søren Kierkegaard; Friedrich Nietzsche og dennes "vidunderlige" søster; Michel Foucault; Immanuel Kant; narcissisme, ..., samt dystoni, torticollis, psykiatri, antipsykiatri, angst, maniodepressivitet (og psykofarmaka imod dette), ECT-behandling, OCD, ADHD, EKG/ECG, EEG og EMGsundhedsområdet, samt forkortelser som d.d. (dags dato), d.m. (for "denne måned", nej, nej, stop nu, du! (ja, korrekt, det er mig selv); den er bestemt ikke officiel. I øvrigt findes den udmærkede forkortelse "ds." for "dennes", der dækker det samme, og nu vi ér ved "det samme", forkortes dette på næsten samme vis, nemlig "d.s." (der dog også kan stå for "den samme" og "de samme"); "d.s.s." læses "det samme som") og d.å. (for "dette, dvs. indeværende, år"), men desværre er s.å. for "samme år" uofficiel; fremmedord som kodificere (betydning #1, #2 og #3) og civis academicus, samt emner som bl.a. kalender og tid og sociologisk teori.

 

Interne favoritlinks inkluderer endvidere etwas noch nie dagewesenes; pressemeddelelser fra DSD af 26.2.2009, 6.5.2009, 15.5.2009, samt 12.3.2010; brugere, der har valgt user-ids såsom 15 gange asterisk ("*"), Sofie Bugges "$¤£!3" (!), "Uffe" (nej, det er ikke min; "indehaveren" hedder skam Mogens!), "User" (det er originalt, Paw!) og et noget kryptisk 12-cifret tal som 120106535501 (egl. user Wimmer, Carl Anker Winnerskjold, hvis profil er særdeles interessant læsning); Kimbrer (Niels Jørgen Thøgersen), Lawa (Lars Worm Andersen), MSH (Majken S. Høgh), Haabet (Peter Ole Kvint)Sløjdlæreren (Hans Christophersen), Gøssing (Preben Gøssing), keuner (Hans Christian Nørregaard), KBcke (Karl Bencke), UV (Ulla de Visme) - beklager, men nu får jeg altså associationer til ultraviolet stråling, en del af det elektromagnetiske spektrum, Marie-Louise Hammer, Ove Hermansen, SkjultReklame.dk (Pierre Bennorth) - det er da ærlig snak, så selve sitet er også et kig værd, Thomas Rosenstand, Arlieth (Ullrik Lie) og MHansen (Michael Hansen), samt de tidligere kolleger (foruden de allerede nævnte) Karen Englev (Rødkælk), Peter Kühn Nielsen (PKN), Anders Nygaard (ABN) og dr.phil. Ove W. Dietrich (OWD), samt selvsagt den som forlagschef i Gyldendal Digital (en del af Gyldendal Fakta) 2008-11 ansvarlige for udviklingen af DSD, Cliff Hansen (DSD-artikel), der nu er på forlaget Lindhardt og Ringhof, såvel som Lone Selfort (nævnt ovenfor) og direktør for Gyldendal Fakta 2003-11 (foruden meget andet), Lars Boesgaard (DSD-artikel), nu adm. direktør for Lindhardt og Ringhof.

Et enkelt link til en bruger, jeg er blevet noget træt af, er dette. Det er ikke fordi, jeg har noget imod Esther (Mogensen), men hendes (accent) aigu i "hér" bruger jeg også tit, og jeg sætter tit link på; så popper linket op... det er bare lidt trættende i længden!

 

ie_logo.jpgBlandt legio eksterne favoritlinks - foruden de andetsteds nævnte - er (idet man bemærker, at symbolet for eksternt link kun påsættes, hvis protokollen er http; ikke for https' vedkommende, hvad angår viste sider - men i wiki-editoren ser man dog symbolet) Den Store Danskes fantastisk flotte Facebook-side, Den Store Danske på Twitter, Google, YouTube, Twitter, DDO (Den danske ordbog), sproget.dk, ODS (Ordbog over det danske Sprog), Bibelen online, Den Danske Salmebog (DDS) online, Project Gutenberg, Project Runeberg, Salmonsens Konversationsleksikon, Anden udgave (meget, meget flot indscannet af Project Runeberg), Encyclopædia Britannica online, Søren Kierkegaards samlede værker (super!), Artchive (bemærk det fornemme ordspil), IMDb (The Internet Movie Database; den ultimative reference desangående), nettets ultimative matematik-site Wolfram Mathworld, danmarkshistorien.dk (DSD-artikel), Videnskab.dk, borger.dk (opr. Danmark.dk), Skat.dk (åh, ja!), Sundhed.dk (DSD-artikel), Netdoktor.dk (DSD-artikel), sex.com (verdens dyreste internetdomæne; fyldt med guf!), min.medicin.dk og pro.medicin.dk, indlægsseddel.dk, Retsinformation.dk, Den Offentlige Informationsserver (OIS), Digital Tinglysning, Claus Tønderings fantastisk informative Calendar FAQ, Behind the Name (alt om fornavnes etymologi), DeGuleSider (dgs.dk), Rejseplanen.dk, valutakurser(ne).dk og kurserne.dk, timeanddate.com med bl.a. The World Clock, trafikken.dk, DSB, DSB S-tog, Københavns Metro, Movia, dr.dk, DR P7, tv2.dk, b.dk (Berlingske), pol.dk (Politiken), jp.dk (Morgenavisen Jyllands-Posten), eb.dk (Ekstra Bladet), bt.dk (Dagbladet B.T.), illvid.dk (Illustreret Videnskab), mmm.dk (nej, ikke domænet for det uhyggeligt velsmagende, men desværre svært fedende Marabou, men derimod magasinet M! - juvenil "læsning" for ungdommelige hankønsvæser i alle aldre og andre, der måtte have interesse derfor - faktisk har magasinet også mange kvindelige læsere!), samtlige biblioteker i Danmark på bibliotek.dk, Det Kongelige Biblioteks REX, Amazon.com (orig. am. og eng.), Saxo.com, Bogpriser.dk, Gyldendal.dk, Gyldendals Facebook-side, Gyldendal på Twitter, ... og på YouTube, ... samt Google+, ... foruden Instagram, Gyldendals røde ordbøger, Gyldendals ordbøger på Facebook, ... og på Twitter, ... og Gyldendal på Storyfy, ..., samt min netbank (prøv at se, om du bruger den samme!).

 

De Olympiske Leges flag blev skabt i 1913 af Pierre de Coubertin og første gang brugt ved legene i Antwerpen i 1920. De fem ringe som symbol på De Olympiske Lege går tilbage til 1906 og symboliserer broderskab og venskab. Ringene repræsenterer de fem verdensdele, idet Nord- og Sydamerika er regnet under et.

De Olympiske Leges flag blev skabt i 1913 af Pierre de Coubertin og første gang brugt ved legene i Antwerpen i 1920. De fem ringe som symbol på De Olympiske Lege går tilbage til 1906 og symboliserer broderskab og venskab. Ringene repræsenterer de fem verdensdele, idet Nord- og Sydamerika er regnet under et.

Jeg er ret så interesseret i OL, så nedenfor ses en oversigt over de olympske lege 2012-20 (hér en oversigt over samtlige moderne OL 1896-2020).

Men først en forklaring, jeg ikke mener findes (andetsteds) i DSD (måske fordi man finder det så oplagt?!), på, hvilke farver i OL-flaget, der hører til hvilke verdensdele. Ofte taler man om syv verdensdele/kontinenter (evt. seks kontinenter, hvis Europa og Asien er slået sammen til Eurasien), men hér naturligvis fem, idet Antarktis ikke er repræsenteret og Nord- og Syd-/Latinamerika er slået sammen - eller sagt (skrevet) på en anden måde: Amerika ikke er delt op i nord og syd.

Den hvide baggrundsfarve symboliserer FRED. Yes!

Sommer/vinter  År Periode Værtsby Facebook Twitter Off. website
             
Sommer 2012 27.7 - 12.8 London, Storbritannien  hér  hér  hér 
Vinter 2014 7. - 23.2 Sotji (Sochi), Rusland  hér  hér  hér 
Sommer 2016 5. - 21.8 Rio de Janeiro, Brasilien  hér  hér  hér 
Vinter 2018 9. - 25.2 Pyeongchang, Sydkorea  hér  hér  hér 
Sommer 2020 24.7 - 9.8 Tokyo, Japan hér  hér  hér 

 

Måske sommerlegene i Rio 2016, de første nogensinde i Syd-/Latinamerika, snarere skulle benævnes vinterlege, da årstiderne på den sydlige halvkugle jo er modsat dém på den nordlige; det var så også tilfældet 1956 i Melbourne og 2000 i Sydney, begge Australien.

google_logo.jpgHér kan du se, hvad du får ud af at søge på mit navn; eller tilsvarende tags; nu deler jeg iflg. Danmarks Statistik (pr. 1.1.2014) navn med 55 andre danske mænd i alle aldre, plus alle de øvrige, så hvis du virkelig vil pine dig selv ekstra meget :-), kan du jo prøve at google - navnet (blot sølle ca. 674.000 hits, i skrivende stund) eller efter billeder (74.500, tja - der skulle være til en lille halv times gennemgang, sådan cirka...).

 

Widget til Google-søgning:   

En sådan widget til Google-søgning fås ved brug af skabelonen "{.{ google.Search{} }}"; nedenfor har jeg en tæller for antal sidevisninger, der i fed skrift fås ved at bruge "{.{Page.ViewCount}}", og et kort fra Google Maps: "{.{ google.Map{address: "Brannersvej 21, 2920 Charlottenlund, Denmark", zoom: "11", height: "550", width: "550"} }}" (rammen, teknisk set en tabel, omkring kortet droppede jeg, for det var fuldstændig umuligt at få den til at passe til kortet), hvis det drejer sig om min og mit firmas hjemmeadresse; se også artiklen "Indsæt Google Maps i en artikel". Man husker naturligvis at fjerne punktummet i "{.{".

Dette skrift bliver pr. definition aldrig færdigt, og det har heller aldrig været et mål i sig selv. Jeg tilføjer og tilretter, når lysten melder sig, eller noget virkelig trænger sig på; dette er den 28659. visning af denne personlige artikel, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Tak, fordi du kiggede forbi - du er altid hjertens velkommen til at vende tilbage.

Har du kommentarer, bemærkninger, forslag til ændringer og forbedringer eller deciderede rettelser til fejl og mangler i det skrevne, vil jeg blive rigtig glad for en besked hér på sitet, eller (endnu bedre) en e-mail, derom. Du må naturligvis gerne skrive, uanset hvad det drejer sig om, og det behøver slet ikke at dreje sig om noget specifikt. Du er også meget velkommen til at kontakte mig på én af de mange andre måder, jeg har angivet som mulige på min Facebook-profil.

Og... hvis du ikke (helt forståeligt) for længst er stået af, er det om at holde tungen lige i munden, for nu kommer sidste afsnit (før "pausen"...), et afsnit, der er så langt og skruet så kompliceret sammen, at jeg også selv har mistet overblikket (jeg vil forsøge at skrive det fuldstændig om ved lejlighed), men prøv alligevel:

Datoen for seneste ændring fremgår altid af linjen umiddelbart efter dette afsnit (bemærk at "d.", som der tidligere har stået mellem navnet på ugedagen og datoen, har været fjernet en overgang, thi det var ikke er en officiel forkortelse for "den" - der muligvis i denne kontekst slet ikke kan bruges, jf. pronomen+pronomen-resultatet, senere pronomen+artikel - jeg skal ikke i denne artikel (he-he) gøre mig klog på denne mærkværdighed - resultatet... -erne (!)... ved søgning på "den" i den primitive, elektroniske udgave af RO12 [så er det trods alt godt, Dansk Sprognævn, DSN, også har udviklet RO+, som undertegnede også har investeret i] (for en cd-rom fulgte jo ikke med RO12, og kunne heller ikke købes i løskøb - dårligt, dårligt, DSN!), mens DDO [læs også hér] er mere pragmatisk, eksemplarisk og med de ønskede eksempler - læs om "d." og "den", men blev bl.a. inkluderet ifm., øøøh... i forbindelse med, kreationen af SDE, ligesom "ifm.", der vist aldrig, i hvert fald ikke i skrivende stund, ér, eller har været, officiel forkortelse for "i forbindelse med", og bruges af DSD som fork.f., hvilket også er en "hjemmelavet" SDE/DSD-forkortelse... bemærk lige, at "ifm." ikke var på denne liste - ;-), men uofficiel - som forkortelse for "forkortelse for", thi det må skrives fuldt ud, eller som "fork. for", idet "fork." dog er tvetydig, da det kan stå for både forkortelse og forkortet - men mon man ikke som regel ud fra konteksten kan regne den ud..., "i forbindelse med", [og efter alle disse indskud... så lige ordet...] "død" - fx hvis man vil angive dødsdato eller fx blot år for død, hvis man fx ikke også kender fødselsdato/-år - se et eksempel i artiklen om Gorm d. Gamle - hovsa(-missil) - Gorm den Gamle, for det hedder artiklen altså også, men hér står "død"... jeg har en lumsk mistanke om, at man har rettet til i DSD - eller måske allerede i "GOL-tiden", men det er så mere end helt ok, hvilket "ok" forbavsende, i hvert fald for undertegnede, ikke ér i denne kontekst - det skal være "OK" eller "o.k." (!) - DSN, og ikke Durga S. Nag, som skal have en uforbeholden undskyldning [ja, initialer kan være en sær størrelse], og deres forhold til ortografi, altså [det skyldes, vil jeg tro, at "ok" (nu) er valgt som en alternativ stavemåde til lat. interjektionen - fork. interj., da. udråbsordet, "ork"... ok ja, 'føl'i'!!!], så det så jo heller ikke så godt ud hér... og hvém var det i øvrigt, der - først - sagde de bevingede ord "nyheden om min død er stærkt overdrevet!"?):

 

              Uffe Rasmussen, Charlottenlund, mandag d. 14. april 2014 

 



horizontal_lines.jpg

Det følgende er mere af (mere eller mindre) privat art, men du er naturligvis velkommen til at kigge med:

Til mark-up (markering) efterfulgt af copy-paste (kopiér og sæt ind):

 

Skabeloner til brug ifm. oprettelse af en ny artikel:

{.{ wiki.template('Artikelhoved') }}

{.{ wiki.template("Intro") }}en fremragende tekst ☺...

{.{ wiki.template('Artikelfod') }}

idet de tre punktummer i "{.{"-strengene, der (naturligvis) er indsat, så systemet netop ikke opfatter disse som skabeloner, fjernes inden brug, så der reelt ér tale om skabelonerne Artikelhoved, Intro og Artikelfod.

Jeg mener selv, dette er de korrekte, men vælger man de respektive skabeloner i wiki-editoren, fås - måske ikke hver gang, men man kan i hvert fald risikere det - (uden punktummerne i "{.{"-strengene, selvsagt) følgende:

{.{ page.toc }}

{.{ page.title }},

og

{.{web.html('<br/>')}}

{.{ wiki.template('Vis underemner') }}

eller, for sidstnævntes vedkommende, fx de tre

{.{ wiki.template('Vis underemner') }}

{.{ wiki.template('Bogtilbud') }}

{.{ wiki.template('GDK') }}

Man ser også af og til øverst i artikler følgende:

{.{ page.toc }}{.{ wiki.template('Boks - Læs kategori')}}

samt

{.{ page.toc }}{.{ wiki.template('MereOmSamme')}}

Som indledning til teksten ses også af og til

{.{ wiki.template('Stikord') }}

Forvirringen er total!

 

Specialtegn (også beregnet til copy-paste-gymnastik, når man nu, som jeg, ofte er for doven til at starte Windows-utility'en charmap):

Idet "Numpad" refererer til the numeric keypad, det numeriske tastatur:

Glad smiley (Alt-Numpad-1; man kan som bekendt også skrive ":-)" eller blot ":)"): ☺

Hjerte (Alt-Numpad-3; alternativ smiley "<3"): ♥
- og et rødt - og sødt :-) - ét af slagsen: 

Copyrightsymbolet (læs hér om copyright på oprindelige hhv. nye artikler, samt eksisterende hhv. nye assets i DSD) - også Alt-Numpad-184: ©

Registreret varemærke (som i fx maizena®, Botox® og yoyo®) og varemærke i form af trademark (som i fx Blu-ray Disc™): ® (også Alt-Numpad-169) hhv. ™

Som det ses af ovenstående linje, skal man være varsom med brugen af trademark-symbolet i løbende tekst. Systemet indsætter nemlig automatisk noget HTML-kode, der kan bevirke dette æstetisk uheldige sammenrend af flere fonte, font-størrelser, osv. Det er ikke lykkedes mig at omgå systemet på dette punkt - endnu - men måske andre med mere HTML-ekspertise kan gøre det... who knows?

HTML-koden for afsnittet er som følger:

<p>Registreret <a href="/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Immaterialret,_herunder_ophavsret/varem%C3%A6rke" title="Samfund, jura og politik/Jura/Immaterialret, herunder ophavsret/varemÃrke" class="internal">varemærke</a> (som i fx <a href="/Mad_og_bolig/Gastronomi/Gryn,_br%C3%B8d,_ris_mv./maizena" title="Mad og bolig/Gastronomi/Gryn, brÃd, ris mv./maizena" class="internal">maizena<strong><strong>®</strong></strong></a>, <a href="/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox" title="Krop, psyke og sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox" class="internal">Botox®</a> og <a href="/Livsstil,_sport_og_fritid/Underholdning_og_spil/Leget%C3%B8j/yoyo" title="Livsstil, sport og fritid/Underholdning og spil/LegetÃj/yoyo" class="internal">yoyo®</a>) og varemærke i form af <em>trademark</em><span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:&quot;Arial&quot;,&quot;sans-serif&quot;;
mso-fareast-font-family:Batang;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:KO;
mso-bidi-language:AR-SA"> (som i fx </span><a href="/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/Blu-ray" title="It, teknik og naturvidenskab/Elektronik, teletrafik og kommunikation/Elektronik, radio og tv/Blu-ray" class="internal">Blu-ray Disc™</a><span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:&quot;Arial&quot;,&quot;sans-serif&quot;;
mso-fareast-font-family:Batang;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:KO;
mso-bidi-language:AR-SA">)</span>: ® (også Alt-Numpad-169) hhv. ™</p>

Noget værre rod (opmærkningen med fed skrift skyldes mig), hvis jeg må give min ærlige mening til kende. Endvidere ses det store A med tilde, Ã, et tegn, der spøger utallige steder, hvor der forekommer specialbogstaver (inkl. æ, ø, og å, store som små) og -tegn... tja...

- og nogle større til brug ifm. titler på artikler:

Artikelnavn® - eller ™

  • Prik som multiplikationsoperator: ∙
  • Symbolet for "er ikke eksakt, men afrundet, lig med": ≈
  • Symbolet for plus (addition) eller minus (subtraktion), eller positiv hhv. negativ (også Alt-Numpad-241): ±
  • Og det tilsvarende, hvor plus og minus er ombyttet, dvs. hvor minus er øverst og plus nederst: ∓
  • Definitionssymbolet: ≡
  • Symbolet for "er forskellig fra", "er ikke lig med" (idet man i mange programmeringssprog benytter <>, hvorimod >< sædvanligvis ikke accepteres): ≠
  • Procenttegnet, %, hundrededele, ér på tastaturet (Shift-5), men hér er tegnet for promille, tusindedele: ‰
  • Uendelighedssymbolet: ∞

Mange andre matematiske symboler (en artikel, der har en særdeles flot tilhørende illustration) kan "hentes" fra artiklerne matematik og logik.

Tankestregen, der gerne skulle være en smule længere end en bindestreg, "-", og naturligvis anvendes i helt andre sammenhænge, men det er jo almen viden:

Sort cirkel, typografisk også kaldet bullet ("kugle"), som i fx Shu●bi●dua og tv●2: ●

Gradsymbolet: °

Det lille græske my (AltGr-m på visse tastaturer): µ

Alle 24 bogstaver i det græske alfabet, store som små, kan "hentes" fra artiklen, der lige er refereret til.

Hér vil jeg forsøge at indsætte så mange bogstaver, der ikke umiddelbart kan tastes på et almindeligt dansk QWERTY-tastatur, men det kræver nogen fantasi. Oplagt er jo c-cedille (upper hhv. lower case), Ç, ç, der kan fås ved hhv. Alt-Numpad-128 og -135, samt visse slaviske bogstaver, mv. Og hebraisk... og arabisk... for ikke at glemme farsi (persisk), osv., osv. Måske vi også skulle se på noget kyrillisk... problemet med kyrillisk er bare, at man tror, det er "alfabetet i Rusland", men fx Bulgarien har deres egen variant af det... og så videre... og så videre... en rigtig god artikel, man bør læse - FOR SIN EGEN SKYLD - er "diakritiske tegn".

 

I det hele taget er Alt-Numpad et rigtig godt alternativ til charmap-utiltiy'en. Hér en tabel over samtlige værdier (alfabetet i upper case, A-Z, samt Æ, Ø og Å er skrevet med fed skrifti lower case fed og kursivendelig er cifrene 0 til 9 i fed, kursiv og understregede), idet xxy er dét man skal taste på det numeriske tastatur, med NumLock aktiveret:

xx \ y 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
   
1
2  ¶  §  ▬  ↨  ↑  ↓  →  ←  ∟
3  ▲  ▼    !  "  #  $  %  & '
4  (  )  *  +  ,  -  .  / 0
1
5  2 3  4  5  6  7  8  9 : ;
6  <  =  >  ?  @  A  B  C  D  E
7  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O
8  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y
9 Z  [  \  ]  ^  _  `  a  b  c
10  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m
11  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w
12  x  y z  {  |  }  ~  ⌂  Ç  ü
13  é  â  ä  à  å  ç  ê  ë  è  ï
14  î  ì  Ä  Å  É  æ  Æ  ô  ö  ò
15  û  ù  ÿ  Ö  Ü  ø  £  Ø  ×  ƒ
16  á  í  ó  ú  ñ  Ñ  ª  º  ¿  ®
17  ¬  ½  ¼  ¡  «  »  ░  ▒  ▓  │
18  ┤  Á  Â  À  ©  ╣  ║  ╗  ╝  ¢
19  ¥  ┐  └  └  ┴  ┬  ├  ┼  ã  Ã
20  ╚  ╔  ╩  ╦  ╠  ═  ╬  ¤  ð  Ð
21  Ê  Ë  È  ı  Í  Î  Ï  ┘  ┌  █
22  ▄  ¦  Ì  ▀  Ó  ß  Ô  Ò  õ  Õ
23  µ  þ  Þ  Ú  Û  Ù  ý  Ý  ¯  ´
24  ­  ±  ‗  ¾ § ÷ ¸ ° ¨
25 · ¹ ³ ²          
 


Dét var decimalt (base 10), men meget ofte har man brug for de heksadecimale (base 16) værdier; specialtegn kan i mange sammenhænge ikke angives direkte, men må angives ved %xy, hvor x og y er heksadecimale cifre (0-9 udvidet med A-F for 10-15). Her er tabellen:
 

x\y 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F
0    ☻  ♥  ♦  ♣  ♠  •  ◘  ○  ◙  ♂  ♀  ♪  ♫  ☼
1  ►  ◄  ↕  ‼  ¶  §  ▬  ↨  ↑  ↓  →  ←  ∟  ↔  ▲  ▼
2    !  "  #  $  %  &  '  (  )  *  +  ,  -  .  /
3  0  1  2  3  4  5  6  7  8  9  :  ;  <  =  >  ?
4  @  A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O
5  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  [  \  ]  ^  _
6  `  a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o
7  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y  z  {  |  }  ~  ⌂
8  Ç  ü  é  â  ä  à  å  ç  ê  ë  è  ï  î  ì  Ä  Å
9  É  æ  Æ  ô  ö  ò  û  ù  ÿ  Ö  Ü  ø  £  Ø  ×  ƒ
A  á  í  ó  ú  ñ  Ñ  ª  º  ¿  ®  ¬  ½  ¼  ¡  «  »
B  ░  ▒  ▓  │  ┤  Á  Â  À  ©  ╣  ║  ╗  ╝  ¢  ¥  ┐
C  └  ┴  ┬  ├  ─  ┼  ã  Ã  ╚  ╔  ╩  ╦  ╠  ═  ╬  ¤
D  ð  Ð  Ê  Ë  È  ı  Í  Î  Ï  ┘  ┌  █  ▄  ¦  Ì  ▀
E  Ó  ß  Ô  Ò  õ  Õ  µ  þ  Þ  Ú  Û  Ù  ý  Ý  ¯  ´
F  ­­  ±  ‗  ¾  ¶  §  ÷  ¸  °  ¨  ·  ¹  ³  ²  ■  
 


Valutasymboler:

dollar (USD): $ (man kan jo også bare bruge AltGr-4...)
cent: ¢ (som lille "ø" ofte bliver til, når det går galt, hvad det ikke så sjældent gør...; også Alt-Numpad-189) = 1/100 $
yen (JPY), samt den kinesiske renminbi (yuan, CNY, dog CNH, hvis handlet i Hong Kong): ¥ (do. for det store "Ø")
pound sterling (GBP): £ (AltGr-3)
euro (EUR): € (AltGr-e på nyere tastaturer). Også 1/100 euro kaldes som bekendt cent - ooops - det rimede. Forvirringen er total, men det skal den åbenbart være. Så er det nemmere med kroner og øre, idet man blot skal huske, at det ikke har noget med ører at gøre :-)... for det første angående betydningen, for det andet angående bøjningen (1 øre, 50 øre - i beløbsangivelser, men én 50-øre, flere 50-ører - angående mønten/-erne).

Og hvem har ikke set et "par" cent- og/eller yen-tegn gennem tiderne for lille hhv. stort ø? Det skyldes ganske enkelt, at da IBM havde opdaget sin ASCII-7-fejltagelse (7 var antallet af bit; nu benyttes 8 bit, svarende til en byte), nemlig at der eksisterede et bogstav skrevet "ø", men "kun" brugt i Danmark og Norge, og i det hele taget opdagede, at mange andre folkeslag gerne ville kunne anvende deres "specialbogstaver", indførte det - forhadte - begreb "codepages" i MS-DOS (i daglig tale blot "DOS"). Som dansker burde man vælge 865, men 850 gik også an. Det kan man IKKE mere i en DOS-boks under fx Windows 7... (eller kan man? Så skriv, please!). Ikke fordi, det er noget problem - jeg bruger ikke MS-DOS (med mindre jeg ikke kan blive fri), men 4DOS - og har gjort det længe - rigtig længe - med stor tilfredshed!

...

 

Og så kan det være nyttigt at have de heksadecimale 16-bit (to-byte) Unicode-værdier, UTF-8 (hex.) samt Windows-1252-værdierne for de særlige tre danske bogstaver i lower hhv. upper case "ved hånden"; herudover også decimale ASCII-8-værdier (der kan bruges ifm. Alt-Numpad- eller AltGr-Numpad-), samt HTML-makroer:

  • æ (ae):  %C3%A6 -  %F8  -  145 - &aelig;
  • ø (oe):   %C3%B8 -  %E6  -  155 - &oslash;
  • å (aa):   %C3%A5 -  %E5  -  134 - &aring;
     
  • Æ (Ae):  %C3%86 -  %C6  - 146 - &AElig;
  • Ø (Oe):  %C3%98 -  %D8  - 157 - &Oslash;
  • Å (Aa):   %C3%85 -  %C5  - 143 - &Aring;

(indrømmet, det står, som havde det indtaget for meget alkohol; jeg ændrer det nok til en tabel en dag, hvor tid, lyst og lejlighed er til det :-) ).

 

Jeg er ude for i en 4DOS-boks/box under Windows 7 (jeg har ikke prøvet under Windows 8, for jeg gider ærlig talt ikke rode med dette farvelade-skod-produkt) ikke at kunne bruge AltGr-tasten - den er simpelthen død eller bare uvirksom. Hvad gør man så?

Anvender Alt(Gr)-Numpad-<ASCII-værdi> - jaså, hér kan man altså udmærket anvende AltGr... hmm...

Et hjemmelavet .PDF-dokument, indeholdende en tabel over de involverede tegn, findes hér.

...

Direkte links, der (under visse uheldige omstændigheder) kan være svære at fremsøge, når man forsøger at linke - eller som jeg "bare" af uransagelige årsager ønsker at have det direkte link til i denne artikel:

 

Artikler om følgende, synes jeg p.t. mangler i DSD:

Jeg ville meget gerne skrive (evt. blot kladder til) dem, men jeg har, lige som alle andre, desværre også kun 24 timer i døgnet:

  • dovenskab... men når jeg nu påpeger manglen på en artikel derom, er jeg vist inde på noget selvrefererende, eller også giver meningen "bare" sig selv. DDO's artikel om ordet/begrebet/tilstanden findes hér. Betydningen er hér ganske kortfattet beskrevet som dét at være doven. Ja, dét må man nok sige..
     
  • Mark Zuckerberg, hovedmanden bag Facebook, hvis skabelse man dramatiseret og semi-dokumentarisk kan beskue i den glimrende film The Social Network fra 2010. Jamen, jamen - dén er jo skrevet!
     
  • katal, SI-enheden (betegnet kat) for katalytisk aktivitet, lig mol pr. sekund.

    Nu skal man jo ikke være så skråsikker, jf. bl.a. også ovenstående omkring Mark Zuckerberg, så hér er et link til søgning i DSD på katal; det kunne jo hænde, at nogen skriver artiklen.
     
  • Der er mange interessante mærkedage i kirken, vi nu kun sjældent hører om. Til dem hører 10.000 martyrer d. 22/6 og 11.000 jomfruer d. 21/10. 

    Sidstnævnte har ikke sin egen artikel, men er dog nævnt i artiklen om Sankt  Ursula (samt i artiklen om Tranbjerg uden for Aarhus, hvis kirke er er viet til Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer). Førstnævnte er - så vidt jeg kan se - slet ikke omtalt i DSD.

    Så måske det kunne være en idé med en henvisningsartikel for sidstnævnte og en egentlig artikel for førstnævnte?
     
  • Flere af de eksterne favoritsites, jeg har nævnt ovenfor, synes jeg kunne fortjene en artikel i DSD, fx borger.dk og Videnskab.dk. Der er et dybt link til førstnævnte site i artiklen efterløn, og til sidstnævnte site i artiklen raw food.

    Hér er links til søgning i DSD på borger.dk hhv. Videnskab.dk.
     
  • Pyeongchang, Sydkorea, der har værtskabet for vinter-OL 2018. Link til DSD-søgning hér, til den dansksprogede Wikipedia-artikel hér og til den engelsksprogede ditto hér.
     
  • 21.7.2013 abdicerede Belgiens konge Albert 2. til fordel for sin ældste søn, prins Philippe (1.). Der er ingen artikel om hans hustru, Mathilde, tidl. kronprinsesse og nu dronning af Belgien - det kunne måske være en god idé?

    Link til søgning i DSD på "Mathilde".
     
  • Websites som Pinterest og Instagram. På sidstnævnte har Gyldendal en profil.

    Link til søgning i DSD på "Pinterest" hhv. "Instagram".
     
  • Jeg kan heller ikke finde nogen artikel om DK-CERT (Danish Computer Security Incident Response Team). Så vidt jeg kan se, har heller ikke Wikipedia en artikel. Men CERT har en Twitter-profil...
     
  • En organisation (NGO) som Transparency International. Der er i skrivende stund (12.7.2013) refereret til organisationen i to artikler i DSD, nemlig "korruption" og "Finland - Økonomi".
     
  • Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (hjemmesideWikipedia-artikel) under Undervisningsministeriet. Der er adskillige andre styrelser, råd, nævn, etc., der ikke findes artikler for. Dém, jeg i første omgang synes, det ville være rimeligt, fik én, tilføjer jeg løbende hér.
     
  • Jeg synes bestemt, Felix Baumgartner fortjener sin egen artikel. Indtil videre har jeg nævnt ham og hans største bedrift til dato, i artiklerne "lydmur" og "katapultsæde"; efter redaktionens redigering og verifikation står det stadig beskrevet i førstnævnte, mens det er røget ud af sidstnævnte, hvor det også kan undværes...

    Artiklen er nu i vinkel: Klik hér!
     
  • Der er 22 aminosyrer, der på nuværende tidspunkt vides at indgå i proteinsyntesen. De 20 var med i artiklen "aminosyrer", mens nr. 21 og 22, selenocystein og pyrrolysin er tilføjet af undertegnede. Der mangler artikler i DSD om disse.
     
  • 24-7, 24:7 eller 24/7, populært udtryk for "24 timer i døgnet, 7 dage om ugen".

    Computerfirmaet Compaq brugte en overgang betegnelsen 24-7-365 i deres annoncer... prøv lige at tænke lidt over dén et øjeblik og hvad nu, når det er skudår, som i indeværende år (i skrivende stund), 2012 skal den ekstra dag, 29. februar (som ikke er skuddagen), så ikke regnes med til de 366 dage?

  • Det kan ligne en tanke, at der ikke er en artikel om tankestregen (DDO-artikel); tilsvarende heller ikke om bindestregen (DDO-artikel)...
     
  • Påskelørdag, dagen mellem langfredag og påskedag; ikke nogen særlig dag tænker du, men jo, det er jo netop den eneste dag af de fem i påsken, der ikke er en helligdag (ud over de nævnte er skærtorsdag og anden påskedag naturligvis også helligdage). Der findes heller ikke artikler per se om søndag og mandag i påsken.
     
  • Den (af mig) såkaldte Kristi himmelfartsfredag, der i mange år de facto, men så sandelig ikke de jure har været en fridag, og de senere år pr. dekret fra Finansrådet heller ikke en bankdag; det er den eneste dag, der fuldstændig uden grund ikke er bankdag!
     
  • I artiklen "fodbold", såvel som artiklen "SAS Ligaen", som jeg selv har været med til at redigere og ajourføre, er der en (dubleret) liste over vindere af Superligaen, siden denne blev oprettet i 1991. Der er i tabellen links til de klubber, der findes artikler om, men desværre mangler tre: Silkeborg IF (mester 1994), Lyngby Boldklub (mester 1992) og Herfølge Boldklub (mester 2000)...

    Man kan også spørge sig selv om det rationelle i at have to identiske tabeller, der begge kræver opdatering; og når det nu skal være, hvorfor er det så ikke i artiklerne "fodbold" og "Superligaen"? Sidstnævnte hed trods alt kun "SAS Ligaen" i perioden 2001-10.

    Hér er links til DSD-søgning på hhv. Silkeborg IF, Lyngby Boldklub og Herfølge Boldklub.
     
  • En artikel om den gudindesmukke sangerinde Katy Perry (Wikipedia dansk hhv. engelsk). Ud over at have udseendet med sig, har hun en skøn sangstemme, en fantastisk udstråling og en glimrende performance. Efter undertegnedes mening, bevares.

    Blandt rigtig mange gode musikvideoer starring Ms. Perry, er denne min favorit:


     
  • Der findes en artikel om det islandsk/færøske bogstav thorn, þorn, Þ, þ, der i det islandske alfabet er placeret mellem y og æ.

    Men efter min mening kunne det også være på sin plads med en tilsvarende artikel om eth, Ð, ð...

    Nu har jeg i det mindste lige nævnt det i artiklen om bogstavet D, d. Men som det ses, er det væk igen. Så ud over denne omtale, er det tætteste, man kommer på "eth" i DSD, brugeren der har valgt dette bogstavs navn som user-id.
     
  • Med god hjælp fra redaktionen fik jeg tilføjet oplysninger om den nu forhenværende - hvis man vil give medhold i nedenstående - ed, sgu, i artiklen "eder". I forbindelse med udgivelsen det største, mest omfangsrige og mest detaljerede værk i nyere tid om dansk grammatik, Grammatik over det Danske Sprog, bind I, II og III (2011), argumenterer de to forfattere nemlig for, at sgu sgu sku' være stuerent og placeres i en særlig ordklasse, dialogiske partikler (af nogle kaldet dialogpartikler; fagligt benævnes de også modalpartikler), der udførligt er beskrevet p. 1046-1048 i værket, og som jeg synes, fortjener en egen artikel i DSD. Det gør selve værket i sig selv også, skulle jeg mene!
     
  • Som det ses ovenfor, har DSD artikler om fire af de seks, der pr. 2012 har spillet James Bond/007 i de 23 indtil da officielle James Bond-film, Sean Connery (5 + 1 = 6 film; tillægger man den uofficielle Never Say Never Again - se IMDb - 007 stk.), Roger Moore (007 007-film), Pierce Brosnan (4) og den nuværende, Daniel Craig (foreløbig 3).

    De to, der har spillet færrest film, er der ikke artikler om: George Lazenby (dansk- hhv. engelsksproget Wikipedia og IMDb), som kun fik rollen i én film, men til gengæld én af de allerbedste, On Her Majesty's Secret Service med Louis Armstrongs (nej, ikke den første mand på Månen - R.I.P, Neil, og heller ikke nok en amerikaner, der ikke har det så let med begreber som epo og doping i det hele taget, og nu har skabt en række på syv år, først de fede, så de magre, 1999-2005, hvor der ingen vinder af Tour de France er!) fantastiske sang og melodi til afslutningen på filmen, We Have All the Time in the World, samt Timothy Dalton (dansk- hhv. engelsksproget Wikipedia og IMDb), der var Bond i to film, The Living Daylights og Licence to Kill, ikke nogen af mine favoritter.
     
  • Den fornemmeste Oscar-pris er selvsagt prisen for bedste film. I skrivende stund (2014; dvs. til og med uddelingen af priserne for 2013) har ni instruktører stået bag to film og en enkelt bag hele tre; ingen har endnu stået bag fire eller flere.

    Der er ingen artikel for "den kronologisk første", Frank Lloyd (1886-1960), der instruerede Cavalcade og Mutiny on the Bounty/Mytteriet på Bounty, som fik prisen for bedste film hhv. 1933 og 1935.

    De øvrige ni instruktører er - nævnt i kronologisk orden efter prisen for den første af de to eller tre film - disse: Frank Capra, William Wyler (tre film), Elia Kazan, Vincente Minnelli, David Lean, Robert Wise, Francis Ford Coppola, Milos Forman og Clint Eastwood.
     
  • Der er findes tre former for middeltal (også kaldet gennemsnit, i daglig tale blot snit - læs også om karakterer ovenfor - selv om der så også fx kan være tale om det visuelt behagelige gyldne snit og det knap så behagelige hvide snit, samt middelværdi; se også betinget middelværdi), det vanlige aritmetiske middeltal, det geometriske middeltal, samt det harmoniske middeltal.

    Det harmoniske middeltal var ikke nævnt i hverken SDE eller DSD; jeg har nu kortfattet beskrevet det i artiklen "middeltal", hvortil jeg også linker ovenfor, men det fortjener sin egen artikel, eller i mindste en henvisningsartikel.

    Bemærk, at når vi taler om reciprokke tal og dét at finde den reciprokke værdi (gøres ganske enkelt ved at dele tallet op i tallet ét) inden for matematematikken, skal man ikke lade sig spise af med adjektivet reiciprok; hér hedder det såmænd "reciprok - element"!

    Se også glidende gennemsnit, samt median (ikke at forveksle med en meridian - inden for hhv. kartografi, sfærisk geometri og astronomi) kvartil, decil, percentil og fraktil, samt interessante artikler om bl.a. foreningen Mensa (lat. for "bord"; også navnet på stjenebilledet/konstellationen Taffelbjerget nær stjernehimlens sydpol; og indgår desuden i mensa gratuita og mensa Domini), og se også intelligens, intelligens hos dyr, kunstig intelligens, intelligenskvotient og normalfordelingen.

    Median er også et begreb inden for plangeometrien, og medianer forekommer ligesom fx højder, midtnormaler og vinkelhalveringslinjer i trekanter; se også trigonometri.
     
  • Veronica Roth (f. 1988) er en spændende, ny forfatter, der debuterede som den rene komet med trilogien Divergent, der straks blev en bestseller.

    Den med spænding imødesete filmatisering af den første roman i trilogien, også kaldet Divergent, havde biografpremiere 10.4.2014. Filmatiseringerne af de to næstfølgende, Insurgent og Allegiant, forventes at få premiere 2015 hhv. 2016.

    Romanerne hedder på dansk Divergent 1 – Afvigeren, Divergent 2 Oprøreren og Divergent 3 – Fornyeren.

    (mere følger)
     
  • Jennifer Lawrence (f. 1990) ... (mere følger)
     
  • Nu, hvor Danmarks første astronaut, Andreas E. Mogensen ("E." for Enevold), har fået sat tidspunkt på sin første mission, en tur til Den Internationale Rumstation, ISS, 30.9. - 10.10.2015, kunne det måske være passende med artikler som "rumturisme" og evt. "rumturist"; et begreb hhv. en betegnelse, der efterhånden har en del år på bagen (Dennis Tito blev den første rumturist 28.4.2001), men på samme mission som vor nations egen astronaut, er den skønne, smukke og ikke mindst naturligvis fantastisk velsyngende engelske sangerinde Sarah Brightman (som der heller ikke findes en artikel om i DSD - også en klar mangel; se Wikipedias dansk- og/eller engelsksprogede artikler) rumturist.

    En YouTube-søgning på hendes navn giver i skrivende stund (29.8.2013) 227.000 hits, hvilket på ingen måde er overraskende. Jeg har masser af favoritter blandt hendes solonumre, men fx duetterne kan også være fantastiske. Bl.a. har hun en utrolig kemi med Andrea Bocelli (ofte kaldet "Den fjerde tenor", og som der desværre heller ikke er nogen artikel om i DSD), hvilket bl.a. ses i denne formidable fremførelse af "Time to Say Goodbye" ("Con te partirò"). Jeg håber bestemt ikke, det er tid til at sige farvel lige hér og nu, for denne skal nydes fra første til sidste sekund:

     
  • Oriontågen er et både overdådigt smukt syn og et fantastisk spændende astronomsik objekt - en emissionståge, står der i artiklen. Hvad en sådan nærmere bestemt er, er ikke nærmere specificeret, og der er ingen artikel derom, men hvad der undrer mig endnu mere, er, at hvis man søger på "emissionståge" finder systemet ikke engang artiklen om Oriontågen, hvor ordet jo forekommer, men giver blot én muligheden for at oprette en artikel med dette navn... what?

    Ja, what? Det skyldes jo nok, at undertegnede ikke kan skrive ordet korrekt... der er en ganske udmærket artikel om emissionståger, som findes hér! HALLO, MIG SELV!
     
  • ...
 

Hér har jeg en liste over emner, jeg vil have undersøgt og forsket lidt mere omkring:

  • Etymologien vedr. de dekadiske præfikser peta- og exa-

    Nu (11.2.2014) har jeg indført denne i de to artikler og afventer redaktionen. Og den har allerede dagen efter taget hånd om tilføjelserne - dejlig hurtig ekspedition!
     
  • Den noget tricky folkeafstemning omkring ændringen af tronfølgeloven i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 7.6.2009, den i skrivende stund senest afholdte folkeafstemning i Danmark; den forrige var om Damarks tilslutning til euroen, 28.9.2000, der endte med et nej/ja på 46,1% : 40,5% af samtlige stemmeberettigede.

    Apropos Europa-Parlamentet, skal der jo afholdes valg igen i 2014 (det sker hvert femte år). Man havde besluttet, at det skal ske i perioden torsdag 22. til søndag 25. maj. Hvornår det afholdes i Danmark, skulle besluttes i efteråret 2013, men det trak noget ud - til 19.12.2013 helt præcis, idet de kære medlemmer af Folketinget til det sidste forsøgte at få Danmarks tiltrædelse til en ny patentdomstol under EU igennem - noget der pga. afgivelse af suverænitet (afgjort af Justitsministeriet) iflg. Grundlovens § 20 ville kræve, at mindst 5/6 = (oprundet til nærmeste heltal) 150 af samtlige 179 MF'er stemte for, hvilket ikke kunne lade sig gøre uden hverken Enhedslistens eller Dansk Folkepartis mandater.

    Så, summa summarum, vi skal til folkeafstemning om dette spørgsmål samtidig med valget til Europa-Parlamentet, og det bliver søndag 25.5.2014.

    Og så lige et tillægsspørgsmål, eller skal vi kalde det et forskningsprojekt: Har danskerne nogensinde før skullet til stemmeurnerne på en søndag? I givet fald hvornår og i hvilken anledning?

    Det er jo meget populært i Sydeuropa (de romanske lande), men hér har det da, i hvert fald i nyere tid, som regel været tirsdag eller onsdag.
     
  • ...
 

Og hér en liste over igangværende, uafsluttede "projekter":

 

Liste over andre bidragyderes igangværende projekter, jeg følger:

  • "keuner" (se ovenfor) er godt i gang (8.9.2013) med at skrive en spændende, informativ og fascinerende artikel om biografisk orienterende film, en genre med den amerikanske betegnelse biopic. Selv har jeg nævnt biopic-filmen Jobs (2013) i artiklen om Steve Jobs, og man finder i DSD også en anden film i denne genre - Spies & Glistrup (2013) - nævnt i artiklen om filmens instruktør, Christoffer Boe og i artiklen "biopic".

    Også filmen Walk the Line (2005) om Johnny Cash (og naturligvis hans elskede June Carter Cash) har jeg omtalt som en biopic-film.

    keuners artiklen er nu færdig, og er blevet rigtig god; prøv selv at læse den ved fx at klikke på linket ovenfor.
     
  • ...

...

 

Hvis du har holdt ud helt hertil, vil det være mig en fornøjelse at kunne præsentere en af mine absolutte yndlingssange i en herlig musikvideo med det fantastiske band Electric Light Ochestra (ELO), "Hold on Tight":

Nyhedsbrev

Kom godt i gang med ...

Om brugeren

  • Artikler oprettet: 86
  • Artikler redigeret: 7534

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki