Uffe Rasmussen

f. 8.3.1967 i Charlottenlund; matematisk-fysisk student 1985 fra Øregård Gymnasium; har en videregående uddannelse, der i dag næsten modsvarer en bachelorgrad (B.Sc. eller BS, Bachelor of Science) i datalogi (med matematik som bifag) fra Københavns Universitet. Stiftede først bekendtskab med programmering af mikrocomputere (computere baseret på mikroprocessorer), som de kaldtes dengang, hvilket var ved brug af det glimrende, og i øvrigt danskudviklede, programmeringssprog Comal, parallelt med folkeskolens 9. klasse, hvilket man roligt kan sige beseglede min skæbne, og har arbejdet all-round i edb-/it-branchen siden tidernes morgen, først som funktionær inden for det halvoffentlige og private erhvervsliv, og siden 1994 (med første arbejdsdag som sådan, i Alm. Brand, d. 6. juni, 50-året for D-dagen...) som selvstændig it-konsulent, gennem mit enkeltmandsfirma, UR Data Consulting.

Siden sommeren 2008 har jeg, på eget opsøgende initiativ, som følge af et behageligt, fair og glædeligt tilbud, hyret af redaktør v/Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag a/s, og senere fag-, med- og undertegnedes altid nøgternt imødekommende kontaktredaktør på Den Store Danske, foruden SDE/GOL-altmuligkvinde (GOL defineres nedenfor), Lene Vistrup (forfattersignatur LVis), været, inkluderende akkumulerede, dog endnu ikke udbetalte, royalties, honoraraflønnet forfatter (med signaturen UfRas) på Den Store Danskes (uoff. DSD) forgænger, det abonnementsbaserede Gyldendals online leksikon (første onlineversion af SDE; uoff. og hjemmelavet akronym derfor: GOL), indtil udgangen af januar 2009.

I perioden 1.2.2009 - 31.3.2010 havde jeg en god tid som en del af Den Store Danskes redaktion, idet jeg da var kontraktansat fagredaktør med følgende ansvarsområder: 

• Danmarks geografi (ekskl. Danske slotte og herregårde)
• Filosofi
• Informatik
• Samfund (ekskl. Marxisme, socialisme og kommunisme) 
• Økonomi 

Ved min fratrædelse overtoges disse områder af to af mine gode kolleger: 

• Ursula Fugmann overtog Danmarks geografi og filosofi
• Jørn Busch Olsen overtog informatik, samfund og økonomi

Website, privat og erhvervsmæssigt (der godt nok altid skal ajourføres og er komplet out-of-date).

Jeg er i gang med at opbygge en mængde links på det fantastiske site it'sMyURLs (men det tager sin tid, suk! [ttt = ting ta'r tid!], og der er hele tiden nogle, jeg føler, jeg har glemt).

Facebook-profil (hvor stort set alt gerne skulle være offentligt tilgængeligt for andre Facebook-brugere☺; du er altid velkommen til at sende en friend request; den vil jeg blive rigtig, rigtig glad for, og naturligvis uden større omsvøb bekræfte). 

Twitter-profil (du skal være så velkommen som follower - det vil varme om mit ♥ - og jeg vil naturligvis kvittere ved også at være following dine tweets).

YouTube-kanal (hvor du også altid er velkommen, 24-7).

Et dokument fra min egen hånd x 2 har jeg kaldt Facts A-Å (en note på min Facebookprofil).

Endvidere var jeg en med lettere eksalteret velbehag ivrigt læselysten subskribent på SDE-DNL (sidstnævnte fork.f. Danmarks Nationalleksikon) og ultimativ samler af alt, hvad dertil hører (de to supplements- og de to indeksbind, cd-rom- og dvd-rom-udgaver, bøgerne Ordenes historie - Dansk etymologisk ordbog, der kom som en gratis appetitvækker inden den med spænding imødesete udgivelse af første bind af SDE, og Den lille danske encyklopædi – baseret på Gyldendals etbinds leksikon – begge i samme flotte blå indbinding som storværket, med 30.000 kortfattede arikler; naturligvis har jeg også Gyldendals trebinds leksikon og det noget ældre tibindsleksikon + supplementsbind, og så måtte jeg også "lige" have Bogen om Danmark, baseret på artiklen om Danmark, samt Hvad enhver dansker bør vide i samlingen; endvidere tillæg og rettelsesblade til, nyhedsblade om tilblivelsen af, betalingsservicekontrakt, ekslibrismærke, "mulepose", etc., etc.), hvilket også indbefatter fx merchandise (endnu engang tak, kære projektleder Lone Selfort, nu redaktør på forlaget Lindhardt og Ringhof) og information om og fra DSD, herunder abonnement på samtlige 13 elektroniske nyhedsbreve, dagen i dag, samt ét for hver af de 12 hovedområder:

1. Bil, båd, fly m.m.
2. Danmarks geografi og historie
3. Erhverv, karriere og ledelse
4. Geografi og historie
5. It, teknik og naturvidenskab
6. Krop, psyke og sundhed
7. Kunst og kultur
8. Livsstil, sport og fritid
9. Mad og bolig
10. Natur og miljø
11. Samfund, jura og politik
12. Sprog, religion og filosofi

Af en eller anden grund spøger et ældre område på topniveau, Rejser, geografi og historie stadig på sitet... hmm... måske fordi det er et forsøg på at undgå (an)tallet tretten (fra græsk triskaidekafobi - hvorom der ingen artikel er i DSD, men så prøver vi Wikipedia, da., eng., ty., fr., sv., ...).

Mit forhold til DSD er nu af dejligt tilbagelænet, frivilligt ulønnet / non-profit, hedonistisk og eskapistisk anlagt con amore-, liebhaver-, feinschmecker-, ad hoc-, ad libitum- og pro necessitate-, ad infinitum-agtig karakter - og - som bidragyder - i form af research til og tilføjelse af nye artikler samt kladder til sådanne, foruden ændringer af, rettelse, korrektion og korrektur(læsning) af, og tilføjelse af rettelser til, tilføjelser til og i det hele taget et uafvigeligt, generelt ønske om til hver-en-tid at kunne være med til at forbedre allerede eksisterende.

Jeg er - som det vist fremgår - helt (RUND)tosset med hovedsitet, men er så sandelig også dybt taknemmelig over de mange væker, der er tilføjet:

Den Store Danske (uoff. DSD; DSD's artikel om DSD er hér og hér artiklerne om beta-udgaven og "Om DSD"; DSD er jo skabt over det ultimative danske bogværk, Den Store Danske Encyklopædi (SDE), der har ærespladsen på min bogreol; vi kan også tage en søgning på google - dér er ca. 2,12 mio. hits i skrivende stund (18.8.2012), ok, så mange havde jeg ikke troet, der ville være - bl.a. den dansksprogede Wikipedias artikel om DSD - se hér, med en særdeles flot illustration; jo, jo, DSD og Wikipedia er ikke konkurrenter, men hinandens sideløbende wiki-baserede (se nedenfor om wiki) encyklopædier, der supplerer hinanden; ren win-win.

Det er fantastisk, at der nu er lagt ni (antallet ti er annonceret), ekstra bogværker på sitet:

1. Nordisk Mytologi, som er baseret på Finn Stefánssons bog med ca. 850 opslag og tilhørende cd-rom, Gyldendals leksikon om Nordisk Mytologi, som jeg også er den lykkelige ejermand af - det er ganske enkelt fantastisk, og det er interessant at kunne slå sit (mit) eget navn op, såvel som sin (altså min) storesøsters, Gerd - dét er noget af en historie!
2. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., med 13.000 artikler om kendte danskere, nulevende som afdøde. DSD's artikel om dette værk er hér.
3. Danmarkshistorien, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; naturligvis må to så store forlag gå sammen om at skabe som omfangsrigt et værk. Hér er anden udgave lagt ind, der består af 17 bind på tryk.
4. Historien om børnelitteratur.
   
5. Symbolleksikon, også baseret på et digert værk (se DSD's artikel derom) af Finn Stefánsson, der også står på min bogreol. Hér er der virkelig noget at fordybe sig i!
6. Gyldendals Teaterleksikon, alt om teaterverdenen, både den danske og den udenlandske. Et digert værk med over 3.500 opslag, der er krydret med ca. 300 illustrationer og faktabokse.
7. Danmarks Oldtid.
   
8. Dansk Pattedyratlas.
   
9. Dansk litteraturs historie.
10. Og så er jeg spændt på, hvad det tiende værk bliver, naturligvis!

Jeg er begejstret for wiki, wikifil grænsende til wikiman, med hang til at agere neolog og som arbejdende med informationsteknologi (it, hvis kerne er edb, elektronisk databehandling; it er således ikke en "erstatning" for edb, men anvendes ofte således) naturligvis meget interesseret i wikiteknologi, og derfor fan af såvel DSD som Wikipedia (hvad vilkårlig sprogudgave angår, dog med dansk og engelsk som præferencer), men dog ikke med oplagt interesse i et website som WikiLeaks. Ren win-win.

Blandt dé artikler, jeg er den oprindelige forfatter til, kan nævnes de på daværende tidspunkt (11.6.2011) senest navngivne transURaner, grundstof 111, røngenium (Rg; idet der dog, fandt jeg ud af, fandtes en artikel ved navn roentgenium i forvejen), og 112, copernicium (Cn; idet der pga. research et "uheldigt sted på nettet" manglede et "i", så det opr. blev til artiklen "copernicum"); nu (30.5.2012) er de to yderligere opdagede transuraner også navngivet af IUPAC - flerovium (114, Fl) og livermorium (116, Lv); indenfor edb/it iPhone (se hér vedr. ordbøger dertil), iTunes og iPad; Jesu syv ord på korset, giftstoffet (toksinet) Botox®, dekadisk præfiks, 007-filmproducenten over dem alle, Albert R. Broccoli, R.I.P., antidoping-organisationerne Anti Doping Danmark og WADA, sportens voldgiftsret CAS, Europadagen, ..., kladder til artikler om tænketankene CEPOS og Cevea, samt et (mindre vellykket) forsøg på at skaffe eksperter og endelig et adrenalin- og dopaminkick i den nordlige del af Atlanterhavet.

Blandt artikler, jeg ikke er den oprindelige forfatter til, men har ydet større eller mindre bidrag til, kan nævnes De Syv Tinder, Christian 7., matematik, cirkel, aminosyrer, Storbritannien, nobelprisen, fysik- og kemipioneren  Marie Curie, Ada Augusta Lovelace, verdens første programmør, datter af selveste Lord Byron, samt programmeringssproget ADA, opkaldt efter hende; J.K. Rowling og hendes herlige Harry Potter; E.L. James og hendes lynhurtigt verdensberømte trilogi som du selv må læse om - jeg tør sandelig ikke åbne disse tre murstenstykke bøger; fremmedord (og forklaringer på over 38.000 sådanne, samt sammensætningled anvendt i disse); kendis; million (10⁶), milliard (10⁹) og billion (10¹²); procent (%), promille (‰), ppm (parts per million), ppb (parts per billion); oversigt over de moderne olympiske lege; Gentofte Kommune, Charlottenlund (og slottet dér, dvs. hér ☺); Titanic (skibet), Titanic (filmen); inden for science fiction Star Wars (Stjernekrigen), Arthur C. Clarke og hans og Stanley Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001, der indledes til tonerne af Richard Strauss' Also Sprach Zarathustra (se også Zarathustra); Queen, hvis største hit vel nok er Bohemian Rhapsody (se boheme - eller boheme, dandy og flanør i Symbolleksikonet, samt bismillah); overlydsflyet Concorde, datalogi, informationsteknologi (it), bit (binary digit, plur. -s, mens "bit" er uændret i plur. - vedr. informationsteori hér (atriklen har jeg dog ikke bidraget til) og vedr. informationsteknologi hér, bit/s, byte (8 bit), SI-systemet, potens (i denne kontekst inden for matematik - sorry! ☺), afrunding, diakritiske tegn, tronfølge, Danmark (den ubetinget største artikel i SDE, og med underartikler også den mest omfattende i DSD), valutaen euro (EUR), New York City med bl.a. hovedsædet for FN/UN, Frihedsgudinden, Central Park og Empire State Building, men desværre efter 9/11 - se nedenfor - (suk!) ikke længere tvillingetårnene World Trade Center, ugedag, nationalblomster, bøg, rødkløver, paradoks, Uffe, Peter Pan, James Bond/007 (der i officielle film til og med nr. 23, Skyfall (2012; officelt website; Facebook-side; Twitter-profil) er spillet af de seks herrer Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig), fodbold, rumfærge, skuddag, april, den bibelske skikkelse Onan, der af uransagelige grunde har lagt navn til onani, pornofilm, GPS - Global Positioning System, palindrom, Storebæltsforbindelsen, A.A., genom, Bengt Saltin, World wide web (WWW, www) og dets opfinder Tim Berners-Lee på CERN, internettet, http[s], HTML, supersprinteren Usain Bolt, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, S-tog, Københavns Metro og dennes fjerde etape, Metro Cityringen (forventet færdig 2018 - den ser jeg virkelig frem til), Olsen-banden, Elverhøi, Kong Kristjan stod ved højen mast, Der er et yndigt land, Michael Jackson, Katie Melua, Madonna, Katy Perry (ups - dér var nok et hul), Lady Gaga, ...

Af andre artikler, der er blandt mine favoritter, kan nævnes logos, neologisme, kulturminister okt. 2011 - dec. 2012, hvis hoved blev ofret på et sølvfad som tilfældet også var for en vis anden (også for fornøjelsens og underholdningens skyld, hvilket ikke var ment som en morsomhed!), Uffe Elbæk, KaosPiloterne, Carl Th. Dreyer (også i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.), manden bag bl.a. mesterværker som "Vredens dag", "Jeanne d'Arcs Lidelse og Død" og - "Ordet" (se Joh. 1,1 ff.), Kaspar Hauser, Det absolutte nulpunkt, -273,15 °C (grader celsius) = 0 K (kelvin, uden grad- såvel som grædetegn, tak!), allitteration ("bogstavrim"), Kristendommens Gud, bryllupsdag (med en liste over alle de navngivne), metrologi, inch, tomme, synkronbane, den geostationære bane, Hohmann-bane, Radio Mercur, Kanal 2, Weekend-TV, (K)anal København - ;-D, marguerit, Melodi Grand Prix, Claus von Stauffenberg, FC København (FCK), Alan Turing, Higgs-partiklen, Det Kaspiske Hav, der som bekendt ikke er et hav, men en indsø, salt, planeten Jordens største, Dansk Vestindien / De Dansk-Vestindiske Øer, nu US (eller U.S.) Virgin Islands, jomfuøerne, hvoraf de tre store beboede er Sankt/Saint Croix, Sankt Jan/Saint Johnn og Sankt/Saint Thomas, science fiction, sci-fi-film, Henning Moritzen, 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, IOC, De moderne OL (og en oversigt derover), vand (H₂O,), alkohol (CH₃CH₂OH), sex (der jo, iflg. Groucho Marx "nok er kommet for at blive", ja, korrekt, og gudskelov for dét! - ☺),  seksualitet, samleje, libido, porno, onomatopoietikon (lydefterlignende ord), candidatus... men ikke candidatus mortis.,  gadget, widget, e-bog, e-bogs-læser, Google, IBM, Microsoft, Apple, Steve Jobs, Johannesevangeliet, Skype, Facebook, Twitter, RSS, DAB, DVB, HDTV, USA med forbundshovedstaden Washington D.C.; den største europæiske metropol (Greater) London, den eneste by, der har afholdt OL tre gange (1908, 1948 og 2012); i mange år verdens største by og stadig det europæiske kontinents største, Paris; blandt de mange gæve franskmænd gennem tiderne Voltaire, Louis XIV (Solkongen), Rousseau, Montesquieu (der var blandt meget andet jo var foregangsmand for magtens opdeling i den udøvende, lovgivende og dømmende), Molière, og jeg kunne blive véd og véd; dén europæiske metropol, der er under størst forandring og fornyelse, Berlin; øvrige europæiske kulturbyer, heriblandt Madrid, Barcelona, Prag og Budapest; 9/11 (suk! Den næstværste hændelse i min levetid; de bedste var de tolv mand, amerikanere selvsagt, på Månen, 1969-1972, men dér var jeg jo ikke så gammel, og afslutningen af den kolde krig, der jo desværre afstedkom mange andre krige - "intet er så godt, at det ikke er skidt for noget" for nu at vende et ordsprog om); blandt de værste kommer vi desværre heller ikke uden om mordene på Olof Palme og Anna Lindh, samt den rablende, usædvanligt herostratisk (se ikke Herostratos) berømte Anders Behring Breivik, som jeg ikke kunne foragte mere, end jeg gør..., der fik sin endelige dom 24.8.2012; så må vi håbe, der er sat et foreløbigt punktum i dén sag, Det periodiske system, encyklopædi, Den Store Danske Encyklopædi (SDE), Gyldendals røde ordbøger, Thomas Rosenstand, karakterer (interessant emne per se, bestemt, men hvor det rager mig en ¹/₃ mælkekarton, og jeg begriber alligevel ikke en ¹/₇ dyt [nu om dage], såvel som "begreber" som S.U., "punkter" på K.U., ECTS-points [og en ret så vilkårligt valgt omregningsfaktor derimellem] med tilhørende -skala og -udveksling, foruden meritoverførsel, professionsbachelorer, HF, efg, VUC, den Ørstedske skala [efter HCØ, naturligvis], 13-skalaen (som jeg dóg skulle mene, jeg forstår til husbehov...), 12-/7-punktsskalen ± lidt Milena Penkowa og hendes [mangel på] [forsøgs]ro[bo]tter, men dét var jo som bekendt, fordi de befandt sig på loftet, og med al ære og respekt, så var og ér hun så sandelig god til at finde sites på internettet, hvorfra man kan få printet eksamensbeviser ud efter eget ønske... suk, suk og atter suk(ker), og så har jeg endda ikke været inde på koffein endnu ☺); af sprog bl.a. dansk, engelsk, tysk, fransk, latin, spansk, portugisisk, svensk, norsk; morfologi, syntaks, semantik; inden for grammatik mv. deklination (substantiver og adjektiver), konjugation (verber), komparation (adjektiver og adverbier), ... og indikativ og konjunktiv, samt infinitiv (navnemåde), imperativ (bydemåde), futurum (fremtid) og futurum exactum ("afsluttet fremtid"), præsens (nutid), imperfektum og præteritum (begge datidsformer - hvor sidstnævnte er den på dansk anvendte, hvad forskellen så end måtte være - men - dét finder jeg ud af - vha. DSD itself, naturligvis, og så skal jeg nok skrive det hér ☺...), perfektum (førnutid), plusquamperfektum (førdatid), etc., etc. (verber), præteritum (da jeg gik i skole: perfektum, i hvert fald, hvad tysk og latinsk grammatik angik) og præsens participium (kort og lang tillægsform), absolut komparativ, absolut superlativ, elativ, optativ (ønskemåde), gerundium, gérondif, ... og flere er under tilføjelse ...; inden for psykologi-filosofi solipsisme, grundlæggeren af eksistensfilosofien, Søren Kierkegaard; Friedrich Nietzsche og dennes "vidunderlige" søster; Michel Foucault; Immanuel Kant; narcissisme, ..., samt dystoni, torticollis, psykiatri, antipsykiatri, angst, maniodepressivitet (og psykofarmaka imod dette), ECT-behandling, OCD, ADHD, EKG/ECG, EEG og EMG på sundhedsområdet, samt forkortelser som d.d. (dags dato), d.m. (denne måned, nej, stop nu, vil den være officiel? I øvrigt findes den udmærkede forkortelse "ds." for "dennes", der dækker det samme, og nu vi ér ved "det samme", forkortes dette på næsten samme vis, nemlig "d.s."; "d.s.s." læses "det samme som") og d.å. (dette år, ... og der er langt til både jul og nytår endnu, så dét når vi nok - vi når i det hele taget otte gange så meget på 12½% af tiden...), fremmedord som kodificere og emner som bl.a. kalender og tid og sociologisk teori.

Interne favoritlinks inkluderer endvidere etwas noch nie dagewesenes, brugeren, der har valgt user-id 15 gange asterisk ("*"), Kimbrer (Niels Jørgen Thøgersen), Lawa (Lars Worm Andersen), MSH (Majken S. Høgh), Haabet (Peter Ole Kvint), Sløjdlæreren (Hans Christophersen), Gøssing (Preben Gøssing), keuner (Hans Christian Nørregaard), KBcke (Karl Bencke), UV (Ulla de Visme) - beklager, men nu får jeg altså associationer til ultraviolet stråling, en del af det elektromagnetiske spektrum, Ove Hermansen, Thomas Rosenstand, ..., samt de tidligere kolleger (foruden de allerede nævnte) Karen Englev, Peter Kühn Nielsen, Merete Harding og Ove W. Dietrich.

Blandt legio eksterne favoritlinks - foruden de andetsteds nævnte - er (idet man bemærker, at symbolet for eksternt link kun påsættes, hvis protokollen er http, ikke for https) Den Store Danskes fantastisk flotte Facebook-side, Den Store Danske på Twitter, Google, YouTube, Twitter, DDO (Den danske ordbog), sproget.dk, ODS (Ordbog over det danske Sprog), Bibelen online, Project Gutenberg, Project Runeberg, Salmonsens Konversationsleksikon, Anden udgave (meget, meget flot indscannet af Project Runeberg), Encyclopædia Britannica online, Artchive (bemærk det fornemme ordspil), IMDb (The Internet Movie Database), Wolfram Mathworld, Borger.dk, Skat.dk, Sundhed.dk (DSD-artikel), min.medicin.dk og pro.medicin.dk, Retsinformation.dk, (valuta)kurserne.dk (DSD-artikel), dr.dk, tv2.dk, b.dk (Berlingske), pol.dk (Poltiken), eb.dk (Ekstra Bladet), bt.dk (Dagbladet B.T.), Amazon.com (orig. am. og eng.), mmm.dk (Nej, ikke det uhyggeligt velsmagende, men desværre svært fedende Marabou, men derimod magasinet M! - juvenil "læsning" for ungdommelige hankønsvæser i alle aldre og andre, der måtte have interesse derfor - faktisk har magasinet også mange kvindelige læsere!), Saxo.com, Gyldendal.dk, g.dk (Gyldendals internetboghandel), Gyldendals Facebook-side, Gyldendal på Twitter, ..., samt min netbank (prøv at se, om du bruger den samme!).

Jeg er ret så interesseret i OL, så hér har du en oversigt over de olympske lege 2012-20 (hér en oversigt over samtlige moderne OL 1896-2020):

Måske sommerlegene i Rio 2016, de første nogensinde i Syd-/Latinamerika, snarere skulle benævnes vinterlege, da årstiderne på den sydlige halvkugle jo er modsat dém på den nordlige; det var så også tilfældet 1956 i Melbourne og 2000 i Sydney, begge Australien.

Hvad angår legene i 2020 var der ved ansøgningsfristens udløb fem kandidatbyer, men IOC godkendte ikke Baku, Aserbajdsjans og Doha, Qatars hovedstæder, således at der kun er tre byer, der har muligheden for at blive vært:

• Istanbul, Tyrkiets største by, beliggende ved Bosporusstrædet i både Europa og Asien; Ankara er som bekendt landets hovedstad (OL-kandidatur-website)
• Tokyo, Japans hovedstad (OL-kandidatur-website), der i modsætning til de to "kombattanter" allerede hàr haft værtsskabet for et sommer-OL (1964)
• Madrid, Spaniens hovedstad - og så i disse alvorlige krisetider; nå, men meget kan jo have forandret sig inden 2020, og da forhåbentlig til det bedre - lad os derfor - uden at tage parti mht. OL-værtsskabet - krydse fingre for Spanien og spanierne (OL-kandidatur-website)

Hér kan du se, hvad du får ud af at søge på mit navn; eller tilsvarende tags; nu deler jeg iflg. Danmarks Statistik (pr. 1.1.2013) navn med 55 andre danske mænd i alle aldre, plus alle de øvrige, så hvis du virkelig vil pine dig selv ekstra meget :-), kan du jo prøve at google - navnet (blot sølle ca. 674.000 hits, i skrivende stund) eller efter billeder (74.500, tja - der skulle være til en lille halv times gennemgang, sådan cirka...).

Widget til Google-søgning:   

Dette skrift bliver pr. definition aldrig færdigt, og det har heller aldrig været et mål i sig selv. Jeg tilføjer og tilretter, når lysten melder sig, eller noget virkelig trænger sig på; dette er den 13514. visning af denne personlige artikel, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Tak, fordi du kiggede forbi - du er altid hjertens velkommen til at vende tilbage.

Har du kommentarer, bemærkninger, forslag til ændringer og forbedringer eller deciderede rettelser til fejl og mangler i det skrevne, vil jeg blive rigtig glad for en besked hér på sitet, eller (endnu bedre) en e-mail, derom. Du må naturligvis gerne skrive, uanset hvad det drejer sig om, og det behøver slet ikke at dreje sig om noget specifikt. Du er også meget velkommen til at kontakte mig på én af de mange andre måder, jeg har angivet som mulige på min Facebook-profil.

Datoen for seneste ændring fremgår altid af sidste linje, denne linje:

             Uffe Rasmussen, Charlottenlund, lørdag d. 11. maj 2013

Det følgende er mere af privat art, men du er naturligvis velkommen til at kigge med:

Til mark-up (markering) efterfulgt af copy-paste (kopiér og sæt ind):

Skabeloner til brug ifm. oprettelse af en ny artikel:

{.{ wiki.template('Artikelhoved') }}

{.{ wiki.template("Intro") }}en fremragende tekst ☺...

{.{ wiki.template('Artikelfod') }}

idet de tre punktummer i "{.{"-strengene fjernes inden brug, så der reelt ér tale om skabelonerne Artikelhoved, Intro og Artikelfod.

Specialtegn (også beregnet til copy-paste-gymnastik, når man nu, som jeg, ofte er for doven til at starte Windows-utility'en charmap):

Idet "Numpad" refererer til the numeric keypad, det numeriske tastatur:

Glad smiley (Alt-Numpad-1; man kan som bekendt også skrive ":-)" eller blot ":)"): ☺

Hjerte (Alt-Numpad-3; alternativ smiley "<3"): ♥
- og et rødt - og sødt :-) - ét af slagsen: ♥

Copyrightsymbolet (læs hér om copyright på oprindelige hhv. nye artikler, samt eksisterende hhv. nye assets i DSD): ©

Registreret varemærke (som i fx maizena®, botox® og yoyo®) og varemærke i form af trademark (som i fx Blu-ray Disc™): ® hhv. ™

- og nogle større til brug ifm. titler på artikler:

Artikelnavn® - eller ™

Prik som multiplikationsoperator: ∙
Symbolet for "er ikke eksakt, men afrundet, lig med": ≈
Symbolet for plus (addition) eller minus (subtraktion) eller positiv hhv. negativ: ±
Og det tilsvarende, hvor plus og minus er ombyttet, dvs. hvor minus er øverst og plus nederst: søger stadig...
Definitionssymbolet: ≡
Uligheds-/forskellighedstegnet: ≠
Procenttegnet, %, hundrededele, ér på tastaturet (Shift-5), men hér er tegnet for promille, tusindedele: ‰
Uendelighedssymbolet: ∞

Mange andre matematiske symboler (en artikel, der har en særdeles flot tilhørende illustration) kan "hentes" fra artiklen matematik.

Tankestregen, der gerne skulle være en smule længere end en bindestreg, "-", og naturligvis anvendes i helt andre sammenhænge, men det er jo almen viden: –

Sort cirkel, typografisk også kaldet bullet ("kugle"), som i fx Shu●bi●dua og tv●2: ●

Gradsymbolet: °

Det lille græske my (AltGr-m på visse tastaturer): µ

Alle 24 bogstaver i det græske alfabet, store som små, kan "hentes" fra artiklen, der lige er refereret til.

Hér vil jeg forsøge at indsætte så mange bogstaver, der ikke umiddelbart kan tastes på et almindeligt dansk QWERTY-tastatur, men det kræver noget fantasi. Oplagt er jo c-cedille (upper hhv. lower case), Ç, ç, der kan fås ved hhv. Alt-Numpad-128 og -135, samt visse slaviske bogstaver, mv. Og hebraisk... og arabisk... for ikke at glemme farsi (persisk), osv., osv. Måske vi også skulle se på noget kyrillisk... problemet med kyrillisk er bare, at man tror, det er "alfabetet i Rusland", men fx Bulgarien har deres egen variant af det... og så videre... og så videre... en rigtig god artikel, man bør læse - FOR SIN EGEN SKYLD - er "diakritiske tegn".

I det hele taget er Alt-Numpad et rigtig godt alternativ til charmap-utiltiy'en. Hér en tabel over samtlige værdier (alfabetet i upper case, A-Z, samt Æ, Ø og Å er skrevet med fed skrift; i lower case fed og kursiv; endelig er cifrene 0 til 9 i fed, kursiv og understregede), idet xxy er dét man skal taste på det numeriske tastatur, med NumLock aktiveret:

Valutasymboler:

dollar (USD): $ (man kan jo også bare bruge AltGr-4...)
cent: ¢ (som lille "ø" ofte bliver til, når det går galt, hvad det ikke så sjældent gør...) = ¹/₁₀₀ $
yen (JPY): ¥ (do. for det store "Ø")
pound sterling (GBP): £ (AltGr-3)
euro (EUR): € (AltGr-e på nyere tastaturer). Også ¹/₁₀₀ euro kaldes som bekendt cent - ooops - det rimede. Forvirringen er total, men det skal den åbenbart være. Så er det nemmere med kroner og øre, idet man blot skal huske, at det ikke har noget med ører at gøre :-).

Og hvem har ikke set et "par" cent- og/eller yen-tegn gennem tiderne for lille hhv. stort ø? Det skyldes ganske enkelt, at da IBM havde opdaget sin ASCII-7-fejltagelse (7 var antallet af bit; nu benyttes 8 bit, svarende til en byte), nemlig at der eksisterede et bogstav skrevet "ø", men "kun" brugt i Danmark og Norge, og i det hele taget opdagede, at mange andre folkeslag gerne ville kunne anvende deres "specialbogstaver", indførte det - forhadte - begreb "codepages" i MS-DOS. Som dansker burde man vælge 865, men 850 gik også an. Det kan man IKKE mere i en DOS-boks under fx Windows 7... (eller kan man? Så skriv, please!). Ikke fordi, det er noget problem - jeg bruger ikke MS-DOS (med mindre jeg ikke kan blive fri), men 4DOS - og har gjort det længe - rigtig længe - med stor tilfredshed!

...

Og så kan det være nyttigt at have de heksadecimale 16-bit (to-byte) Unicode-værdier, UTF-8 (hex.), for de særlige tre danske bogstaver i lower hhv. upper case "ved hånden"; herudover også decimale ASCII-8-værdier (der kan bruges ifm. Alt-Numpad- eller AltGr-Numpad-), samt HTML-makroer:

• æ (ae):  %C3%A6 -  145 - &aelig;
• ø (oe):   %C3%B8 -  155 - &oslash;
• å (aa):   %C3%A5 -  134 - &aring;
   
• Æ (Ae):  %C3%86 - 146 - &AElig;
• Ø (Oe):  %C3%98 - 157 - &Oslash;
• Å (Aa):   %C3%85 - 143 - &Aring;

Jeg er ude for i en 4DOS-boks/box under Windows 7 ikke at kunne bruge AltGr-tasten - den er simpelthen død eller bare uvirksom. Hvad gør man så?

Anvender Alt(Gr)-Numpad-<ASCII-værdi> - ja, hér kan man altså udmærket anvende AltGr... hmm...

Et hjemmelavet .PDF-dokument, indeholdende en tabel over de involverede tegn, findes hér.

...

Direkte links, der (under visse uheldige omstændigheder) kan være svære at fremsøge, når man forsøger at linke - eller som jeg "bare" af uransagelige årsager ønsker at have det direkte link til i denne artikel:

• pi (π), den væsentligste matematiske konstant, forholdet mellem en cirkels omkreds og diameter: It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Regning%2c_algebra_og_talteori/pi
  
  
• e, der kommer derefter i væsentlighed; grundtallet for den naturlige logaritmefunktion, ln x, såvel som den naturlige eksponentialfunktion e^x = exp(x): It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Analyse,_vektor-_og_matrixregning_og_funktionsteori/e
   
• Apolloprojektet (oversigtsartikel): It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Rumfart/Apolloprojektet

• EU (Den Europæiske Union): Samfund%2C_jura_og_politik/EU/EU
   
• ELO (se nedenfor :-)): Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Electric_Light_Orchestra
   
• H.C. Ørsted (HCØ): It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Hans_Christian_Ørsted
   
• Stillehavet, Jordens største ocean: Rejser%2c_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Oceanografi/Stillehavet (tidl. It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Naturgeografi/Oceanografi/Stillehavet). Oversigtsartikel:Geografi_og_historie/Oceanien/Stillehavet.
   
• Atlanterhavet, det næststørste: Geografi_og_historie/Geografi/Geografi/Naturgeografi/Atlanterhavet/Atlanterhavet (tidl. It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Naturgeografi/Atlanterhavet/Atlanterhavet). Oversigtsartikel: Geografi_og_historie/Geografi/Geografi/Naturgeografi/Atlanterhavet.
   
• Det Indiske Ocean, det tredjestørste: Geografi_og_historie/Oceanien/Det_Indiske_Ocean/Det_Indiske_Ocean. Oversigtsartikel:Geografi_og_historie/Oceanien/Det_Indiske_Ocean
   
• Fremmedord: Sprog%2C_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord (tidl. Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord)
   
• ...

Artikler om følgende, synes jeg p.t. mangler i DSD:

Jeg ville meget gerne skrive (evt. blot kladder til) dem, men jeg har, lige som alle andre, desværre også kun 24 timer i døgnet:

• dovenskab... men når jeg nu påpeger manglen på en artikel derom, er jeg vist inde på noget selvrefererende, eller også giver meningen "bare" sig selv. DDO's artikel om ordet/begrebet/tilstanden findes hér. Betydningen er hér ganske kortfattet beskrevet som dét at være doven. Ja, dét må man nok sige..
   
• Mark Zuckerberg, hovedmanden bag Facebook, hvis skabelse man dramatiseret og semi-dokumentarisk kan beskue i den glimrende film The Social Network fra 2010. Jamen, jamen - dén ér jo skrevet!
   
• katal, SI-enheden (betegnet kat) for katalytisk aktivitet, lig mol pr. sekund.
   
• Pyeongchang, Sydkorea, der har værtsskabet for vinter-OL 2018.
   
• Der er 22 aminosyrer, der på nuværende tidspunkt vides at indgå i proteinsyntesen. De 20 var med i artiklen "aminosyrer", mens nr. 21 og 22, selenocystein og pyrrolysin er tilføjet af undertegnede. Der mangler artikler i DSD om disse.
   
• 24-7, 24:7 eller 24/7, populært udtryk for "24 timer i døgnet, 7 dage om ugen".
  
  Computerfirmaet Compaq brugte en overgang betegnelsen 24-7-365 i deres annoncer... prøv lige at tænke lidt over dén et øjeblik – og hvad nu, når det er skudår, som i indeværende år (i skrivende stund), 2012 – skal den ekstra dag, 29. februar (som ikke er skuddagen), så ikke regnes med til de 366 dage?
  
  
• Det kan ligne en tanke, at der ikke er en artikel om tankestregen (DDO-artikel); tilsvarende heller ikke om bindestregen (DDO-artikel)...
   
• Påskelørdag, dagen mellem langfredag og påskedag; ikke nogen særlig dag tænker du, men jo, det er jo netop den eneste dag af de fem i påsken, der ikke er en helligdag (ud over de nævnte er skærtorsdag og anden påskedag naturligvis også helligdage). Der findes heller ikke artikler per se om søndag og mandag i påsken.
   
• Den (af mig) såkaldte Kristi himmelfartsfredag, der i mange år de facto, men så sandelig ikke de jure har været en fridag, og de senere år pr. dekret fra Finansrådet heller ikke en bankdag; det er den eneste dag, der fuldstændig uden grund ikke er bankdag!
   
• I artiklen "fodbold", som jeg selv har været med til at redigere og ajourføre, er der en liste over vindere af Superligaen, siden denne blev oprettet i 1991. Der er i tabellen links til de klubber, der findes artikler om, men desværre mangler tre: Silkeborg IF, Lyngby Boldklub og Herfølge Boldklub...
   
• Der findes en artikel om det islandsk/færøske bogstav thorn, þorn, Þ, þ, der i det islandske alfabet er placeret mellem y og æ.
  
  Men efter min mening kunne det også være på sin plads med en tilsvarende artikel om eth, Ð, ð...
  
  Nu har jeg i det mindste lige nævnt det i artiklen om bogstavet D, d. Men som det ses, er det væk igen. Så ud over denne omtale, er det tætteste, man kommer på "eth" i DSD, brugeren der har valgt dette bogstavs navn som user-id.
   
• Som det ses ovenfor, har DSD artikler om fire af de seks, der pr. 2012 har spillet James Bond/007 i de 23 indtil da officielle James Bond-film, Sean Connery (5 + 1 = 6 film; tillægger man den uofficielle Never Say Never Again - se IMDb - 007 stk.), Roger Moore (007 007-film), Pierce Brosnan (4) og den nuværende, Daniel Craig (foreløbig 3).
  
  De to, der har spillet færrest film, er der ikke artikler om: George Lazenby (dansk- hhv. engelsksproget Wikipedia og IMDb), som kun fik rollen i én film, men til gengæld én af de allerbedste, On Her Majesty's Secret Service med Louis Armstrongs (nej, ikke den første mand på Månen - R.I.P, Neil, og heller ikke nok en amerikaner, der ikke har det så let med begreber som epo og doping i det hele taget, og nu har skabt en række på syv år, først de fede, så de magre, 1999-2005, hvor der ingen vinder af Tour de France er!) fantastiske sang og melodi til afslutningen på filmen, We Have All the Time in the World, samt Timothy Dalton (dansk- hhv. engelsksproget Wikipedia og IMDb), der var Bond i to film, The Living Daylights og Licence to Kill, ikke nogen af mine favoritter.
   
• Der er findes tre former for middeltal (også kaldet gennemsnit, i daglig tale blot snit - læs også om karakterer ovenfor - selv om der så også fx kan være tale om det visuelt behagelige gyldne snit og det knap så behagelige hvide snit, samt middelværdi; se også betinget middelværdi), det vanlige aritmetiske middeltal, det geometriske middeltal, samt det harmoniske middeltal.
  
  Det harmoniske middeltal var ikke nævnt i hverken SDE eller DSD; jeg har nu kortfattet beskrevet det i artiklen "middeltal", hvortil jeg også linker ovenfor, men det fortjener sin egen artikel, eller i mindste en henvisningsartikel.
  
  Bemærk, at når vi taler om reciprokke tal og dét at finde den reciprokke værdi (gøres ganske enkelt ved at dele tallet op i tallet ét) inden for matematematikken, skal man ikke lade sig spise af med adjektivet reiciprok; hér hedder det såmænd "reciprok - element"!
  
  Se også glidende gennemsnit, samt median (ikke at forveksle med en meridian - inden for hhv. kartografi, sfærisk geometri og astronomi) kvartil, decil, percentil og fraktil, samt interessante artikler om bl.a. foreningen Mensa (lat. for "bord"; også navnet på stjenebilledet/konstellationen Taffelbjerget nær stjernehimlens sydpol; og indgår desuden i mensa gratuita og mensa Domini), og se også intelligens, intelligens hos dyr, kunstig intelligens, intelligenskvotient og normalfordelingen.
  
  Median er også et begreb inden for plangeometrien, og medianer forekommer ligesom fx højder, midtnormaler og vinkelhalveringslinjer i trekanter; se også trigonometri.
   
• Oriontågen er et både overdådigt smukt syn og et fantastisk spændende astronomsik objekt - en emissionståge, står der i artiklen. Hvad en sådan nærmere bestemt er, er ikke nærmere specificeret, og der er ingen artikel derom, men hvad der undrer mig endnu mere, er, at hvis man søger på "emissionståge" finder systemet ikke engang artiklen om Oriontågen, hvor ordet jo forekommer, men giver blot én muligheden for at oprette en artikel med dette navn... what?
   
• ...

Hér har jeg en liste over emner, jeg vil have undersøgt og forsket lidt mere omkring:

• Etymologien vedr. de dekadiske præfikser peta- og exa-
   
• Den noget tricky folkeafstemning omkring ændringen af tronfølgeloven i forbindelse med EU-parlamentsvalget, den i skrivende stund senest afholdte folkeafstemning i Danmark; den forrige var om Damarks tilslutning til euroen, 28.9.2000, der endte med et nej/ja på 46,1% : 40,5% af samtlige stemmeberettigede.
   
• ...

Og hér en liste over igangværende, uafsluttede "projekter":

• Søgnehelligdagsbegrebet
   
• Ajourføring af artiklen om palindromer mht. datoer, rettelig datoangivelser; dén er nu i ret vinkel (90 grader, vælg selv skalaen og om der skal være gradtegn med eller ej), men læs lige om palindrom-sekvenser...
  
  Hmm... glem artiklen "palindrom"! Eller vælg en forrig udgave, fx denne!
   
• Dags dato, Firmaprofiler, Forfatterportalen, Info, Opslagstavlen, Skolekonkurrence og Welcome...
   
• Og så er der jo endnu uprøvede templates (skabeloner) en masse at tage fat på...
   
• ...

...

Hvis du har holdt ud helt hertil, vil det være mig en fornøjelse at kunne præsentere en af mine absolutte yndlingssange i en herlig musikvideo med det fantastiske band Electric Light Ochestra (ELO), "Hold on Tight":