| Læs også |
|---|
| • SCO • sofacykel • snescooter Det er de mest læste artikler i emnet Andre transportmidler |
| Til forsiden |
Segway, tohjulet, selvbalancerende, elektrisk køretøj lanceret i 2001 af den amerikanske opfinder og grundlægger af Segway Inc., Dean Kamen (f. 5.4.1951).
Enmandskøretøjet styres ved hjælp af den T-formede styrestang, der er placeret forrest på førerens platform mellem de to hjul.
Når føreren læner sig frem, kører Segwayen fremad for at genoprette balancen, og læner føreren sig tilbage, kører Segwayen baglæns. Når føreren læner sig til siden, kører det yderste hjul hurtigere end det inderste, hvorved køretøjet drejer.
Segway er udstyret med bevægelsessensorer og fem gyroskoper, som måler hældningen for- og bagover samt til højre og venstre og sender disse informationer til en lille computer, der sørger for dynamisk at stabilisere køretøjet og holde det i balance. Jo større hældningen er, jo hurtigere får motorerne besked på at køre. Segway har en tophastighed på 20 km/t.
Segway findes i to modeller: Segway x2 er en robust, terrængående model, der kan køre 15-20 km på en opladning, mens Segway i2 er en smallere og lettere udgave, som kan køre 25-30 km og også kan anvendes indendørs i fx varehuse og større virksomheder.
I Danmark fik Segway foreløbig godkendelse til at køre på offentlig vej i en prøveperiode fra 1. juni til 1. oktober 2010 efter Færdselslovens regler for cyklister.
Segway hos den danske handelsvirksomhed WMAN - Future Technologies
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki