British Motor Corporation, BMC, britisk bilproducent, dannet i 1952 ved sammenslutning af Austin og Nuffield. Foruden Morris og M.G. omfattede Nuffield også Riley og Wolseley, som Nuffields ejer, William Morris, havde opkøbt i løbet af 1930'erne. Ved sin dannelse var BMC verdens fjerdestørste bilproducent efter de amerikanske General Motors, Ford og Chrysler. I løbet af 1950'erne gennemførte BMC en omfattende rationalisering af produktionen, således at koncernens fem bilmærker kun adskilte sig ved udstyrsdetaljer. BMC blev i 1966 sluttet sammen med Jaguar og Pressed Steel til British Motor Holdings, som igen i 1968 blev sammensluttet med Leyland (Alvis, Triumph og Rover) til British Leyland, senere Rover Group, som i 1994 blev købt af BMW, men i 2000 opdelt og solgt i flere enheder..
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki