Opel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Opel. Øverst: Som de fleste bilfabrikker efter 2. Verdenskrig begyndte Opel produktionen med en næsten uændret førkrigsmodel, her Olympia, produceret 1947-53. Den viste model er en moderniseret version fra 1950 med nye skærme og en amerikaniseret kølergrill med brede, forkromede lister. I midten: Opel Olympia Rekord P1, produceret 1957-60, viste med sin brede kølergrill (dollargrin), kromlister, hvide dæksider og panoramavindspejl Opels tætte forbindelse til GM. Teknisk ortodoks, stor og komfortabel indbød den ikke til sportslig kørsel og cementerede hermed Opels ry som producent af biler til folk med blød hat og cigar. Nederst: Astra fra 1998 er med sit kompakte design og sine dynamiske køreegenskaber et led i Opels foryngelseskur. Den var i 1998 en af Europas mest solgte biler.

Opel, tysk bilfabrik, grundlagt som symaskinefabrik af Adam Opel (1837-95) i 1862 i Rüsselsheim; fra 1886 blev der også produceret cykler, og i 1899 blev Friedrich Lutzmanns bilfabrik i Dessau opkøbt og flyttet til Rüsselsheim. Lutzmanns konstruktion var temmelig primitiv, så fra 1901 importerede Opel franske Darracq-biler og byggede fra 1902 biler af egen konstruktion.

I årene indtil 1. Verdenskrig gjorde Opel sig stærkt gældende inden for motorsport, mens fabrikken efter krigen satsede på små, billige, masseproducerede biler. Den første var Opel Laubfrosch ('løvfrø'), der i realiteten var en kopi af Citroën 5CV. I 1929 solgte familien Opel virksomheden til General Motors, og konstruktionerne blev derefter stærkt præget af amerikansk praksis.

I 1953 lancerede Opel mellemklassemodellen Rekord, som med sin solide kvalitet og sit amerikanske udseende tiltrak mange købere, og har siden fremstillet et bredt udvalg af traditionelle personbiler.

Opel havde i 2005 fabrikker i seks europæiske lande med en samlet produktion på 1,6 mio. biler, hvoraf de mest sælgende var modellerne Astra og Corsa. I Storbritannien markedsføres Opels biler under navnet Vauxhall.

Opel Rekord var et af de mest solgte bilmærker i Danmark. Der var stor spænding om den nye bilmodels udseende, da den kom på gaden i 1963. Bagagerummet var blandt andet blevet større. Den nye model kom til at koste 22.000 kr. Klip fra 1963.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Opel. Øverst: Som de fleste bilfabrikker efter 2. Verdenskrig begyndte Opel produktionen med en næsten uændret førkrigsmodel, her Olympia, produceret 1947-53. Den viste model er en moderniseret version fra 1950 med nye skærme og en amerikaniseret kølergrill med brede, forkromede lister. I midten: Opel Olympia Rekord P1, produceret 1957-60, viste med sin brede kølergrill (dollargrin), kromlister, hvide dæksider og panoramavindspejl Opels tætte forbindelse til GM. Teknisk ortodoks, stor og komfortabel indbød den ikke til sportslig kørsel og cementerede hermed Opels ry som producent af biler til folk med blød hat og cigar. Nederst: Astra fra 1998 er med sit kompakte design og sine dynamiske køreegenskaber et led i Opels foryngelseskur. Den var i 1998 en af Europas mest solgte biler.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/01/2010
Oprindelige forfattere
NJBJ
01/02/2009
OWD
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki