Saab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Saab. Øverst den første Saab-prototype, Saab 92.001 fra 1946, hvis stærkt strømlinjede karosseri tydeligt afslører Saabs oprindelse som flyfabrik. I midten Saab 900 fra 1978, der var en videreudvikling af Saab 99. Nederst Saab 900 fra 1993, som repræsenterede en helt ny generation af Saab-biler. Saab 92.001 og Saab 99 var begge designet af den svenske industridesigner Sixten Sason (1912-67), og også de efterfølgende modeller har været præget af designmæssig kontinuitet.

Saab, Swedish Automobile AB, svensk bilmærke, oprindelig fremstillet af Saab AB. I 1947 præsenterede man Saab 92, en lille, folkelig bil inspireret af førkrigstidens DKW, men med et aerodynamisk karosseri tydeligt påvirket af erfaringerne fra flyproduktionen.

På trods af sin relativt høje pris blev Saab meget populær i løbet af 1950'erne, især i de nordiske lande, og fabrikken deltog med stort held i motorsport.

Saab fastholdt længe en enmodelspolitik med en langsom forbedring af samme grundkonstruktion. I 1967 viste fabrikken den første helt nye konstruktion, Saab 99, og tog dermed det første skridt ind på markedet for mere eksklusive biler. Fabrikken har ydet et væsentligt bidrag til at gøre turboladede motorer anvendelige i personbiler.

Efter økonomiske vanskeligheder i 1980'erne blev bilproduktionen fra 1990 udskilt i Saab Automobile AB med General Motors som 50% medejer. I 2000 overtog General Motors hele selskabet, men fik aldrig genrejst firmaets økonomi. Saab Automobile producerede således i 2004 ca. 128.000 biler og havde 5500 ansatte, hvilket i 2009/10 var sunket til 32.000 biler og 3500 ansatte.

Efter en række forsøg på at sælge firmaet blev det i 2010 overtaget af det hollandske bilfirma Spyker (fra 2011 Swedish Automobile NV), der producerede eksklusive sportsvogne. Det afhjalp imidlertid ikke Saabs økonomiske problemer, og i december 2011 måtte firmaet indgive konkursbegæring for koncernens virksomheder Saab Automobile AB, Saab Automobile Tools AB og Saab Automobile Powertrain AB.

Det skete bl.a. efter forgæves forsøg fra den kinesiske bilproducent Youngman på at understøtte og overtage Saab, der blev forhindret af General Motors' modvilje mod at tillade salget af forskellige licenser for Saabs teknologi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Saab. Øverst den første Saab-prototype, Saab 92.001 fra 1946, hvis stærkt strømlinjede karosseri tydeligt afslører Saabs oprindelse som flyfabrik. I midten Saab 900 fra 1978, der var en videreudvikling af Saab 99. Nederst Saab 900 fra 1993, som repræsenterede en helt ny generation af Saab-biler. Saab 92.001 og Saab 99 var begge designet af den svenske industridesigner Sixten Sason (1912-67), og også de efterfølgende modeller har været præget af designmæssig kontinuitet.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+25763275.601.svg (7.21 kB)

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/12/2011
Oprindelige forfattere
NJBJ
01/02/2009
OWD
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki