hestesporvogn

hestesporvogn, hestetrukken forløber til den elektriske sporvogn.

Hestesporvogne kendes tidligst fra New York i 1832, og den 22. oktober 1863 kørte hestesporvognen sin første tur i København. Sporvognen havde plads til 20 passagerer og blev trukket på skinner af en enkelt hest, hvilket sagtens kunne lade sig gøre, så længe køretempoet var roligt, og hesten ikke blev presset.

Den første københavnske linje gik fra Tivoli ad Vesterbrogade til Frederiksberg Runddel, men blev efterhånden forlænget over Sankt Annæ Plads til Lille Vibenshus, Østerbro, for til sidst i 1868 at nå helt ud til Hellerup.

Da hestesporvognen viste sig at være en god forretning for C.F. Tietgen, som havde overtaget den første sporvognslinje og stiftet Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, opstod der mange nye selskaber og ruter i det københavnske bybillede.

I 1880'erne var der på et tidspunkt hele ni forskellige hestesporvognsselskaber. Selskaberne havde dog ingen koordinering mellem ruter og køreplaner og kunne have vidt forskelligt materiel.

Skønt hestesporvognen var et offentligt transportmiddel, var det ikke et særligt effektivt et af slagsen. Sporvognen kørte ikke nødvendigvis i myldretiden, og især i starten, hvor en rute kun havde et enkelt sæt skinner, var køreturen ofte forbundet med ventetid på vigesporet for den modkørende trafik. Faktisk blev hestesporvognen i begyndelsen opfattet som en forlystelse mere end et brugbart transportmiddel.

I Aarhus kørte hestesporvognen for første gang den 31. maj 1884 og fik lov at eksistere i de følgende elleve år. I København kørte den sidste hestetrukne sporvogn, Hønen, helt frem til 1915. Herefter overtog den elektriske sporvogn, som havde eksisteret siden 1899.