jernbaner i Norden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Norge

Norge åbnede den første jernbane i 1854 mellem Kristiania (Oslo) og Eidsvoll. På grund af det vanskelige norske terræn med skarpe kurver og mange tunneler blev mange af de efterfølgende baner af økonomiske årsager anlagt som smalsporede baner; disse er nu enten nedlagt eller omlagt til normalsporvidde.

Den største jernbanebedrift i Norge var anlæggelsen af Bergensbanen 1883-1909, men også Flåmbanen med en største stigning på 55 ‰ (1:18) og det faktum, at omkring tre fjerdedele af det norske banenet ligger i stigning eller fald, fortæller noget om de specielle norske anlægsforhold.

Ca. to tredjedele af godsmængden i ton (malm fra Malmbanan i Sverige) fremføres på Ofotbanen mellem Riksgrensen og Narvik. Norge har i 1997 ca. 4000 km jernbane, hvoraf ca. 2400 km er elektrificeret. Se også NSB (Norges Statsbaner).

Sverige

Den første jernbane var privatbanen mellem Nora og Ervalla, åbnet 1856. I begyndelsen blev der anlagt mange privatbaner, mens staten byggede hovedlinjerne mellem de store byer. Privatbanerne blev dog for hovedpartens vedkommende overtaget af staten i midten af 1900-t.

Med indsættelse af højhastighedstoget X 2000 i 1990 var Sverige det første nordiske land, der indsatte tog med hastigheder på 200 km/h.

Sverige har ca. 11.000 km normalsporet jernbane, hvoraf ca. 7500 km er elektrificeret; elektrificeringen begyndte allerede først i 1900-t., og i 1950'erne var alle vigtige strækninger tilsluttet. Af svenske strækninger kan nævnes Inlandsbanan, i dag en turistbane mellem Kristinehamn og Gällivare, og Malmbanan fra Luleå til Riksgränsen. Se også SJ (Statens Järnvägar).

Finland

Finland fik sin første jernbane i 1862, da strækningen på ca. 100 km mellem Helsingfors og Tavastehus inviedes for trafik den 17.3.1862: dengang tog turen fem timer. Finland har i 2010 5781 km jernbane med sporvidden 1524 mm (bredspor); heraf er 3047 km elektrificeret og 2644 km med central trafikovervågning. Der er passager- og godstrafik på 4044 km og godstrafik på 1737 km.

De første finske baner byggedes, mens landet var et autonomt, russisk storfyrstendømme. Derfor åbnedes strækningen mellem Helsingfors og Sankt Petersborg også allerede i 1870. Dog blev det finske jernbanenet først koblet til det russiske i 1913 med bygning af jernbanebroen over Nevafloden. Da Rusland anvendte og stadig anvender bredspor (i dag dog 1520 mm), er de finske baner blevet anlagt med bredspor, og begge landes jernbanenet er derfor stadig forbundet, ligesom jernbanemateriellet kan anvendes i begge lande.

Godstrafikken er fritstillet til private operatører 1.1.2007, mens passagertrafikken fritstilles 2010. Endnu står VR for størstedelen af driften, mens selve jernbanenettet administeres (siden 1.7.1995) af Ratahallintokeskus/Banförvaltningscentralen, og overvågningen af jernbanesystemernes sikkerhed og kompatibilitet forestås af Rautatievirasto/Järnvägsverket (siden 1.9.2006), som siden 1.1.2010 har indgået i det nydannede TraFi, der står for al trafiksikkerhed i Finland.

Læs mere om jernbaner i udlandet eller om Danmarks jernbaner.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/09/2012
Fennoscandia
17/03/2012
Redaktionen
08/11/2010
Oprindelige forfattere
Loevb
31/01/2009
SGrau
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki