Københavns Hovedbanegård

© Niels Orbesen

Københavns Hovedbanegård set fra Tietgensbroen.

Københavns Hovedbanegård, byens tredje centrale banegård, opført 1906-11. Københavns Hovedbanegård er en gennemkørselsbanegård med 12 spor, tegnet af DSB's hovedarkitekt Heinrich Wenck. Byggestilen er nationalromantisk, inspireret af Martin Nyrops rådhus, med brug af tegl- og sandsten, udskåret træværk og en rig skulpturel udsmykning, bl.a. udført af billedhuggeren Jens Lund (1873-1946) med humoristiske hentydninger til personer i samtiden.

Banegården består bl.a. af en forhal dækket af et stjernehvælv og udvendigt af et pyramidetag med kobberspir. Den mægtige toskibede hovedhal, 138 m lang og 20 m høj, ligger som en bro hen over samtlige spor og er adgangsvej til togene.

© Polfoto/Michael M. Carlsen

Københavns Hovedbanegård set fra den sydlige indkørselsretning med Tietgensbroen placeret over de 12 elektrificerede spor, hvoraf de fire yderst tv. betjener S-togs-driften. Perronhallerne, som er overdækket med seks træbuefag, er 102 m lange og dækker et areal på ca. 12.500 m2. I forgrunden th. ses Postterminalen og nederst Godsterminalen.

Oprindelig var hallerne delt i en afgangs- og en ankomstdel, hver med et sæt trapper til perronerne og fuldkommen adskillelse af trafikstrømmene til og fra togene.

Sporene dækkes af en perronhal med seks træbuefag, hvert 12 m højt og med en spændvidde på ca. 19 m. I bygningsfløjen mod Bernstorffsgade, der blev udvidet 1923 med en administrationsfløj, findes de kongelige ventesale. Banegården er stadig en velfungerende trafikterminal.

Flere oprindelige funktioner er dog ved ombygninger flyttet eller inddraget gennem tiden for at følge med den trafikale udvikling. En større renovering af Hovedbanegårdens perroner, tage, bærende søjler og dæk er gennemført 2005-08.

Den nuværende hovedbanegård er den tredje centrale banegård i København. Den første var en enetages bygning i træ med to tårne på høj kælder beliggende, hvor perronhallen ligger i dag. Sporene løb dog på tværs af de nuværende og ud ad det, vi i dag kender som Halmtorvet og Søndre Boulevard. Alt syd herfor var sumpede strandområder under opfyldning. Denne banegård var i brug 1847-64.

Den anden banegård, i brug 1864-1922, var tegnet af arkitekten J.D. Herholdt; den lå øst for Sankt Jørgens Sø, omtrent hvor Palads Teatret ligger i dag. Herfra forløb sporene ud over søerne på en dæmning, hvor Søpavillonen ligger idag, hvorefter de deltes i to forløb. Det ene, som var vestgående, løb over det område, hvor Forum ligger i dag og videre til Frederiksberg og Vigerslev, hvor det blev sluttet til det oprindelige spor mod Roskilde. Det andet og nordgående spor løb oven på en opfyldning, i dag Åboulevarden, og krydsede igennem, hvor Nørrebroparken er i dag, til Lersøen og videre til Hellerup.

© Colourbox

Hovedhallen på Københavns Hovedbanegård.