Orientekspressen

Orientekspressen, berømt luksustog tilhørende selskabet Compagnie Internationale des Wagon-Lits, som blev stiftet af belgieren Georges Nagelmackers (1845-1905). 

Toget kørte første gang fra Paris den 4. oktober 1883 under betegnelsen Grand Express d'Orient. Frem til 1888 var endestationen Giurgiu ved Donau på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien, men derefter gennemførtes toget til Istanbul via Strasbourg-München-Wien og Budapest. Trækkraften leveredes af de enkelte landes jernbaneselskaber, mens det var Wagons-Lits, der leverede togets vogne, som udelukkende bestod af første klasse. I 1891 ændredes navnet til Express d'Orient.

Kørslen indstilledes under 1. Verdenskrig, og efter krigen fremførtes den uden om Tyskland via Simplontunnelen. Senere opstod afgreninger på ruten, bl.a. til Athen i 1921, ligesom forbindelsen via Tyskland og Østrig blev genoptaget samme år. Ruten via Simplontunnelen havde imidlertid opnået status som den rigtige Orientekspres med endestation i Istanbul. I 1930 forlængedes ruten i form af Taurus-ekspressen fra Istanbul til Aleppo i Syrien.

Efter 2. Verdenskrig genoptog toget sin trafik i november 1945, men ophørte i realiteten i 1977. Orientekspressen er dog siden hen flere gange kortvarigt genopstået i forskellige varianter. Bl.a. lykkedes det den amerikanske rigmand James Sherwood, der ejer fa. Sea Containers, at lokalisere tilstrækkeligt af det originale materiel til, at han i 1982 kunne genskabe toget, der igen kører i sommerhalvåret med afgang fra Victoria Station i London. På grund af den afkortede ruteføring blev den kendt som VSOE (Venice Simplon-Orient-Express).

En af togets spisevogne blev særlig berømt, da man den 11. november 1918 i Compiegne-skoven i Nordfrankrig anvendte den til tyskernes underskrivelse af våbenstilstanden. Vognen blev herefter udstillet i et museum det pågældende sted, indtil tyske tropper den 22. juni 1940 trak den frem til en ydmygende fransk underskrivelse af våbenstilstanden. Herpå blev vognen som trofæ ført til Berlin, hvor den kort før krigens ophør blev sprængt i luften af SS-tropper, der dermed ville sikre sig, at den ikke genanvendtes endnu engang. I Compiegne-museet kan man i dag se en rekonstruktion af den oprindelige vogn nr. 2419 D.