Bombardier Inc., canadisk industrikoncern, der bl.a. ejer flyfabrikkerne Canadair, Shorts, Learjet samt 51% af deHavilland Canada – de resterende 49% ejes af den canadiske delstat Ontario. Flyprodukterne er fortrinsvis forretnings-, regional- og brandslukningsfly samt motorer til ultralette fly (østrigske Rotax). Derudover producerer koncernen bl.a. industrimotorer, snescootere og jernbanemateriel. Bombardier havde i 2005 56.000 ansatte og en omsætning på 16 mia. dollar fordelt med halvdelen på luft- og rumfartsprodukter, en fjerdedel på togmateriel og resten på finansiering og fritidsmateriel. Bombardier har bl.a. bygget Øresundstogene (i Sverige). Med overtagelsen af Adtranz i 2000 fik Bombardier en fabrik i Randers. Bombardier driver sammen med den canadiske regering NATO Flying Training-flyveskolen i Canada (NFTC), der uddanner piloter bl.a. til det danske flyvevåben.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki