J.C.H. Ellehammer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J.C.H. Ellehammer i sit værksted i Istedgade nr. 119, København ca. 1910. Hans første fly kan ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

J.C.H. Ellehammer, Jacob Christian Hansen Ellehammer, 14.6.1871-20.5.1946, dansk opfinder og flyvepioner. J.C.H. Ellehammer var en uhyre alsidig begavelse. Han udtog ca. 300 patenter, og hans opfindelser strækker sig fra ølautomater over petroleumskarburatorer til trykluftdrevne både.

Størst betydning fik nok hans motorcykler, flymotorer og pumper til brandsprøjter. Ellehammers Laboratorium, der videreførtes af sønnen Hans Ellehammer (1909-2006), er førende inden for brandslukningsanlæg til skibe.

Ellehammer er dog mest kendt for sine flyveforsøg. Hans første flyvning fandt sted den 12.9.1906 på øen Lindholm ved Lolland. Flyvningen, der var over en distance på 42 m, blev imidlertid ikke internationalt anerkendt, idet flyet var fastholdt i en cirkelformet bane af en wire under flyvningen. I 1908 vandt Ellehammer førstepræmien ved et flyvestævne i Kiel.

Ellehammer fortsatte med at bygge fly til 1912; hans sidste konstruktion var en "skrueflyver" (helikopter).

Senere eksperimenterede han med design af to helikoptertyper, i 1920'erne en kombination af fly og helikopter og i 1930'erne en helikopter, hvis rotor var drevet af trykluft. Disse typer forblev dog i modelform. En prototype til en flymotor, der dog aldrig kom i produktion, kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Ellehammer ligger begravet på Hellerup Kirkegård. Han er blevet hædret på danske frimærker i 1956, 1981 og 2006, og der findes en spillefilm fra 1966 med titlen Nu stiger den, som tager udgangspunkt i hans liv.

Se videoklip:

J.C.H. Ellehammer begyndte sine flyveforsøg i begyndelsen af 1906. Filmen viser flyveforsøg med forskellige modeller fra 1907 og muligvis 1908 og 1909, bl.a. på den tilfrosne Bagsværd Sø. I filmen ses Ellehammer selv flere gange.

Læs også om J.C.H. Ellehammer i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

J.C.H. Ellehammer i sit værksted i Istedgade nr. 119, København ca. 1910. Hans første fly kan ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
19/06/2014
cjd
20/09/2009
Ove Hermansen
13/09/2009
Oprindelig forfatter
HKo
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki