lastning og losning

lastning og losning, flytning af ladning fra land til skib og fra skib til land.

Flydende ladning, fx benzin, olie og komprimeret gas, pumpes normalt om bord via svære rør- og slangeforbindelser med pumper i land. Skibets egne pumper, der er dimensioneret, så processen kan afvikles inden for en rimelig tid, normalt målt i timer, benyttes ved tømning af skibet.

Bulkladning, fx malm, kul og korn, der føres løst i lasten, kan styrtes ned, ofte vha. anlæg, der er i stand til at vende og tømme en hel jernbanegodsvogn i én arbejdsgang. Transportbånd og grabbe, der er monteret på drejekraner, anvendes også. Lettere bulkladning som korn kan suges op, og jernskrot løftes ofte med kraftige elektromagneter.

Mindre enkeltkolli, fx kasser, baller, sække og uemballerede emner, betegnet stykgods, blev tidligere normalt håndteret med tovværksstropper og løftet til og fra skib vha. skibets egne bomme og spil eller med havnekraner. Nu transporteres den type gods almindeligvis i større enheder enten på paller, træbrikse med standardmål, hvorpå godset kan stables og sikres og håndteres med gaffeltruck, eller i lukkede stålcontainere, der også holder standardmål, hvilket gør dem egnet til videre transport med bane eller lastbil. Effektiv brug af containere kræver dog, at skibet er specielt indrettet hertil, evt. som et ro-ro-skib, og at der i laste-/lossehavnen findes det nødvendige specialudstyr til at løfte, flytte og stable containere (se også palle, container, containerskib).

Særlig tunge kolli, fx lokomotiver, kræver specielt løfteudstyr, ofte flydekraner, eller specialskibe, der selv er udrustet med sådant udstyr. Det sidste kan især være aktuelt i ulande, der ikke råder over specialiseret havneudstyr, og hvor forholdene i øvrigt kan være så mangelfulde, at skibe må medbringe deres egne pramme for at kunne få ladningen i land (se LASH).

Indtil midten af 1960'erne var lastning og losning som regel meget mandskabs- og tidskrævende operationer, da det meste af godshåndteringen foregik manuelt. I slutningen af 1900-t. er det manuelle arbejde reduceret til et minimum, og ekspeditionstiden, der før taltes i dage, kan nu tælles i timer. Sikkerheden er også højnet betydeligt, ikke mindst gennem de regelsæt for godshåndtering, der er udarbejdet af International Maritime Organization.