navigation

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.

navigation, kunsten at bestemme en sikker og hensigtsmæssig rute for et skib, fly eller rumfartøj og derpå føre det sikkert frem ad den valgte rute. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man løbende ved, hvor fartøjet befinder sig, enten gennem observationer eller i mangel af sådanne ved bestikregning, hvor fartøjets plads gisses på basis af den styrede kurs og tilbagelagte distance siden sidste observerede sted.

Ordet navigation kommer af lat. navigatio 'sejlads, sørejse', af navigare 'sejle', af navis 'skib' og agere 'føre, lede'

Navigation til søs

Inden for søfart opdeles navigation i 1) terrestrisk navigation, 2) astronomisk navigation og 3) elektronisk navigation. Læs videre om navigation til søs.

Flynavigation

Den enkleste form for navigering under flyvning er stedbestemmelse ved jordsigt. Position og kurs bestemmes ved sammenligning med flyvekortet... Læs videre om flynavigation.

Rumnavigation

Navigation af jordnære satellitter og rumfartøjer kan ske ved hjælp af jordbaserede målinger. Rumfartøjets position bestemmes ved afstandsmålinger (ranging), mens fartøjets orientering bestemmes ved brug af jord-, sol- og stjernesensorer på fartøjet. Læs videre om rumnavigation.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.

© Dette billede må du ...

Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Filer

FilTilføjet af 
[+413128.801.svg (323.23 kB)

Navigation. Man kan bestemme sin geografiske længde ved en astronomisk observation, hvis man kender sin geografiske bredde og det nøjagtige klokkeslæt i Greenwich (GMT). Det gøres ved at måle højden af et himmellegeme, hvis maksimale bredde (deklination) og længdegrad (sideriske timevinkel) er kendt på observationstidspunktet. Med disse oplysninger kendes tre sider (storcirkeludsnit) i en sfærisk trekant, hvori vinklerne kan beregnes. Polvinklen (HPO) er da forskellen mellem observatørens og himmellegemets geografiske længde, som sammenholdt med den kendte længdegrad af himmellegemet giver observatørens længde.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/04/2010
Ekspert
hverup
Oprindelig forfatter
OVen
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki