© Kort & Matrikelstyrelsen (A 025-99)
Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.
navigation, kunsten at bestemme en sikker og hensigtsmæssig rute for et skib, fly eller rumfartøj og derpå føre det sikkert frem ad den valgte rute. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man løbende ved, hvor fartøjet befinder sig, enten gennem observationer eller i mangel af sådanne ved bestikregning, hvor fartøjets plads gisses på basis af den styrede kurs og tilbagelagte distance siden sidste observerede sted.
| Ordet navigation kommer af lat. navigatio 'sejlads, sørejse', af navigare 'sejle', af navis 'skib' og agere 'føre, lede' |
Inden for søfart opdeles navigation i 1) terrestrisk navigation, 2) astronomisk navigation og 3) elektronisk navigation. Læs videre om navigation til søs.
Den enkleste form for navigering under flyvning er stedbestemmelse ved jordsigt. Position og kurs bestemmes ved sammenligning med flyvekortet... Læs videre om flynavigation.
Navigation af jordnære satellitter og rumfartøjer kan ske ved hjælp af jordbaserede målinger. Rumfartøjets position bestemmes ved afstandsmålinger (ranging), mens fartøjets orientering bestemmes ved brug af jord-, sol- og stjernesensorer på fartøjet. Læs videre om rumnavigation.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.
Navigation. Udsnit af søkort, der viser farvandet i Øresunds nordlige del. Dette farvand, der ikke bare er hovedruten mellem Nord- og Østersøen, men også har en intens færgetrafik mellem Helsingør og Helsingborg, er et af verdens mest trafikerede, og for at reducere risikoen for kollision er der indført trafikseparation, så nord- og sydgående skibe holdes adskilt. Om bord på et skib, der skal nordud gennem Øresund, har navigatøren i søkortet indtegnet de kurslinjer (angivet med sort streg), han agter at følge, og ved pejlinger af let kendelige punkter, her Kronborg fyr og Kärnan, kontrollerer han løbende sin position. Ved første observation (A) er skibet på kurslinjen, ved anden observation (B) vælger han at bruge ikke-samtidige stedlinjer, da vinklen mellem de to objekter her er for lille; han pejler på ny Kronborg og anvender den tidligere pejling af Kärnan. Ved tredje observation (C) er skibet kommet øst for kurslinjen, og kursen må derfor korrigeres.
Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 413128.801.svg (323.23 kB) Navigation. Man kan bestemme sin geografiske længde ved en astronomisk observation, hvis man kender sin geografiske bredde og det nøjagtige klokkeslæt i Greenwich (GMT). Det gøres ved at måle højden af et himmellegeme, hvis maksimale bredde (deklination) og længdegrad (sideriske timevinkel) er kendt på observationstidspunktet. Med disse oplysninger kendes tre sider (storcirkeludsnit) i en sfærisk trekant, hvori vinklerne kan beregnes. Polvinklen (HPO) er da forskellen mellem observatørens og himmellegemets geografiske længde, som sammenholdt med den kendte længdegrad af himmellegemet giver observatørens længde. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki