hydrofoilfartøj

© Gyldendal

Hydrofoilfartøj. Flyvebåden Springeren på vej ind i Københavns havn i 1973. Fartøjet er ved at sætte farten ned, og når Toldboden 100 m længere fremme passeres, ligger skroget nede i vandet, og skibet ligner et almindeligt skib. Springeren sejlede på ruten København-Malmø med en overfartstid på ca. 40 minutter.

hydrofoilfartøj, (1. led af hydro- og eng. foil 'blad, plan'), hurtigtsejlende fartøj, der efter at have nået en vis hastighed løftes fri af vandet, hvorved fremdrivningsmodstanden nedsættes betydeligt. Dette løft skabes af bæreplaner (foils) under fartøjets bund, som under fart giver opdrift på samme måde som et flys vinger. Bæreplanerne har da også samme tværsnit som flyvinger, om end de er noget tyndere. For at give langskibs stabilitet er der mindst to bæreplaner. Tværskibs stabilitet opnås enten ved overfladeskærende bæreplaner, der vil være mere eller mindre neddykkede, når fartøjet ruller, og derved virke oprettende, eller ved fuldt neddykkede bæreplaner, hvis angrebsvinkel automatisk indstilles forskelligt på hver side af fartøjet. Hydrofoilfartøjer fremdrives enten med hurtigtgående skruer eller med vandstråle og sejler ofte med hastigheder over 40 knob. De kan dog ikke sejle i islagt farvand.