vågelampe, svagt lysende
lamper til at have stående
ved siden af sengen hos børn, syge og mørkerædde
mennesker; de kendes fra 1700-tallet,
men er mest almindelige i 1800-tallet.
De kan være af kinesisk
porcelæn, enten så tyndt, at det
lod sig gennemskinne, eller gennembrudt i et dekorativt
gitterværk gennem hvilket lyset faldt; der findes dog langt flere
europæiske modeller, i England udførtes de f.eks. som små
landhuse
eller slotte, som fik lys i vinduerne, når olielampen
eller stearinlyset i lampens indre blev tændt;
de kendes også som fyrtårne og cylindriske eller
af tulipanfacon og af kraftigt farvet glas.
Metallamper med perforerede plader i siderne brugtes
ligeledes almindeligt. Siden er disse vågelamper eller
vågekoner,
som de undertiden kaldes, blevet fortrængt
af elektriske modeller.
Artiklen stammer fra
Antikguiden, Gyldendal 2008.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki