Urotider (200-400 e.Kr.)

Det 3. og 4. århundrede e.Kr. var omskiftelige tider i Europa. Overalt foregik der militære konfrontationer – ikke blot mellem romerne og de germanske stammefolk. Men også mellem stammefolkene indbyrdes. Også i Danmark fik man at mærke, at det var urotider. Krig eller truslen om krig var blevet noget, man måtte regne med i dagligdagen. Det var begyndt tidligt i århundrederne efter Kr.f. med de første angreb sydfra på de sydlige egne af Jylland, Fyn og Lolland. Men i det 3. århundrede e.Kr. tilspidsedes situationen for alvor. Bølger af organiserede angreb ramte Kattegatregionen, især Østjylland og Fyn. Man har formodet, at angrebene udgik fra de høvdingedømmer i de vestlige dele af den skandinaviske halvø, som på den tid havde vokset sig stærke, både politisk og militært. Krigsførelse i større omfang kom nu for første gang til udtryk i den nordiske historie.

Angrebene var af en størrelsesorden, der lader formode, at store landområder i Sydskandinavien var forenet i en form for stammeføderationer. Inden for det danske område var den føderation stærkest, som i det sene 2. århundrede e.Kr. havde fået sit centrum i det aristokratiske center ved Himlingøje.

Og krigstogterne fortsatte i det 4. århundrede e.Kr. Krigszonen var nu Østersøregionen, hvor på den tid de mellemsvenske høvdingedømmer var ved at vokse sig stærke. Det er især i de store våbenofferfund, at vi kan følge den tids dramatiske begivenheder. For når et fjendtligt angreb var blevet nedkæmpet af den lokale forsvarsalliance, ofrede man den slagne hærs våben og andet udstyr i en helligmose. Der er i Sydskandinavien fundet op mod 50 krigsbytteofringer i godt en snes forskellige moser. De vidner om lige så mange udkæmpede slag. Og bag hvert slag skjuler der sig en historie om dræbte og sårede, om ødelagte landsbyer og marker, om kvinder og børn, der måtte bringes i sikkerhed, og om mænd der aldrig vendte tilbage til deres hjemstavn.

Afsnittet Urotider (200-400 e.Kr.) er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet