Skive Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Skive Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Midtjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Skive, Sallingsund, Sundsøre og Spøttrup i Viborg Amtskommune. Kommunen dækker halvøen Salling samt øen Fur. Det administrative centrum er Skive, og kommunalbestyrelsen består af 31 medlemmer.

Naturforhold

Kommunen har mere end 190 km kystlinje mod Limfjorden, hvilket sætter sit præg på kommunen.

Skive Kommune (Kommunefakta)
306046.801.png 25901850.601.png
Areal (km2) 691
Indbyggertal:
1985 47954
2012 47620
Byer over 1000 indb. (2012)
Skive  20562
Højslev St. By  2746
Glyngøre  1534
Roslev  1402
Jebjerg 1172
Balling 1145
Kommuner før reformen:
Sallingsund Kommune
Skive Kommune
Spøttrup Kommune
Sundsøre Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Skive Kommune

Langs kysterne findes både aktive klinter, som ved Kås og Hvalpsund, og marint forland som en bræmme foran tilgroede litorinaklinter fra stenalderen. Midt på vestkysten skærer Lysen Bredning og dens forlængelse i Harre Vig sig 6 km ind i landet. Den inderste del af Harre Nor blev inddæmmet og afvandet i 1940'erne. Grynderup Sø i den tidligere litorinahavbugt øst for Glyngøre blev afvandet i 1870'erne, men genskabt i 2012. I Nordsallings undergrund ligger en salthorst, som har presset lag af skrivekridt tæt op under overfladen; lagene udnyttes ved Selde i store grave til jordbrugskalk. Længst mod nordvest ved Åsted ligger en tidligere fjordarm fra Litorinahavet som en bred, tørlagt dal med den regulerede Hinnerup Å, hvis øvre løb afvander Brokholm Sø, der blev gendannet i 1999. Kysten mod Venø Bugt består af 20-25 m høje klinter med dybe kløfter; den ender mod nord i Kås Hoved, den yderste del af den fredede Kås Halvø. Kås Hoved var en ø i Litorinahavet og er siden forbundet med fastlandet ved strandvolde omkring strandsøen Kås Sø. I blottede kystklinter ved Kås Hoved og Gyldendal syd for Lihme kan man iagttage aflejringer fra de seneste tre istider.

Det næsten skovløse landskab består mange steder af moræneplateauer, der adskilles af nedskårne dale og lavninger med korte vandløb. Det er tydeligt, hvordan hvert plateau har været resurseområde for hver sin oprindelige landsby, som ligger på det højeste punkt i området.

Sydvest for Skive ligger sandede smeltevandsflader i forskellige niveauer dannet under isens afsmeltning; omkring Flyndersø er fladerne præget af dødishuller. Ved Rønbjerg ligger et randmorænestrøg, der mod nord og øst afgrænses af brede smeltevandsdale med bl.a. det nederste løb af Skive/Karup Å. På overgangen til halvøen mellem Skive og Hjarbæk Fjorde ligger en smeltevandsslette med Skive Plantage og den tørlagte Tastum Sø. Ved Hald findes et stærkt kuperet randmorænestrøg med bakker op til 75 m.o.h. På hedesletten syd herfor er terrænet forholdsvis fladt og sandet med talrige læhegn og små plantager.

Ved Karup eller Skive Ås udmunding i Skive Fjord ligger Krabbesholm Skov, der er en gammel – måske oprindelig – særdeles frodig og afvekslende løvskov, hvor især en stor forekomst af rødel er bemærkelsesværdig. På den hævede havbund lige øst for skoven ligger Krabbesholm Slot, hvis hovedbygning af kvadersten blev opført i 1560'erne af rigsråd Iver Krabbe. Den har siden 1907 været højskole.

Kulturlandskab

Kommunens næsten 700 gravhøje og dertil over 2000, som er sløjftet, vidner om, at området i årtusinder har været et attraktivt sted at bo. Langs kysterne er der fundet flere bopladser fra Ertebølle-kulturen.

I kommunen er mange romanske landsbykirker, bl.a. Lihme Kirke, der er en af landets ældste. Skibet er opført i engelsk-normannisk stil ca. 1075 af små marksten. Kor, apsis og tårn er tilføjet lidt senere af granitkvadre. I tårnet har der været et galleri for kirkens ejer og bygherre, som formodentlig har været stormanden på den nærliggende herregård Kås. Kirken har mange detaljer, som peger i retning mod England, og det samme gælder den fornemme døbefond fra ca. 1100. I kirkens kor er der kalkmalerier fra 1513.

I nærheden af Lihme ligger Lem Kirke, der har talrige granitrelieffer på ydermurene samt kalkmalerier fra slutningen af 1500-t. Også Vejby Kirke har kalkmalerier fra ca. 1530-60.

Af kommunens øvrige kirker skal nævnes Grinderslev Kirke, der tidligere indgik i Grinderslev Kloster. Den har kalkmalerier fra ca. 1575 og granitskulptur. I Torum Kirke er der kalkmalerier fra ca. 1530-60. Åsted Kirke har kalkmalerier fra ca. 1563, der i 1880'erne blev hårdhændet restaureret.

Grinderslev Kloster blev stiftet ca. 1150 som et augustinerkloster; det blev underlagt kronen i forbindelse med Reformationen og var 1581-1750 i slægten Lykke til Buderupholms eje. I kommunen ligger også Ørslevkloster, opført i 1200-t. som nonnekloster. Ved Reformationen kom klostret til kronen, men blev i 1584 mageskiftet til Hans Lindenov (d. 1610); hovedgården blev udstykket i 1920'erne.

Den gode jord sammen med de udstrakte enge tiltrak tidligt stormændene, hvorfor kommunen er usædvanlig rig på middelalderlige herregårde. Spøttrup er Danmarks mest imponerende borg fra middelalderen. Den tilhørte i 1300-t. Niels Bugge til Hald, men den nuværende borg er opført af biskoppen over Viborg Stift o. 1500 som en trefløjet fæstning, der rejser sig fra en sø omgivet af volde og ydre grave. Efter Reformationen kom Spøttrup som krongods under Hald Len. 1579 skødede kronen godset med 76 bøndergårde og fire møller til rigsråd Henrik Below (1540-1606). Bøndergodset blev frasolgt i 1850, og i 1937 blev godset overtaget af Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede jorden til husmandsbrug. Borgen blev restaureret af arkitekt Mogens Clemmensen, en restaurering, som er stærkt omdiskuteret. Spøttrup er nu museum. Spøttrup Sø blev genskabt ved naturgenopretning i 1994.

Hovedgården Kærgårdsholm kendes fra midten af 1400-t. 1803 blev den udparcelleret, og bøndergodset frasolgt. Hovedgården Kås, der kendes fra 1300-t., blev i 1796 udparcelleret, og bøndergodset solgt.

Herregården Eskjær tilhørte i 1328 Jakob Nielsen (Gyldenstierne) og kom senere til slægten Banner; den nuværende hovedbygning er opført 1761. Nørgård kendes fra 1420, da den tilhørte slægten Kaas; størstedelen af gården blev udstykket i 1905. Hovedgården Astrup kan følges tilbage til 1407, og 1460-1606 var den i slægten Juels eje; den blev i 1794 udstykket i 16 parceller. Jungetgård kendes fra 1497, og den nuværende hovedbygning er opført i 1548; gården blev udstykket i 1909. Kjeldgård er fra før 1524 og blev udstykket i 1911.

Et fint eksempel på en senmiddelalderlig herregård er Østergård, der er bygget 1516-ca. 1550 af munkesten. Den tilhørte da slægten Krabbe, der tidligere havde nedlagt borgen Nissum, der lå et par kilometer fra Østergård.

Tæt ved Skive ligger Stårupgård, der kendes fra 1364. Den nuværende hovedbygning, hvoraf kun den ene fløj opført i munkesten i 1554 er bevaret, er i restaureret stand indrettet som antikvitetsudstilling og handel.

Landbruget i området er traditionelt en kombination af agerbrug og kvægavl, i ældre tid især opdræt af stude. Den middelalderlige bebyggelse var præget af små landsbyer og en række enkeltgårde. Før udskiftningen var der et regelmæssigt græsmarksbrug med 8-10 tægter og sædskiftet byg-rug-havre-havre. Landgilden bestod af byg, smør og ikke mindst stude, som bønderne skulle levere til godsejerne med henblik på opstaldning og efterfølgende eksport. På Fur havde man dog et uregelmæssigt tovangsbrug. Udskiftningen fandt sted 1782-1805. 

Industri og service

Skive Kommune. Sallingsundbroen mellem Salling og Mors åbnede i 1978, har en samlet brolængde på 1683 m og en gennemsejlingshøjde på 26 m.

Skive er stærkt dominerende i kommunens erhvervsliv og den eneste større by. Området fik en kraftig udvikling efter anlæggelsen af jernbanerne, idet Skive tidligt blev et jernbaneknudepunkt. I 1865 blev der åbnet hele to jernbanelinjer med udgangspunkt i Skive, dels Skive-Struer, dels Skive-Viborg. I 1884 fulgte Sallingbanen Skive-Glyngøre med jernbanefærgeforbindelse til Nykøbing Mors; den blev nedlagt i 1971, senere er den udlagt som cykelrute, Natursti Salling, og indgår i national cykelrute 2. Fra Pinen syd for Glyngøre var der indtil åbningen af Sallingsundbroen i 1978 bilfærgeforbindelse til Plagen på Mors. I 1924 åbnedes Vestsallingbanen fra Skive til Rødding; banen blev nedlagt i 1966.

I modsætning til mange andre garnisonsbyer har Skive bevaret sin kaserne (2006), som med rationaliseringerne i forsvaret bliver Danmarks største; således er kasernen en betydelig arbejdsplads i kommunen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Skive Kommune. Sallingsundbroen mellem Salling og Mors åbnede i 1978, har en samlet brolængde på 1683 m og en gennemsejlingshøjde på 26 m.

© Dette billede må du ...

Skive Kommune. Sallingsundbroen mellem Salling og Mors åbnede i 1978, har en samlet brolængde på 1683 m og en gennemsejlingshøjde på 26 m.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Filer

FilTilføjet af 
[+25901850.601.svg (441.02 kB)

Skive Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

Admin

05/02/2009

[+306046.801.svg (41.92 kB)

Skive Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2007 og er en videreførelse af våbenet for den tidligere Skive Kommune, hvis segl kendes fra 1579. Pælebroen er broen over Karup Å. Ørreden hentyder til den store betydning, fiskeriet tidligere havde for egnen.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
KBcke
30/01/2013
BuNi
09/07/2012
KBcke
22/06/2012
Ekspert
BuNi
Oprindelige forfattere
K-EF
02/02/2009
NGB
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki