Sorø Kommune

Naturforhold

Terrænet er præget af smeltevands- og dødisaflejringer, og i kommunens nordlige del gennemskærer tre dalsystemer landskabet fra syd til nord. Disse munder ud i Åmosens 1-3 km brede bælte af drænede og delvis opdyrkede arealer langs Åmose Å.

Sorø Kommune (Kommunefakta)

Areal (km2)	310
Indbyggertal:
1985	25901
2012	29393
Byer over 1000 indb. (2004)
Sorø	7280
Dianalund	3681
Frederiksberg	3102
Stenlille	1827
Ruds Vedby	1436
Kommuner før reformen:
Dianalund Kommune
Sorø Kommune
Stenlille Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Sorø Kommune

Det omgivende morænelandskab er kuperet med mange afløbsløse huller og enkeltbakker, fx Maglebjerg (53 m.o.h.) og kommunens højeste punkt, Hjortebjerg (70 m.o.h.). Mellem Munke Bjergby og Døjringe findes et stort område udlagt til grusgravning, og her ligger sommerhuskolonien Dybendal.

Åmosen er en tidligere smeltevandsdal, der afvandes af Åmose Å. Under 2. Verdenskrig og i årene umiddelbart efter fandt her omfattende tørvegravning sted. Skellingsted Bro er den eneste overgang over den centrale del af Åmosen. Efter store dræningsprojekter i 1950'erne er mosen næsten helt kultiveret, og dens sydlige rand afgrænses af et øst-vest-gående leret randmorænestrøg med talrige 10-15 m høje, stejle enkeltbakker. Vest for Dianalund ligger et dødislandskab med isolerede bakker, der hæver sig 20-30 m over omgivelserne; Snarebanke og Sobjerg Banke når dog en højde på hhv. 68 og 65 m.o.h.

Syd og øst for Dianalund er landskabet mere jævnt. Her findes områder med stenfrit smeltevandsler, fx nordøst for Tersløse og syd for Orebo.

I den sydlige del af kommunen er terrænet mod vest et kuperet, sandet til leret dødislandskab med afløbsløse lavninger og nord-syd-gående dalsystemer. Længst mod NV ligger en tunneldal med de fredede Maglesø og Lillesø. Et andet dalsystem fører fra Lynge i syd gennem søerne omkring Sorø nordpå til Tudeå. Området øst for Bromme Plantage er udnyttet til råstofgravning. Ligeledes findes der store grusgrave syd for Lynge, der indgår i Tystrup-Bavelse-fredningen. Ved Det Plessenske Overdrev ligger isolerede issøbakker, hvor leret har været udnyttet til tegl. Kommunens sydøstlige del består af et storbakket morænelandskab med god jord. Omkring Alsted når terrænet 60-70 m.o.h. og afgrænses mod Susådalen ved stejle skrænter. Sønderskovområdet er kendt for sin gamle løvskov på frodig bund. Suserup Skov ved nordenden af Tystrup Sø har siden 1928 været naturskov uden rationel skovdrift.

Kulturlandskab

Kommunens nordlige del er præget af et stort antal bopladser fra især ældre stenalder. Den kendteste er Kongemosen, som har givet navn til perioden 6800-5400 f.Kr., Kongemose-kulturen. Fra jernalderen stammer flere usædvanlige fund, bl.a. righoldige grave nær Stenlille by. Fra Åmosen kendes en række stenalderbopladser først og fremmest fra Maglemose-kulturen (9300-6800 f.Kr.), og ved Verup er der endog udgravet en hyttetomt fra denne periode.

Kommunen er rig på gravhøje og storstensgrave. Broby Vesterskov nordøst for Tystrup Sø er særlig rig på storstensgrave; bl.a. findes en 88 m lang langdysse. Nordvest for Sorø ligger den først fundne boplads fra Bromme-kulturen.

© Jens-Jørgen Frimand

Sorø Kommune. Fjenneslev Kirke blev ifølge traditionen opført for Asser Rig og hans hustru Inge. På triumfmurens kalkmaleri fra ca. 1150 ses nederst tv. et ægtepar, der rækker en kirkemodel og en guldring mod himlen; gaverne modtages af Guds hånd. Over dem ses de hellige tre konger, og på den anden side af englen over buen skildres flugten til Egypten, alt på en mørkeblå baggrund. Billederne er sandsynligvis udført af Finjaværkstedet.

Kirkerne stammer fra den romanske periode og er opført af kampesten. Kirkerne bærer præg af slægten Hvide, der var godsejere på egnen i 1100-t. Således Fjenneslev Kirke, formentlig opført af Asser Rig i 1120'erne. Pedersborg Kirke er opført 1250-1300 , hvor der tidligere lå en borg, opført af Peder Thorstensen (d. ca. 1175). Også Bjernede Kirke tilhørte Hvideslægten. Det er en rundkirke indrettet til forsvar i begyndelsen af 1100-t. Den nuværende bygning er dog præget af en hårdhændet restaurering 1890-92. Kun Alsted Kirke er bygget af små kvadre af faksekalk. Der er kalkmalerier i mange af kommunens kirker, hvoraf de romanske billeder i Fjenneslev fra 1125-50 er nogle af landets mest kendte.

Den nordlige del af kommunen har fra middelalderen været bebygget med store landsbyer, hvis bønder var fæstere under hovedgårdene Vedbygård og Tersløsegård. Dog var hele Niløse i 1600-t. krongods under Kalundborg Slot, ligesom Sorø Akademi havde gods i området. Ruds Vedby har navn efter den adelige slægt Rud, der 1429-1671 ejede Vedbygård og hele sognet. Gården Konradineslyst blev oprettet ca. 1794 som en afbyggergård fra Vedbygård, hvis ejer, H.G. von Barners, opkaldte den efter sin hustru.

Bøndernes landgilde var overvejende byg, men specielt i Niløse Sogn blev der ydet meget smør i landgilde, hvilket afspejler de gode græsningsmuligheder i Åmosen.

I kommunens sydlige del findes en række hovedgårde, bl.a. Bjernedegård, der i 1100-t. tilhørte Hvideslægten. I 1287 ejedes den af Roskildebispen, som bortforlenede den til adelige forpagtere. 1414 kom gården under Sorø Kloster, men blev nedrevet, hvorpå jorden blev fordelt mellem gårdene i Bjernede by. Bjernedegård blev genoprettet ca. 1650; 1783 blev hele landsbyen nedlagt, og den nye hovedgård fik al jorden. Den blev solgt til private godsejere i begyndelsen af 1800-t. og delvis udstykket i 1919.

Under biskop Absalon lå der i landsbyen Slagelsesbo en avlsgård, der hørte under Sorø Kloster; i 1643 nedlagdes hele landsbyen, og på stedet opførtes Sorø Store Ladegård. 1861 solgte Sorø Akademi gården, som siden har været i privat eje.

Alle landsbyer havde før udskiftningen trevangsbrug. Udskiftningen fandt sted 1790-98.

Tæt ved nordenden af Tystrup Sø ligger midt i et stort fredet område friluftsgården Kongskilde Møllegård, der er indrettet som vandrerhjem.

Industri og service

Jernbanen fra Roskilde til Korsør blev anlagt i 1856 med stationer i kommunen i Fjenneslev og Sorø (Frederiksberg). Sorø-Vedde-banen, der blev anlagt i 1903, skabte forbindelse mellem statsbanenettet og Høng-Tølløse-jernbane. Banen blev nedlagt for personbefordring allerede i 1933, men fortsatte som godsbane, der især under 2. Verdenskrig havde store transporter af tørv og briketter fra egnens moser. 1953-75 blev sporene fjernet.

I 1901 anlagdes jernbanen Høng-Tølløse, der i kommunen bl.a. havde stationer i Stenlille, Vedde og Dianalund, hvor der udviklede sig egentlige stationsbyer. Jernbanen fungerer i dag (2011) under navnet Tølløsebanen.

Leret ved Orebo er udnyttet siden 1700-t. Resurserne er dog knappe; det traditionsrige Orebro Teglværk gik konkurs i 2000. Trods en videreførelse af værket i 2002 blev det overtaget af en østrigsk teglproducent i 2005 og lukket.

Kolonien Filadelfia ved Dianalund blev grundlagt i 1897 af lægen A. Sell (1850-1921), der på et kristent grundlag ønskede at skabe et hospital med henblik på især behandling af epilepsi og psykiske lidelser. I dag driver Kolonien et landsdækkende epilepsihospital, regionalt psykiatrihospital, skoler, plejehjem samt et institut for diakoni og sjælesorg. Organisationen har ca. 1000 medarbejdere.

Gennem kommunen blev i 1993 ført Vestmotorvejen (Ringsted-Korsør).