Högesta hovedbygning
Högesta, Högestad,
hovedgård 12 km nordøst for
Ystad i Skåne. Högesta hørte i middelalderen under
ærkebiskopsædet i Lund, men blev ved reformationen lagt under
kronen. Christian 3. overdrog hovedgården til Greger Jensen
Ulfstand, herefter tilhørte Högesta forskellige andre adelige
familier.
Carl Piper erhvervede gården i 1706, og den har siden været i
familien Pipers eje, fra 1999 omdannet til aktieselskabet Högestad
og Christinehof Fideikommis AB.
Hovedbygningen i senrenæssance stil er opført i 1635 af Palle Rosenkrantz til Krenkerup. På hovedbygningens facade står opførernes navne med jernbogstaver: PRK HR ERS LL 1635 for hhv. Palle Rosenkrantz og hans tre hustruer Hedvig Rantzau, Elisabeth Rosensparre og endelig LL Lisbet Lunge.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki