Søby Søgård, (1505 Søgard, 1664 Søeby Søegaardtz Hgd, af sø og gård; Søby adskiller navnet fra Rønninge Søgård), Søbysøgård, tidligere hovedgård (sædegård) 12 km syd for Odense. Gården tilhørte fra 1400-t. til 1616 slægten Urne. Den var stamhus 1745-1802. På et voldsted anlagt 1559 for Axel Urne (d. 1577) ligger den trefløjede hovedbygning med midterfløj fra 1641, østfløj fra ca. 1710 og vestfløj fra 1768 med senere tårn. Gården blev 1931 købt af staten og er siden anvendt som ungdomsfængsel af Kriminalforsorgen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki