Høgildgård Plantage, (1498 Hygill, måske afledt af glda. huge 'hælde'), del (8 km2) af et 30 km2 stort, sammenhængende kompleks af hedeplantager 10 km syd for Herning. Plantagen var et pionerområde for Hedeselskabet der erhvervede den nordlige del i 1868 og solgte den i 1874 til konsul Hendrik Pontoppidan (1814-1901), ejer af den sydlige del og en af selskabets store støtter. I nordvest ved Hjortsballe Høje (84 m.o.h.), hvor der er bevaret et stykke hede, findes et mindesmærke for selskabets virksomhed. Ved skovfogedboligen i øst findes rester af et parkanlæg med løvtræer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki