Ørestad

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ørestad. Hotellet Bella Sky Comwell, tegnet af den danske tegnestue 3XN og indviet 2011. Hotellet består af to 75 m høje tårne, der hælder 15 grader til hver sin side.

Ørestad, opr. Ørestaden, bydel i Københavns Kommune, 310 ha på den vestlige del af Amager. Den langstrakte bydel er lokaliseret mellem Københavns metro med seks stationer mod øst og en større vej, Ørestads Boulevard, mod vest. Bydelen er opdelt i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad City, Amagerfælled Kvarteret og Ørestad Syd. Anlæggelsen af bydelen blev indledt i første halvdel af 1990'erne, men udbygningen tog først fart i begyndelsen af 2000-t., især i Ørestad Nord og City.

I 2004 åbnede indkøbscentret Field's med 135 butikker, og Danmarks Radios flytning fra Radiohuset til et nyt multimediehus (DR Byen) i Ørestad Nord skete i 2006-07. I området ligger også Københavns Universitet Amager - KUA, IT-Universitetet og Ørestad Gymnasium. Københavns Kommune påregner, at bydelen på længere sigt vil få 25.000 indbyggere og 80.000 arbejdspladser. Arkitekten Daniel Libeskind har skabt helhedsplanen for området Ørestad City, som udbygges med bl.a. to centrale 20-etagers tårnbyggerier. En ny multiarena i København, Copenhagen Arena, med plads til ca. 15.000 koncertgæster skal opføres i Ørestad Syd; den forventes at stå færdig i 2015.

Ørestad er et led i Folketingets og Københavns Kommunes satsning på Øresundsregionen, der med aftalen om Øresundsbroen i 1991 og med Ørestadsloven i 1992 fik øget opmærksomhed. Infrastruktur, byudvikling og nyskabende arkitektur har været i fokus for at tiltrække virksomheder og investorer.

I dag binder Københavns Metro og flere busruter Ørestad sammen med resten af hovedstaden, mens Øresundsbanen og motorvejen sikrer tog- og biltransporten til Sjælland og Sverige. Finansieringen af byudvikling og metroen er bl.a. sket ved salget af byggejord, som varetages af Ørestadsselskabet. I 2005 solgte selskabet arealer for 519 mio. kr.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ørestad. Hotellet Bella Sky Comwell, tegnet af den danske tegnestue 3XN og indviet 2011. Hotellet består af to 75 m høje tårne, der hælder 15 grader til hver sin side.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+25891231.601.svg (275.49 kB)

Ørestad.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/05/2013
KBcke
12/05/2010
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
BuNi
Oprindelig forfatter
JLor
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki