Øbjerggaard
Køng, (1321-23 Kinge, 1327 Køynge, 1376 Kyngæ, 1664 Kiønge af gl. da. #ky ”smal vej, kvægfold” + - ing(e) - efter beliggenheden på en smal landtange mellem Dybsø fjord mod vest og et nu afvandet udstrakte moseområde mod øst, landsby midt mellem Næstved og Vordingborg i den del af det daværende Vordingborgske rytterdistrikt der 1774 bortauktioneredes som hovedgårdslodden Øbjerggård til handelsmanden, skibsrederen, mm. Niels Ryberg (se der) formentlig med henblik på etablering af høravl og hjemlig dansk linnedproduktion. 1778 påbegyndtes her opbygningen af landets (fra 1781) førende linnedsvæveri Køng Fabrik der flyttedes til Vintersbølle i Vordingborg i 1851. Den stærkt ombyggede middelalderlige landsbykirke og enkelte fredede bygninger ved den regulerede bygade (Gl. Øbjerggård, Øbjerggårds Hospital og Spindeskolen) minder om fabrikkens tid. Se også Køngs Plaster.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki