Genforeningen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Christian 10., dronning Alexandrine og kronprinsen, den senere Frederik 9., modtages på torvet i Tønder 12. juli 1920 af den tyske borgmester Oluf P. Olufsen. Ved afstemningen op til Genforeningen havde 77% af byens stemmeberettigede stemt for fortsat at tilhøre Tyskland. Tønder lå dog i den zone, der havde dansk flertal, og byen kom dermed til Danmark.

Genforeningen, de sønderjyske landsdeles genforening med Danmark 9. juli1920. Som en del af Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig blev aftalen om en overdragelse af landsdelene til Danmark underskrevet i Paris 5. juli 1920 med virkning fra 15. juni samme år.

Kravet om en genforening var allerede i 1918 blevet rejst i den tyske rigsdag af H.P. Hanssen. Efter Versaillestraktaten af 28. juni 1919, artikel 109, skulle grænsen mellem Tyskland og Danmark fastsættes i overensstemmelse med befolkningens ønsker efter afstemning i nogle nærmere, i artiklen, definerede zoner. Det betød afstemning i Nordslesvig, 1. zone under ét, med mulighed for, at de tilstødende distrikter i Mellemslesvig, 2. zone, derefter skulle stemme om, hvorvidt de ønskede indlemmelse i Danmark. I artikel 109 var det tillige fastsat, at afstemningsområderne uopholdeligt, dvs. fra juni 1919 til afstemning havde fundet sted, skulle stilles under en international kommissions myndighed, Commission internationale de surveillance du plébiscite au Slesvig, CIS. Dannevirkebevægelsen ville gerne gå endnu videre, men vandt ikke bred tilslutning. Det gjorde derimod Flensborgbevægelsen

Sønderjyllands genforening med Danmark 1920. En sidegade i Flensborg på afstemningsdagen. Der ses overvejende danske flag.

Resultatet af afstemningen den 10. februar 1920 i 1. zone gav dansk flertal på 74%, mens afstemningen i 2. zone, den 14. marts 1920, gav tysk flertal på 80%. I Flensborg stemte 75% tysk. Da afstemningen i 2. zone ikke førte til et dansk flertal, bidrog Flensborgbevægelsen til regeringen Zahles fald, hvilket udløste Påskekrisen.  

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Genforeningen:

danmarkshistorien.dk

Christian 10. stadfæstede 9. juli 1920 Indlemmelsesloven, og dagen efter red han over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Selve genforeningen kulminerede den 11. juli med en fest på Dybbøl Banke under overværelse af ca. 50.000 mennesker. Her fik kongen bl.a. overrakt et gammelt dannebrog af fire hvidklædte unge piger.

Se videoklip: Genforeningen. Christian 10. rider over grænsen. © DR


 

Kommentarer

Viser 1-3 af 3

  • SirJohn skriver: 10/02/2011

    I tiden efter 1864, er det en kendt sag, at mange - især yngre mænd - udvandrede, mest via Hamborg og Bremen; dokumenteret i diverse skibslister, og de blev registreret teknisk korrekt af eksempelvis amerikanske indvandringsmyndigheder som værende "tyske". Selvfølgelig for ikke at blive taget til tysk militærtjeneste i de efterfølgende preussiske krige mod Østrig 1866 og Frankrig 1870. Men det var jo ikke kun mændene, som udvandrede, det var hele familier. På den måde mistede området omkring 25% (nogle siger endda 40%) af sin oprindelige befolkning. Det passede imidlertid fint i Bismarck's kram; han overlod gladeligt en række veldrevne og velholdte gårde og landbrug til ekstremt fattige bønder fra Østpommern. Da det derfor kom til afstemning om Genforeningen, "manglede" der en masse dansksindede, hvorimod der var fyldt godt op med taknemmelige østpreussere. Så resultatet var næsten givet på forhånd!

  • Haugbølle skriver: 01/05/2010

    1.) I følge litteratur om genforeningen blev grænsen i praksis etableret, afspærret, natten mellem 25. og 26. maj 1920. I følge udsagn fra lokale kilder blev det tyske grænsegendarmeri´s bohave med videre fragtet i et godstog på 40 vogne fra Kongeågrænsen til den nye og nuværende grænse. 2.) Den hvide hest var formentlig en parisisk taxi-hest; efter genforeningen blev den til sin død opstaldet på herregården Villumstrup ved Mariager; her findes en mindesten på dens grav. ( skrevet 2010.05.01)

  • valdi skriver: 10/02/2010

    Stednavnet "Mariager" fremgår af artiklen i forbindelsen med den såkaldte "hvide" hest, som Chr. X red på ved genforeningen, tæt ved Christiansfeld. Men Mariager ligger(lå) i Randers amt ?

Viser 1-3 af 3

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Genforeningen. Christian 10. indledte festlighederne ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri fra 1921 idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

© Dette billede må du ...

Genforeningen. Christian 10. indledte festlighederne ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri fra 1921 idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

© Dette billede må du ...

Genforeningen. Christian 10. indledte festlighederne ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri fra 1921 idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

© Dette billede må du ...

Genforeningen. Christian 10. indledte festlighederne ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri fra 1921 idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

Viser 4 af 4 billeder | Tilbage til billedgalleri

Filer

FilTilføjet af 
[+27158251.wmv (430.2 kB)

Genforeningen. Christian 10. rider over grænsen.

Admin

24/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Clio
10/02/2012
keuner
10/02/2012
Redaktionen
30/04/2011
Ekspert
Clio
Oprindelig forfatter
Rerup
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki