Guldhornene

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Billeder (1)
Guldhornene. Rekonstruktionerne her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

© Nationalmuseet, København

Guldhornene. Rekonstruktionerne her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

Guldhornene, to horn fra omkring 400 e.Kr. fundet i Gallehus nær Møgeltønder. Guldhornene har antagelig været drikkehorn, og efter deres materiale og udsmykning at dømme har de snarest været brugt i en religiøs sammenhæng.

Det lange horn blev fundet af Kirsten Svendsdatter i 1639. Det var ca. 71 cm langt, målt langs krumningen, og vejede ca. 3,1 kg. 15-20 m fra det første findested fandt Erich Lassen i 1734 det ufuldstændige korte horn, der vejede ca. 3,7 kg.

Hvert horn bestod af et glat, indre horn af sølvblandet guld, helt dækket med ydre ringe af rent guld. Disse var udsmykket med mennesker, dyr, slanger og fabelvæsner, dels indpunslede, dels som påsatte figurer i lavt relief. Nogle af motiverne genfindes på andre samtidige genstande, og hornene er sikkert fremstillet her i Norden.

Udsmykningen må have været nøje gennemtænkt, men trods mange forsøg er den endnu ikke tolket overbevisende. Runeindskriften under randen på det korte horn lyder "Jeg Lægæst, holtijaz, gjorde hornet". Holtijaz har været udlagt forskelligt: Efter den seneste opfattelse betyder det 'skovbo'; 'fra Holt' er en anden (tidligere) udlægning. Tolkningen 'Holtes søn' betragtes nu som mindre sandsynlig.

I 1802 blev begge horn stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet af Niels Heidenreich; tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger til digtet "Guldhornene" (i Digte, 1803). Hornene er desuden blevet nationale symboler, især i Sønderjylland. Ud fra tegninger og kobberstik fra 1600- og 1700-t. er begge horn - med nogen usikkerhed - blevet rekonstrueret midt i 1800-t. og igen i 1900-t.

I 2007 blev Guldhornene igen stjålet – denne gang rekonstruktionerne – da de var udstillet på formidlingscentret Kongernes Jelling. De blev kort efter fundet uskadte.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Favrholm
  2. Bokul
  3. Nylars
  4. Vorgod Å
  5. Aamølle
  6. Lobbæk
  7. Dybbøl Mølle
  8. Dybbøl Banke
  9. arveadel
  10. Peter Westermann

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Guldhornene. Rekonstruktionen her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

Mere

© Dette billede må du ...

Guldhornene. Rekonstruktionerne her er udført i 1861 på grundlag af tegninger fra 1600- og 1700-t.; mange detaljer er derfor usikre, bl.a. hornenes form.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/05/2013
Marie-Louise Hammer
14/06/2011
Redaktionen
04/05/2011
Ekspert
PON
Oprindelige forfattere
Axboe
30/01/2009
MeHa
30/01/2009
© Denne artikel må du ...
Læs mere om Guldhornene
Guldhornene
to horn støbt i guld ca. 400 e.Kr. Det store ...Artikel i Nordisk Mytologi

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki