Lusehøj, storhøj fra yngre bronzealder, ca. 800 f.Kr., oprindelig 36 m i diameter og over 8 m høj. I højen, der ligger ved Voldtofte på Sydvestfyn, er udgravet de to rigeste af periodens grave; gravgodset omfatter et importeret drikkekar og to kopper af bronze, en edsring, knapper af guld, vogndele, et sværd, en jernring m.m. I bronzekarret, der sikkert stammer fra det sydøstlige Alpeområde, er lagt de brændte knogler af en mand, svøbt i et klæde af nældefibre (netteldug), der kan være fra samme område som karret.
| Stednavnet kendes fra 1200-t. som Lusoehoegh, 1488 Lusehøff, 1. led af uklar opr. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki