Refshaleøen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Refshaleøen, kunstig ø nord for Amager opfyldt fra 1868 af Københavns havnevæsen. I 1872 flyttede A/S Burmeister & Wain sit skibsbyggeri hertil fra Christianshavn. Det oprindelig trefløjede anlæg er hyppigt udvidet, omkring 1960 også mod øst.

Refshale er oprindelig navnet på en grund, af rævshale 'rævehale', om en aflang form.

I 2009 blev Refshaleøen udpeget som perspektivområde, der først skal udvikles på sigt. Frem mod 2021 giver det plads til midlertidige aktiviteter og kreative erhverv på området. Refshaleøen og bygningerne efter det konkurslukkede B & W har således i nyere tid dannet ramme for bl.a. musikfestivaler som Copenhell og Distortion og andre kulturelle events, herunder MAD Symposium og Asteroiden Teaterfestival. I forbindelse med Danmarks værtskab for det europæiske melodigrandprix 2014 blev B & W-hallerne renoveret for at kunne huse musikkonkurrencen på Refshaleøen.

Refshaleøens Ejendomsselskab står for vedligehold og udlejning af bygninger på øen. Blandt lejerne 2014 var Amass Restaurant, Copenhagen Suborbitals, Gadeforeningen, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Internationale Teater, Københavns Klatrecenter og Musikværftet.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/05/2014
Ekspert
polars
Oprindelig forfatter
TEjl
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki