Bohus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bohus, borg på en holm i Göta Älv i Sverige ikke langt fra borgen Kongshelle og bygget som værn mod denne af Håkon 5. af Norge i begyndelsen af 1300-t. Det skete i forbindelse med strid i Norden om herredømmet i Halland, som hertug Erik af Södermanland ville underlægge sig. Bohus var allerede i 1300-t. en stærk, regelmæssig ringmursborg af sten, og den var ofte rammen om vigtige politiske begivenheder. Borgen blev udbygget og styrket i 1400-t. og fik kanontårne i 1500- og 1600-t. Den kom til Sverige efter 1660, men blev snart forældet og forfaldt. Der er dog stadig betydelige ruiner på stedet.

 

Find bøger

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/04/2013
Oprindelig forfatter
RAO
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki