I vikingetiden så det danske landskab helt anderledes ud end i vore dage. Ganske vist er vandstanden ved de fleste danske kyster nu om stunder omtrent som for tusind år siden, med undtagelse af Sønderjylland hvor landet stedvis er sunket med indtil en m; men fra tid til anden har der været mærkbare ændringer i vandstanden. Læs videre ...
Skovområdernes udbredelse og omfang har også ændret sig væsentligt siden vikingetiden. Den almindeligste træsort var eg, og en undersøgelse af det bevarede tømmer viser, at selv om noget af det hidrører fra fritstående træer eller fra småskove kommer det meste dog fra deciderede skovtræer. Læs videre ...
Om periodens klima ved man kun lidt med sikkerhed. Træernes årringe viser at væksthastigheden varierede fra år til år; men det skyldes mange faktorer, så man kan ikke drage entydige konklusioner om temperatur og regnmængde. Læs videre ...
Adskillige forsøg er gjort på at anslå den danske befolknings størrelse i vikingetiden, men der er intet pålideligt grundlag for sådanne beregninger. Kun få bebyggelser fra perioden er udgravet, og kun to fuldstændigt, nemlig landsbyerne Sædding og Vorbasse. Læs videre ...
Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Læs videre ...
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki