Danmarkshistorien

De første byer- Hedeby og Århus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Ved slutningen af vikingetiden havde en række byer vundet fodfæste i Danmark. Den vigtigste af dem, Hedeby, som Godfred havde anlagt i begyndelsen af 800-tallet, havde allerede haft sin storhedstid og var nu efter mere end 200 års blomstring ved at gå i stå. Godfreds hensigt var åbenbart at den skulle få betydning for hans kongerige i kraft af de skatter han pålagde de købmænd som han havde tvunget til at bosætte sig der, og de afgifter, som tilrejsende skippere og handelsmænd måtte betale. Hedeby blev hurtigt et vigtigt handelscentrum som også lokkede mange slags håndværkere til fra nær og fjern; fast boede der mindst tusind mennesker i byen, og ved de store markedstider strømmede der mange flere til. Der blev handlet med varer fra alle Østersølandene, Skandinavien, Saksen og Vesteuropa.

Naturligvis spillede byen en stor rolle for oplandet, dels på grund af alle de varer der kunne fås, og dels som afsætnings-sted for fødevarer og råmaterialer. I 800-tallet var der en kirke og en møntsmedie; i 948 omtales byen som et bispedømme, og muligvis har den været udgangspunkt for missionsvirksomhed gennem de følgende årtier; men det var antagelig først efter biskop Eckehard (død 1026), der aldrig havde taget fast ophold i byen, at Hedeby blev sæde for en residerende biskop. Da lå domkirken næppe ved Hedebys gamle markedsplads, men i Slesvig på den anden side af fjorden, hvortil Hedebys håndværks- og handelsfunktioner gradvist blev overflyttet i løbet af 1000-tallet.

 Bydannelser i vikingetiden.

Bydannelser i vikingetiden.

Århus er omkring 100 år yngre end Hedeby og er opstået på en anden måde. Den voksede op inden for en vold som blev rejst i den første halvdel af 900-tallet. De nærmeste paralleller til den er de befæstede bebyggelser der opstod i England i slutningen af 800-tallet og i begyndelsen af 900-tallet som tilflugtssteder og borge til beskyttelse imod vikingerne, og muligvis havde volden i Århus et lignende formål. Ligesom i de engelske fæstninger gik der en vej rundt langs voldens inderside således at det var let for forsvarerne at komme hurtigt fra en del af volden til en anden. Den Uformede vold, hvis åbning vendte ud imod havet, omsluttede et område på lidt over fire ha hvoraf størstedelen næppe blev bebygget i vikingetiden. Anlægget var formodentlig beregnet for mennesker der i usikre og farlige tider havde brug for et midlertidigt tilflugtssted, men det var også en velegnet plads for et marked hvor man i læ af volden kunne drive handel.

Århus med angivelse af byens udstrækning i 900- og 1000-tallet. Den U-formede vold var åben ud mod bugten og afskar byen fra åen, der tjente som en naturlig voldgrav. Uden for volden var der på vest- og nordsiden en 10 m bred voldgrav, som fik vand fra det højereliggende terræn nordpå. En gade løb indvendig langs volden. Den formodede udstrækning af vikingetidens beboelse er markeret 2, og a og b angiver udgravede grubehuse fra vikingetiden. En del af arealet inden for volden var åbenbart ubebygget indtil efter 1000-tallet. Den første domkirke af sten blev opført uden for volden ca. 1070 på området 2, som allerede tidligere i århundredet var beboet. Det er muligt at denne kirke har haft en forgænger af træ.

Selv om der kan være tvivl om hvorvidt der overhovedet var nogen kirke eller kristendom i Århus da ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen i 948 udpegede en biskop af Århus, er denne udnævnelse dog et udtryk for at byen dengang var kendt som et center som tålte sammenligning med Hedeby og Ribe, de to andre byer der ved samme lejlighed fik status af bispesæder. Byen behøver imidlertid ikke at have haft særlig mange faste indbyggere. Adam af Bremen omtaler den omkring 1070 som en by hvorfra folk sejlede til Fyn, Sjælland, Skåne og Norge. Hundrede år før havde byen lige så mange forbindelser; det fremgår af de mange fund af klæberstenskar og slibesten der er indført fra det nordlige Skandinavien, lertøj fra Østersøområdet og møllesten fra Rhinlandet. En række små grubehuse er fundet i læ af volden ca. 200 m inden for vikingetidens kystlinie, men hidtil har man ikke påvist spor af større bygninger i vikingetidsbyen. Hytterne brugtes som boliger og værksteder, og der er fundet vidnesbyrd om forskellige håndværk som kammageri, træskæreri og hørlærredsvævning. Der er endnu ikke fundet rester af nogen 900-tals kirke i byen, men omkring 1060, da der omsider kom en biskop med fast residens i Århus, blev domkirken placeret uden for voldens vestside, omtrent der hvor den nuværende Vor Frue Kirke ligger. I dette område har man fundet adskillige spor af bebyggelsen fra 1000-tallet, der altså ikke har holdt sig bag volden.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Århus med angivelse af byens udstrækning i 900- og 1000-tallet. Den U-formede vold var åben ud mod bugten og afskar byen fra åen, der tjente som en naturlig voldgrav. Uden for volden var der på vest- og nordsiden en 10 m bred voldgrav, som fik vand fra det højereliggende terræn nordpå. En gade løb indvendig langs volden. Den formodede udstrækning af vikingetidens beboelse er markeret 2, og a og b angiver udgravede grubehuse fra vikingetiden. En del af arealet inden for volden var åbenbart ubebygget indtil efter 1000-tallet. Den første domkirke af sten blev opført uden for volden ca. 1070 på området 2, som allerede tidligere i århundredet var beboet. Det er muligt at denne kirke har haft en forgænger af træ.

Viser 2 af 2 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg-Bremen
tysk ærkebispedømme. Det nyoprettede ærkesæde i ...Artikel i Den Store Danske
Godfred
se Gudfred . ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
vikingetiden
perioden fra slutningen af 700-t. til midten ...Artikel i Den Store Danske
Hedeby
Nordens største og vigtigste by i vikingetide ...Artikel i Den Store Danske
Hedeby
Haithabu , den største by i Norden i vikinge ...Artikel i Nordisk Mytologi
Godfred
se Gudfred . ...Artikel i Den Store Danske
Skandinavien
(lat. Scandinavia , opr. form af Skåne ), bete ...Artikel i Den Store Danske
bispedømme
bispedømme, se stift .   ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Sawyer
13/02/2012
  • Læst 1027 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki