Ældre germansk jernalder / Folkevandringstiden

Jernalderbebyggelsen ved Vallensbæk er fremlagt i Journal of Danish Archaeology vol. 4 1985 og i Skalk 5, 1985 af Flemming Kaul; de middelalderlige hegn og gærder i Fortid og Nutid Bd.

31 1984 af Anette Hoff. Emnet oldtidsbebyggelse og stednavne er behandlet af H. V. Clausen i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1916, Erling Albrectsen i Kuml 1970, Erland Porsmose i De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid (Odense Universitet 1985) og Helge Nielsen i Antikvariske Studier 2 (Fredningsstyrelsen 1978) og Fra jernalder til Middelalder, redigeret af Henrik Thrane (Skrifter fra Historisk Institut, Odense Universitet 1979). En samlet oversigt over de danske stednavne findes i Dansk Stednavneleksikon bd. 1-3, udarb. af Bent Jørgensen (1981-83). For en nyere gennemgang, se B. Holmberg i O. Crumlin-Pedersen, E. Porsmose & H. Thrane (red): Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder (Odense 1996). I Skalk 1998:1 har Harald Andersen foretaget en geografisk sammenstilling og analyse af hellignavnene. Om besejlings-forhold og anløbspladser handler Jens Ulriksen: Anløbspladser, besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.Kr. (Vikingeskibshallen, Roskilde 1997) samt artikler af Ulf Näsman og Ole Crumlin-Pedersen i Aspects of Maritime Scandinavia AD 200-1200, red. af O. Crumlin-Pedersen (Vikingeskibs-hallen, Roskilde 1991). En nogenlunde samlet oversigt over udgravningerne ved Gudme og Lundeborg findes i P.O. Nielsen, K. Randsborg og H.Thrane (red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg (København 1994), og en populær introduktion er Henrik Thrane: Guld, guder og godtfolk (Nationalmuseet 1993). Lundeborg har desuden fået en selvstændig publikation af P.O.Thomsen m. fl.: Lundeborg – en handelsplads fra jernalderen (Svendborg og Omegns Museer 1993). Udgravningen af den store hal i Gudme er publiceret af P. Østergaard Sørensen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1994. Undersøgelse afvej og kultbygninger på Møllegårdsmarken: C. Madsen og H.Thrane i Fynske Minder 1995. Fortolkningen af Gudme som en rekonstruktion af Asgård: Lotte Hedeager i M. de Jong & F. Theuws (red.): Piaces of Power. From late Antiquity to the Early Middle Ages (Brill, Leiden 2001). Fortolkninger af brakteaternes ikonografi, se Lotte Hedeager: Skygger af en anden virkelighed (1997). I Skalk 2001:4 har Morten Axboe kædet folkevandringstidens mange guldfund sammen med de specielle klimatiske forhold for året 536.

Perry Anderson Fra Antikken til Feudalismen (dansk udgave: København 1979), E. A. Thompson A History of Attila and the Huns (Oxford 1948) og Joachim Werner Beitrage zur Geschichte des Attila-Reiches (Abhandlung der Bayerische Akademie d. Wissenschaft. Phil.-Hist. Kl., N. F. Heft 39 A-B, 1956) omhandler hunnerinvasionen. Johannes Brøndsted har publiceret Guldhornene (Nationalmuseet 1954); deres rekonstruktion er analyseret af Gunnar Milthers i Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1985. Om møntstrømmen til Skandinavien: Late Roman and Byzantine Solidi Found in Sweden and Denmark (Numismatic Notes and Monographs 157, New York 1967) af Joan M. Fagerlie; om de ølandske guldmønter og deres forudsætning i Tor vol. 18 1978-79 (Uppsala) af Frands Herschend; om Vikt och Varde (Stockholm Studies in Archaeology I, Stockholm 1980) af Olav Kyhlberg. En samlet oversigt over danske guldfund findes i Horte als Geschichtsquelle (Offa-Bucher, Bd. 19 Neumünster 1967) af Helmut Geisslinger. Dalshøjskatten er beskrevet i Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet 1957) af Ole Klindt-Jensen; guldfundet fra Kitnæs i Nationalmuseets Arbejdsmark 1966 af Elisabeth Munksgaard; Skattefund fra Jernalderen af samme forfatter i et lille skrift fra Nationalmuseet 1970. Om guldbrakteaterne: Mogens B. Mackeprang De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter bd. II 1952) og Morten Axboe i Acta Archaeologica 52 1981. Tillige i Karl Hauck: Gudme in der Sicht der Brakteaten-Forschung, Frühmittel-alterliche Studien 21. Band, 1987. Høstentorp er fremlagt af Olfert Voss i Acta Archaeologica 25 1954, Simmersted af Elisabeth Munksgaard i Acta Archaeologica 26 1955, og Stenhøjgård af Anne Kromann Balling og Peter Vang Petersen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1985. De tidligste dyrestile er beskrevet i Nordisk dyrestil – bakgrunn og opphav (Arkeologisk Museum i Stavanger – Skrifter 3 1979) af Arne B. Johansen; Runerne og deres oprindelse (1976) af Erik Moltke. Den specielle nielloteknik er undersøgt og publiceret af Karen Stemann Petersen i Journal of Danish Archaeology vol. 12, 1994-95.

Gravpladsen ved Sejlflod er endnu ikke fremlagt i sin helhed, men foreløbige meddelelser findes i Antikvariske Studier bd. 4 1980, Journal of Danish Archaeology vol. I 1982, Skalk 3 1980 og Årbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1983 af Jens N. Nielsen m.fl. Kataloget over gravpladsen ved Sejlflod i Himmerland er publiceret af Jens Nielsen: Sejlflod – ein eisenzeitliches Dorf in Nordjütland. Katalog der Grabfunde (København 2000). Per Ethelberg: Hjemsted – en gravplads fra 4. & 5. årh. e.Kr. (Haderslev 1986). Michael Parker Pearson har undersøgt sammenhængen mellem den sociale organisation og begravelsesritualerne i Victoriatidens England, se Symbolic and Structural Archaeology, redigeret af Ian Hodder (Cambridge 1982).

Om Bjovulf-kvadet: Inge Skovgaard-Petersen i bd. 1 af Gyldendals Danmarkshistorie fra 1977 og Gad Rausing i Fornvännen 3 1985 (Stockholm).

Europa i perioden 500 til 800: Richard Hodges Dark Age Economics, The Origins of towns and trade AD 600-1000 (London 1982), Richard Hodges & David Whitehouse Mohammed, Charlemagne & the Origins of Europe (London 1983). En større samling artikler om sakserne og angelsakserne findes i Sachsen und Angelsachsen, redigeret af Friedrich Laux, udgivet af Claus Ahrens (Veröffentlichungen des Helms-Museums Nr. 32, Hamburg 1978).