Enevælden

Historikernes interesse for enevælden som statsform og styreform har været koncentreret om enevældens indførelse og dens afslutning, hvorimod 1700-tallet endnu savner sin historiker. Et grundmateriale til belysning af magten og dens mænd er fremlagt i Edvard Holms Danmark-Norges Historie, og nyere vurderinger af de centrale skikkelser kan findes i Dansk biografisk Leksikon.

For forståelsen af forholdet mellem enevælden og samfundet er det endnu nødvendigt at gå til Edvard Holms grundlæggende artikler Holbergs statsretlige og politiske Synsmaade (1879/1975) og de tre i 1975 genoptrykte afhandlinger Om det Syn paa Kongemagt, Folk og borgerlig Frihed, som udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af 18. Aarhundrede. 1746-1770 (1883), Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedens Historie 1770-1773 (1885) og Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk-norske Stat i Slutningen af det 18. Aarhundrede. 1784-1799 (1888).

© Det kgl. Bibliotek

Historikeren Edvard Holm (1833-1915) grundlagde det videnskabelige studium af 1700-tallets Danmark. Hans første afhandling – om Det væbnede Neutralitetsforbund i 1780 – kom allerede i 1866. Holms hovedinteresse var udenrigspolitikken og de politiske ideer. Hans hovedværk var det monumentale syvbindsværk om Danmark-Norges Historie, der dækker tidsrummet 1720-1814, og som udkom i årene fra 1891 til 1912. Holms herkuliske forskningsindsats står som den største enkeltmandspræstation i nyere dansk historie, og hans sikre dømmekraft og afvejede vurderinger har betydet, at historikerne fortsat må ty til hans hovedværk som den grundlæggende skildring af 1700-tallets Danmark.

I norsk Historisk Tidsskrift (1958-59) har Jens Arup Seip i Teorien om det opinionsstyrte enevelde peget på nogle væsentlige politiske balancemekanismer i revolutionsperioden; og i Dansk Identitetshistorie (1-4. 1991-92. Redaktion: Ole Feldbæk) behandler forskere fra forskellige fag den vågnende nationalfølelse og dens politiske og sociale betydning.