Publicerede brevsamlinger og dagbøger

Den mest præcise og detailrige indsigt i det politiske liv i perioden får man gennem A. F. Kriegers Dagbøger 1848-80, I-VIII (1920-43). Omtrent den samme periode dækker J. P. Traps erindringer, I-III, der udkom 1966.

Venstrebevægelsen og højskolernes første år er fint belyst i Sofus Høgsbros Brevveksling og Dagbøger, I-II (1923). De strækker sig over perioden 1858-1901. Nært hertil slutter sig Højskolens ungdomstid i breve, I-II (1960). I Frede Bojsens politiske erindringer, udgivet 1963, kommer man på meget nært hold af det politiske liv 1870-1901. Ligeledes for tiden 1884-94 i Niels Neergaards Erindringer (1935). Et godt indblik i det grundtvigianske miljø får man af Men størst er kærligheden. Eline Bojsens erindriger fra midten af forrige århundrede (1985). En ucensureret udgave af hendes dagbøger, Eline Bojsens erindringer 1-3, blev 1999 udgivet af hendes oldebarn Anna Bojsen-Møller.

Den radikale, københavnske verden er godt belyst i Georg og Edvard Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd, 1-7 (1939-42) og i Marcus Rubins brevveksling, 1-4 (1963). Viggo Hørup er veldokumenteret i Hørup i Skrift og Tale, 1-3 (1902-04) samt i Hørup i breve og digte (1981). Georg Brandes' afhandlinger og mange af hans avisartikler er trykt i hans samlede skrifter, 1-18 (1899-1910). Et hovedværk om det moderne gennembrud er Jørgen Knudsens store biografi om Georg Brandes, 1-5 (1985-2004), der spænder over hele hans liv fra 1842 til 1927. Edvard Brandes' liv er skildret i Kristian Hvidts biografi med undertitlen Portræt af en radikal blæksprutte (1987).

Den største kildesamling er dog Rigsdagstidende, der gengiver politikernes taler og de tilhørende dokumenter. Navnlig er udvalgsbetænkninger fra Landstinget i denne periode ofte fine samtidshistoriske udredninger. Hertil udkom dels en samlet talerfortegnelse for forhandlingerne fra 1848 til 1887 (1916), dels en systematisk ordnet fortegnelse over de behandlede lovforslag m.m., Oversigt over Rigsdagens Virksomhed i de første 35 Aar efter Grundlovens Udstedelse (1884). En fortsættelse indtil 1900 udkom i 1900.