Danmarkshistorien

Freden i Kiel, kongressen i Wien og det nye Europa

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Det blev kun til en kort våbenhvile i sommeren 1813. Frankrig og Rusland standsede krigen for et par måneder, men da det blev kendt, at hertugen af Wellington havde slået de franske tropper i Spanien og var ved at befri dette land, tog begivenhederne på ny fart. Østrig sluttede sig nu til Napoleons modstandere, og da våbenhvilen udløb den 16. august, begyndte krigen igen. I oktober led den franske hær det afgørende nederlag ved Leipzig, og ved udgangen af året nærmede de allierede tropper sig selve Frankrigs grænser.

Danmark opstillede ved udbruddet af krigshandlingerne det hjælpekorps, man havde forpligtet sig til, og sammen med en fransk styrke skulle dette operere i Nordtyskland. Formålet var at forhindre de allieredes nordhær under Bernadotte i at gribe ind på den centrale krigsskueplads længere mod syd. Efter Napoleons nederlag trak den franske hær sig ind i Hamburg, mens de danske tropper søgte tilbage gennem Holsten mod fæstningen Rendsborg.

Tæt forfulgt af Bernadotte udkæmpede hjælpekorpset ved Rahlstedt, Bornhøved og med størst held ved Sehested den 10. december afværgekampe, hvor især de tunge fynske dragoner udmærkede sig. Men den militære situation var udsigtsløs. Byen Glückstadt blev belejret og måtte overgive sig den 6. januar, og den danske hærledelse var indstillet på at lade korpset i Rendsborg – og hele Jylland – i stikken og koncentrere forsvaret om Fyn. Spillet var nu ved at være til ende, og den tunge regning måtte betales.

Det var tegn på, at man nærmede sig slutningen, at Frederik 6. den 3. december 1813 sammenkaldte sine statsministre i det Statsråd, der ikke havde været samlet i hans tid som konge. Det var spørgsmålet om Norges afståelse, der var anledningen. Man drøftede, om man kunne tilfredsstille de svenske krav med Nordnorge – Trondhjems Stift – mens den allierede hær pressede på i den sydlige del af monarkiet. En fjorten dages våbenhvile tillod Bernadotte at besætte det sydlige Slesvig frem til en linie fra Eckernförde til Husum.

Danmarks fjende nr. 1 var i en årrække den svenske tronfølger Jean Baptiste Bernadotte, siden konge af Sverige som Karl 14. Johan. Han er her malet af Frangois Gérard i 1811, kort efter at han som fyrste af Ponte-Corvo var blevet valgt som kronprins i Sverige. Hans karriere var en af de mest eventyrlige i perioden. Oprindelig søn af en prokurator i byen Pau i Sydfrankrig arbejdede han sig ved hjælp af egne evner og begunstiget af revolutionen frem til en kongetrone. Da Sverige havde tabt Finland til Rusland, vendte han sig mod vest og søgte erstatning i Norge. Det var en traditionel svensk bestræbelse, men afståelsen af Finland til arvefjenden mod øst forstærkede det svenske pres. Det lykkedes i 1814, og frem til sin død i 1844 blev Karl 14. Johan fulgt med en stadig frygt og mistænksomhed fra København.

Den 20. december rejste diplomaten Edmund Bourke – født i Dansk Vestindien – til Bernadottes hovedkvarter i Kiel for først at få våbenhvilen forlænget og dernæst opnå en fred. Med Bourke fulgte den østrigske udsending Bombelles, der var kommet til Danmark for at tilbyde den østrigske kejsers „bona officia” (venskabelige råd) til en fred med Sverige. Forholdet mellem Østrig og Sverige var køligt, og herfra var tanken om en kun delvis afståelse af Norge blevet rejst.

Men den svenske tronfølgers krav på hele landet lod sig ikke rokke, og den 14. januar måtte Danmark undertegne freden i Kiel. Freden gjaldt Storbritannien og Sverige. Storbritannien fik øen Helgoland, og Frederik 6. måtte love at gå med i det afsluttende opgør mod sin tidligere forbundsfælle Frankrig.

Kongen af Danmark afstod Norge til kongen af Sverige og dennes efterkommere. Der blev som kompensation fra svensk side ydet Svensk Pommern og Rügen. Man garanterede fra svensk side Norges indbyggere at beholde deres friheder og rettigheder, som de nu var, og man påtog sig på Norges vegne en forholdsmæssig stor andel af monarkiets samlede statsgæld.

Det lykkedes for Bourke under forhandlingerne at få undtaget de gamle norske bilande Færøerne, Island og Grønland, men på alle andre områder var der tale om dansk kapitulation over for modstandernes fordringer. Med freden i Kiel fulgte senere fredsslutninger med Rusland og Preussen, men reelt var krigen afsluttet i begyndelsen af året 1814.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Danmarks fjende nr. 1 var i en årrække den svenske tronfølger Jean Baptiste Bernadotte, siden konge af Sverige som Karl 14. Johan. Han er her malet af Frangois Gérard i 1811, kort efter at han som fyrste af Ponte-Corvo var blevet valgt som kronprins i Sverige. Hans karriere var en af de mest eventyrlige i perioden. Oprindelig søn af en prokurator i byen Pau i Sydfrankrig arbejdede han sig ved hjælp af egne evner og begunstiget af revolutionen frem til en kongetrone. Da Sverige havde tabt Finland til Rusland, vendte han sig mod vest og søgte erstatning i Norge. Det var en traditionel svensk bestræbelse, men afståelsen af Finland til arvefjenden mod øst forstærkede det svenske pres. Det lykkedes i 1814, og frem til sin død i 1844 blev Karl 14. Johan fulgt med en stadig frygt og mistænksomhed fra København.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Leipzig
største by i den tyske delstat Sachsen; 539.3 ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
I. Tysk adel. Slægten Holsten uddøde i mandsl ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
våbenhvile
d.s.s. våbenstilstand . ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
Dansk Vestindien
tidligere dansk koloni i Caribien bestående a ...Artikel i Den Store Danske
Nordnorge
fælles betegnelse for de tre nordligste fylker i Nor ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Bornhøved
landsby i Holsten 30 km syd for Kiel. Ved Bornhø ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
Redaktionen
22/02/2012
  • Læst 1425 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki