Danmarkshistorien

Den vanskelige økonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Som tilfældet var med Færøerne, var den grønlandske økonomi helt overvejende baseret på fiskeri, og som på Færøerne blev der lagt ud med nye investeringer i fabrikker og trawlere. Erhvervets samlede indtægt i 1984 beløb sig til 333 millioner kroner stigende til 423 millioner kroner i 1986 og en forventning om en yderligere stigning til 632 millioner kroner i 1987. Men så godt kom det ikke til at gå, for fiskeresurserne var nu fuldt udnyttet. Investeringerne i de nye trawlere kom altså ikke hjem igen. Investeringerne i salgs- og forædlingsvirksomheden gav heller ikke den forventede bedre afsætning på de fangede fisk, og hertil kom, at de lokale produktionsudvalg på fabrikkerne med deres vidtgående beføjelser viste sig hæmmende for nødvendige omstillinger. Allerede i foråret 1988 stod det klart, at Proeks ikke kunne fortsætte i sin hidtidige form. Den ukritiske offentlige støtte gennem Erhvervsdirektoratet medvirkede til, at virksomheden snart havde opbygget et underskud på 400 millioner kroner.

Nammineq assera/selvportræt, Aka Høegh 1997. Aka Høegh hører til blandt de fremmeste grønlandske kunstnere. Man ser hendes inspiration i naturen og de gamle myter, et typisk træk for den grønlandske kunst.

I betragtning af at Landskassens indtægter inklusive bloktilskuddet fra Danmark i 1987 beløb sig til 2,8 milliarder kroner, men udgifterne til 3,3 milliarder kroner, var det en alvorlig situation. Proeks blev omstruktureret og atter samlet i ét selskab, Royal Greenland, der kom til at fungere noget bedre trods de problemer, en fortsat politiseret styring medførte. Men nu forsvandt først torskene, kort tid efter også en stor del af rejerne, og samtidig faldt verdensmarkedspriserne på rejer. Grønland kom ind i en alvorlig krise med betalingsstandsninger, konkurser og arbejdsløshed, mindre skatteindbetalinger og større sociale udgifter. Landsstyret måtte på lånemarkedet og bede den danske stat om forskud på bloktilskuddet for 1988. I efteråret 1988 lykkedes det at skaffe tilstrækkeligt store langfristede lån til at kunne ride stormen af, og med hjælp fra atter stigende fiskepriser lykkedes det derfor allerede samme år at skabe et solidt overskud i Landskassen på 500 millioner kroner.

Men man havde fået skærpet opmærksomheden på, hvor usikkert det var kun at forlade sig på fiskeriet. En sej kamp blev nu indledt for at stabilisere økonomien. Det indebar en stram finanspolitik og yderligere omstruktureringer af de store virksomheder, men først og fremmest blev der gjort forsøg på at differentiere erhvervsstrukturen.

Sælkød på brættet i Aasiaat 1997. Brætsalg – den grønlandske pendant til torvesalg – spiller en betydningsfuld rolle i den grønlandske fødevareforsyning.

Fiskeriet skulle stadig være det centrale, men med større spredning i fangsten, således at torske- og rejefiskeriet nu blev suppleret af fangst af hellefisk, krabber og andre arter. Det gav visse resultater. Dernæst blev der lavet planer for udvikling af turisme i Grønland. Følgen heraf var en kraftig stigning i antallet af turister i Grønland igennem 1990'erne. Endelig blev det besluttet at satse på udnyttelse af mineraler og råstoffer. Dette sidste viste sig dog at have lange udsigter. I 1990 blev bly- og zinkminen Den Sorte Engel ved Uummannaq lukket, og Grønland stod helt uden minedrift. Selvom der blev givet mange koncessioner i de følgende år, lod resultaterne vente på sig, og minedriften kom ikke rigtig i gang.

Smertensbørnene, de store offentligt ejede virksomheder, var vedblivende vanskelige at gøre til sunde forretninger. KNI blev derfor gennem 1990'erne opsplittet i en række mindre aktieselskaber med mere specifikke erhvervsformål. Politiseringen blev dog ikke sluppet, idet de alle fik hjemmestyret som enten eneejer eller medejer. Midt i 1990'ernes globale liberaliseringsbølge vakte det en del kritik. Det var da også indlysende, at markedsmekanismerne virkede svagt i Grønland. På den anden side stod private investorer absolut ikke i kø i det tyndtbefolkede land, så i de fleste tilfælde stod valget faktisk mellem de offentligt ejede virksomheder eller slet ingen virksomheder. For eksempel trak Lauritzen-koncernen sig hurtigt ud af Royal Arctic Line A/S, fordi den besejling af de grønlandske byer, som var livsvigtig for deres indbyggere, længe havde vanskeligt ved at blive rentabel. Det var så skæbnens ironi, at Royal Arctic Line i slutningen af 1990'erne blev at tælle blandt de få rigtig gode forretninger.

Den 15. februar 1997 åbnede Katuaq – Grønlands Kulturhus i Nuuk. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen havde udformet huset under inspiration af bølgende nordlys, isbjerge og lysets spil i sne og is. Katuaq var tænkt som et arktisk kulturelt kraftcenter, og som et sådant kom det til at virke. Katuaq blev udstyret med en moderne biograf, to sale, konferencerum, en rummelig foyer og en café, og kom til at danne ramme om et væld af koncerter, udstillinger og andre arrangementer. Katuaq havde 600.000 besøgende i sine første fem leveår. Et flot tal i en by med 15.000 indbyggere, og med kun 55.000 indbyggere i hele det gigantiske land.

Grønland vedblev gennem 1990'erne at være økonomisk afhængigt af Danmark. Noget var der dog sket. Bloktilskuddet og øvrige overførsler fra Danmark til Grønland steg ganske vist i perioden 1980 til 2000 fra 2 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner, men tog man højde for prisudviklingen, var der tale om en nedgang i det økonomiske tilskud på omkring 25 procent. Og alligevel steg befolkningens indkomster i faste priser i de samme år med 10 procent. Trods alle problemer blev økonomien altså konsolideret og udviklet gennem 1990'erne. Men BNP pr. indbygger var 40 procent lavere end i Danmark og 18 procent lavere end på Færøerne, og fundamentet var snarere blevet mindre end mere sikkert, for så vidt som økonomien endnu mere udpræget hvilede på fiskesektoren. Fiskerieksportens andel af den samlede eksport, som i 1979 havde været på 50 procent, var i år 2000 på over 90 procent.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Den 15. februar 1997 åbnede Katuaq – Grønlands Kulturhus i Nuuk. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen havde udformet huset under inspiration af bølgende nordlys, isbjerge og lysets spil i sne og is. Katuaq var tænkt som et arktisk kulturelt kraftcenter, og som et sådant kom det til at virke. Katuaq blev udstyret med en moderne biograf, to sale, konferencerum, en rummelig foyer og en café, og kom til at danne ramme om et væld af koncerter, udstillinger og andre arrangementer. Katuaq havde 600.000 besøgende i sine første fem leveår. Et flot tal i en by med 15.000 indbyggere, og med kun 55.000 indbyggere i hele det gigantiske land.

© Dette billede må du ...

Sælkød på brættet i Aasiaat 1997. Brætsalg – den grønlandske pendant til torvesalg – spiller en betydningsfuld rolle i den grønlandske fødevareforsyning.

© Dette billede må du ...

Nammineq assera/selvportræt, Aka Høegh 1997. Aka Høegh hører til blandt de fremmeste grønlandske kunstnere. Man ser hendes inspiration i naturen og de gamle myter, et typisk træk for den grønlandske kunst.

Viser 3 af 3 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Sorte Engel
zink-bly-sølv-mine i Vestgrønland, se Maarmorilik . ...Artikel i Den Store Danske
Hammer
Der findes flere af hinanden uafhængige slægt ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
finanspolitik
samlebetegnelse for ændringer i offentlige udgif ...Artikel i Den Store Danske
Aasiaat
Egedesminde , by i Vestgrønland; 3294 indb. Byen l ...Artikel i Den Store Danske
Høegh
  Høegh-Guldberg . Adelig og borgerlig sl ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Lauritzen
Da fornavnet Lauritz (Laurids, Laust) har vær ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
arbejdsløshed
... ledighed , manglende overensstemmelse på ...Artikel i Den Store Danske
Landsstyret
den administrative del af hjemmestyret på Færøer ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SHR
13/02/2012
  • Læst 859 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki