Danmarkshistorien

Oluf Hunger (1086-95) og Erik Ejegod (1095-1103)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Efter at de danske oprørere havde udløst Oluf af fangenskabet i Flandern og erstattet ham med Niels, blev Oluf valgt til dansk konge. Man fik senere tilnavnet Hunger, fordi landbruget i hans regeringstid led under stadig misvækst. Det var langtfra noget lokalt dansk fænomen; men skylden for den danske del af ulykken blev af eftertiden pålagt kongen som en Guds straf over oprøret og den hellige konges drab.

Tanken om at ophøje kongedrabet til et martyrium opstod blandt engelske gejstlige i Odense. Ved gudsdomme og mirakler beviste man Knuds hellighed, og kort før Olufs død i 1095 blev den dræbte konges jordiske rester optaget og anbragt i en stensarkofag i den nye, men endnu ikke fuldførte stenkirke i Odense, som Knud selv havde skænket gaver til. Da Erik Ejegod blev konge, støttede han bestræbelserne for at gøre broderen til kongehelgen, og på en rejse til paven i 1098 opnåede han dennes godkendelse af kanoniseringen af Knud.

Sankt Knuds Kirke i Odense. På planen ses, at der før den nuværende domkirke, der stammer fra 1300-tallet, har stået en ældre (vist ved skravering). Det var den romanske frådstenskirke, som kong Knud påbegyndte, og som senere, fra år 1100, skulle huse kongens helgenskrin. Påvisningen af den treskibede katedral med krypt, stort kor, tværskib og to tårne i vest, er resultatet af udgravninger i 1946 ledet af arkitekt C. G. Schultz. Af den store kirke er der i dag kun få synlige rester i den nuværende domkirkes krypt.

Med Knud ophøjet til „den Hellige” har pavedømmet dels garanteret sin fortsatte støtte til en dansk kongemagt, som er uafhængig af kejserdømmet, dels skabt grundlaget for den oprettelse af ærkebispesædet i Lund, som senest fulgte i 1104.

Mens Knud den Hellige var konge, var lillebroderen Erik jarl over Sjælland. Efter Knuds drab flygtede han til Sverige, hvorfra han blev kaldt hjem efter Olufs død.

På baggrund af den uheldige og skyldbetyngede Oluf Hunger blev Erik „den Gode” (Roskildekrøniken), ja „Ejegode”. Saxo savner ikke lovord, når han roser Erik, der som Valdemar den Stores farfader blev ophav til Valdemarslægten: „Herlige sindets gaver”, „sjælden og beundringsværdig vækst” med „den herligste røst” osv. Roskildekrøniken er mere forbeholden: „Snart veg den forhadte hungersnød og Guds hævn bort fra folket. Men om denne overflod kom for Eriks skyld og hungersnøden for Olufs skyld, når nu ingen af dem fortjente dette – det står til Ham, som véd alt, inden det sker, og som ordner alt, hvornår og hvordan Han vil. Men Erik herskede i otte år og fandt på mange urimelige og uretfærdige love.”

Knud den Helliges skelet i det forgyldte skrin, hvori det blev lagt efter kongens ophøjelse til helgen. Forgyldningen er nu væk, men under knoglerne er fundet rester af fint violet silkebrokade af italiensk oprindelse. Skrinet står endnu i krypten i Sankt Knuds Kirke i Odense. Ved siden af det står en kiste, som rummer Knuds broder Benedict.

Vi kender kun lidt til Erik Ejegods regering. I et skjaldekvad roses han for at have tugtet venderne; Rügen erobres og holdes for en tid besat af den sjællandske stormand Skjalm Hvide. Men den nærmere baggrund for togtet imod venderne kendes ikke.

I 1095 organiserer pave Urban 2. det første korstog til Det hellige Land, og året efter samles korsfarerhæren ved Konstantinopel. Blandt de ledende fyrster er hertugen af Normandiet og greven af Flandern. Fra Danmark deltog Sven Estridsens søn Sven og et par bisper; men allerede på vej til korstogs-hæren blev de alle dræbt af tyrkere.

Erik Ejegod og hans dronning Bodil valgte en pilgrimsrejse til Jerusalem; men heller ikke de overlevede: Kongen døde på Cypern, dronning Bodil i selve Jerusalem. Det skete i 1103 kort tid før, at ærkesædet i Lund blev oprettet med Asser som ærkebiskop over den nordiske kirke.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Knud den Helliges skelet i det forgyldte skrin, hvori det blev lagt efter kongens ophøjelse til helgen. Forgyldningen er nu væk, men under knoglerne er fundet rester af fint violet silkebrokade af italiensk oprindelse. Skrinet står endnu i krypten i Sankt Knuds Kirke i Odense. Ved siden af det står en kiste, som rummer Knuds broder Benedict.

© Dette billede må du ...

Sankt Knuds Kirke i Odense. På planen ses, at der før den nuværende domkirke, der stammer fra 1300-tallet, har stået en ældre (vist ved skravering). Det var den romanske frådstenskirke, som kong Knud påbegyndte, og som senere, fra år 1100, skulle huse kongens helgenskrin. Påvisningen af den treskibede katedral med krypt, stort kor, tværskib og to tårne i vest, er resultatet af udgravninger i 1946 ledet af arkitekt C. G. Schultz. Af den store kirke er der i dag kun få synlige rester i den nuværende domkirkes krypt.

Viser 2 af 2 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Normandiet
fransk Normandie , historisk område i Nordvestf ...Artikel i Den Store Danske
skravering
(se skravere ), det at skravere; noget skraveret. ...Artikel i Den Store Danske
Konstantinopel
hovedstaden i Det Byzantinske Rige , grundla ...Artikel i Den Store Danske
Urban
dansk gratisavis , udgivet 2001-12 af Berli ...Artikel i Den Store Danske
Flandern
nederlandsk Vlaandern , region med udstrakt sel ...Artikel i Den Store Danske
Skjalm Hvide
død 1113, storbonde. Ifølge Sorø klosters gavebo ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Skjalm Hvide
d. ca. 1113, dansk storbonde; far til Asser Rig ...Artikel i Den Store Danske
helgenskrin
beholder til relikvier, se relikvarium . ...Artikel i Den Store Danske
Benedict
d. 1086se Sven Estridsen . ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

Om artiklen

Oprindelig forfatter
OFen
13/02/2012
  • Læst 1354 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki