Danmarkshistorien

Bladdøden

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Dagspressen havde endnu ved 1950'ernes begyndelse den struktur, der var blevet skabt i begyndelsen af århundredet. I provinsen var firebladssystemet med en lokal avis for hvert af de fire politiske partier det sædvanlige billede. København havde sit eget mønster, hvor Berlingske Tidende og Politiken udgjorde et „duopol”, som det er blevet kaldt. Ved siden af eller rettere neden under disse to mastodonter i dansk presse skrantede de andre københavnske dagblade: formiddagsbladet „det røde” Aftenbladet overlevede til 1959, det renlivede konservative Dagens Nyheder, der blev holdt oppe af Dansk Arbejdsgiverforening indtil 1961, kommunisternes Land og Folk med idelige indsamlinger og en uafrystelig mistanke om, at en af bladets raslebøsser stod i Kreml, Kristeligt Dagblad, der var missionens landsdækkende avis, og endelig Information, der overlevede en stribe velbegrundede spådomme om en snarlig død.

I 1950 var der 99 selvstændige blade i provinsen; men bladdøden hærgede i de følgende år ubarmhjertigt, så der i 1960 var 73 og i 1970 kun 48 tilbage. Typisk var det konservative Sorø Amts Dagblad, der udkom i Slagelse. Det overtog andre konservative blade, sidst Korsør Avis i 1948, der dog udkom med eget hoved. Bladet blev holdt i live til 1957 af tilskud fra partiet og fra en af egnens storgodsejere. Den socialdemokratiske presse blev også ramt hårdt. Fagbevægelsen, der ejede den, måtte betale en stigende del af omkostningerne. Hovedbladet, Social-Demokraten, tog i 1959 navneforandring til Aktuelt, og samtidig blev en række socialdemokratiske aviser i provinsen aflæggere af det københavnske blad; få år efter forsvandt de helt.

Krigenes og efterkrigstidens restriktioner over for papirforbruget havde virket bremsende på den udvikling, som konkurrencevilkårene ellers foreskrev. Små aviser med et lille oplagstal og ringe annoncemængde havde stadigt vanskeligere ved at klare sig. Sammenlægninger, hvor selvstændige lokale aviser blev til aflæggere af andre med samme partifarve, blev hyppige nyheder i de andre blade. Efterhånden var det heller ikke nok; det blev sværere at opretholde støttekredse eller skaffe kontante bidrag fra partiet til dets stedlige „talerør”. I hver egn blev det ét blad, det i forvejen økonomisk stærkeste, der overlevede, og der var ikke noget fast politisk mønster i, hvem bladdøden ramte. Endnu i 1947 havde der været 118 selvstændige dagblade; i 1962 var tallet svundet ind til 66, og der var ikke tegn på at koncentrationen i dagspressen skulle standse.

Et våben i konkurrencen – eller en nødvendighed – blev det at nedtone det partipolitiske agitationsstof og lægge mindre vægt på reportage og kommentarer og mere på nyheder. Der skulle skrives sådan, at ingen læsere blev stødt bort, og et eventuelt monopol i lokalområdet inspirerede til at åbne bladets spalter for andre synspunkter end bladets egne, noget afblegede standpunkter.

De færreste valgte avis efter politisk overbevisning, og de fleste af dem, der gjorde det, holdt meningsavisen som blad nummer to, fordi den førende avis på egnen blev opfattet som en nødvendighedsartikel, specielt på grund af annoncerne. Koncentrationsprocessen i dagspressen foregik næsten helt efter det klassiske mønster for udviklingen af kapitalistisk produktion. Avisen var blevet en vare, der blev udbudt på et marked. Dagbladene konkurrerede på stofmængde, moderne opsætning, trykketeknik, underholdning, på nyheder, leveringstid og meget andet, men ikke på den politiske overbevisning.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

I 1950 var der 99 selvstændige blade i provinsen; men bladdøden hærgede i de følgende år ubarmhjertigt, så der i 1960 var 73 og i 1970 kun 48 tilbage. Typisk var det konservative Sorø Amts Dagblad, der udkom i Slagelse. Det overtog andre konservative blade, sidst Korsør Avis i 1948, der dog udkom med eget hoved. Bladet blev holdt i live til 1957 af tilskud fra partiet og fra en af egnens storgodsejere. Den socialdemokratiske presse blev også ramt hårdt. Fagbevægelsen, der ejede den, måtte betale en stigende del af omkostningerne. Hovedbladet, Social-Demokraten, tog i 1959 navneforandring til Aktuelt, og samtidig blev en række socialdemokratiske aviser i provinsen aflæggere af det københavnske blad; få år efter forsvandt de helt.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Aftenbladet
dansk avis, der udkom i København 1887-1959 som ...Artikel i Den Store Danske
Politiken
dansk avis, grundlagt i København 1884 af bl. ...Artikel i Den Store Danske
firebladssystemet
dansk pressestruktur. Efter indførelsen af ytringsfr ...Artikel i Den Store Danske
stofmængde
inden for kemien fundamental størrelse, der er et må ...Artikel i Den Store Danske
Berlingske Tidende
fra 2011 Berlingske , dansk avis, grdl. af h ...Artikel i Den Store Danske
Dagens Nyheder
dansk avis, udkommet i København 1868-1931/61. Dagen ...Artikel i Den Store Danske
Social-Demokraten
1874-1959 navnet på dagbladet Aktuelt . ...Artikel i Den Store Danske
Information
dansk dagblad, grundlagt august 1943 på Natio ...Artikel i Den Store Danske
Kristeligt Dagblad
dansk avis udgivet i København siden 1896. Krist ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HSNis
13/02/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki