![]()
Omkring 1970 var det blevet almindeligt at tale om den kolde krig i datid. Tendensen til afspænding og våbenkontrol mellem supermagterne blev budt velkommen, ikke mindst af indbyggerne i et lille og geografisk udsat land som Danmark. Men Øst-Vest-blokopdelingen skulle vise sig at være opblødt og fastfrosset på én gang. Ti år senere og i 1980'ernes første halvdel fik frygten for atomkrig nyt liv, og Danmarks placering i den tilspidsede kolde krig vakte bitter inderigspolitisk strid.
Også andre internationale konflikter ramte ned i danskernes hverdagsliv. Mellemøstkrigen førte til en arabisk olieboykot, som i ét hug tredoblede udgifterne til dén importerede olie, som Danmarks velfærd var så afhængig af. Poul Villaume fortæller i bind 15 af Danmarkshistorien om, hvordan massearbejdsløshed og stagnation prægede de følgende år, trods det nye EF-medlemskabs økonomiske fordele. Han viser, hvordan landets partisystem en overgang blev rystet af nye protestpartier, som reagerede imod velfærdsstatens skattetryk og imod ungdomsoprørets og kvindebevægelsens anfægtelse af traditionelle samfunds- og familieværdier. Nye problemer som miljøforurening og ja eller nej til atomkraft optog danskerne, mens radio/tv- og underholdningsindustriens ekspansion pegede i retning af et mere kommercialiseret og globaliseret mediesamfund.
Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Danmarkshistorien
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki