Her følger noget grufuldt”

Lige efter julehistorien fra Vallensbæk følger en dyster forudsigelse af verdens ulykker i året 1357, en tekst der citeres under overskriften „Her følger noget grufuldt”. Det er en astrologisk udtalelse fra magistrene i Toledo rettet til alle troende kristne i verden. Vi er åbenbart i krønikens afdeling for mærkværdigheder, for Vallensbæk-historien begynder med „Det år hændte der noget usædvanligt”, og her følger altså noget „grufuldt”. Overskrifter af denne art er der ellers ingen eksempler på i hele resten af krøniken.

Teksten er en opfordring til alle kristne om at skrifte og berede sig på at dø. I en verden der knap ti år forinden havde set pesten slå raske folk omkuld på tre dage, har en sådan opfordring nok kunnet vinde ørenlyd. Men de ulykker der nu ventes, og som skal begynde i maj måned det år, er navnlig krig. „Først går solen ind i månens tegn som er umådelig hedt, og månen bliver på den tid formørket, og da vil kongerne udgyde deres blod, og flere af planeternes huse vil bekrige hinanden.” Planeternes huse er i astrologien den tolvdeling af ækvator der benyttedes i opstillingen af en himmelfigur. Hvert af husene, i forhold til det sted hvorfra tolvdelingen udgik, var forbundet med bestemte egenskaber eller skæbnetræk, liv, lykke, død, gudsfrygt, ære og værdighed osv. og forudsigelserne udgik fra hvilken plads planeterne befandt sig på i forhold til de tolv huse. Når husene bekriger hinanden, udløser det store katastrofer. „Til den tid vil store hjemsøgelser gå over jorden i to dage, nemlig manddrab og mange andre ulykker”, havet går over sine bredder og kommer til at fylde det firdobbelte af hvad det har fyldt siden syndfloden. Modvind vil blæse og forunderlige ting vil hænde til lands og til vands. Der vil være rædsler og jordskælv, talrige byer vil omstyrtes og forsvinde. Den 7. august i den tredje time vil solen stå op rød som blod og mange huse vil antændes ved dens glød. „I samme tredje time bliver der stor blodsudgydelse, især i det franske rige, og siden vil by stå mod by, søn mod fader og land mod land.” Desuden vil „såre mange saracenere omvende sig til kristendommen på grund af forkyndelsen af den kristne tro”. Nogle lyspunkter er der dog, men det står klart at denne omvendelse ikke vil gå for sig uden sværdslag. Toledo var hovedstaden i Kastilien og en forpost imod den arabiske verden.

© Jørgen Kraglund, Skalk

Boldspil der ligner hockey. Fra Pariserkanden.

Hvilke begivenheder forudsigelserne bør sættes sammen med i den danske eller den europæiske historie, fremgår ikke af Yngre sjællandske Krønike der gengiver teksten uden at indarbejde den i sin øvrige fremstilling. Men disse år tilhørte den kritiske fase af Hundredårskrigen mellem Frankrig og England ved tiden for slaget ved Poitiers i 1356. I årene derefter var der tilløb til aftaler om både ægteskab og krigsstøtte mellem Danmark og Frankrig, men det var grev Henrik af Holsten og ikke kong Valdemar, der kom til at tage aktiv del i den store krig. At teksten fra Toledo, der selv i det følgende tiår blev krigsskueplads i Hundredårskrigen, har overvintret i Yngre sjællandske Krønike er et vidnesbyrd om de bånd der eksisterede mellem Valdemar Atterdags Danmark og den fransk-engelske konflikt, ikke mindst i dens perspektiver imod korstogspolitikken.