Dansk Biografisk Leksikon

Charles Wulff

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Charles Wulff, Martin Andreas Christian Charles Wulff,  3.1.1828-16.7.1894, søofficer. Født på Christiansø, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). W. blev kadet 1839, sekondløjtnant 1847, premierløjtnant 1855, løjtnant 1858, kaptajn 1868, kommandør 1879 og kontreadmiral 1892.1 de to første krigsår 1848 og -49 var han kanonbådschef i delingen ved Jyllands østkyst og derefter fra 1849 til 1851 med dampskibet Eideren. 1853-54 var han med barkskibet Saga til Vestindien og 1856-58 førte han barken Emma Arvigne på Ostindien. 1859 var han næstkommanderende i skonnerten Pilen som vagtskib i Storebælt, 1861 med linjeskibet Skiold, 1863 og -64 næstkommanderende i panserskonnerten Absalon og 1865-68 fører af postdampskibet Jylland. 1869-70 var W. næstkommanderende i fregatten Sjælland på togt i Middelhavet hvor dette skib repræsenterede Danmark ved Suez-kanalens åbningsfest i Port Said 17.11.1869. 1871 var han chef for dampskibet Geiser i troppetransport, 1872 og -78 for panserbatteriet Rolf Krake i eskadre, 1873 og -74 for kongeskibet Slesvig, 1875-92 for søværnets underofficersskole, 1876 for kadetskibet, korvetten Heimdal, 1881 for panserbatteriet Lindormen, 1882 og -85 for panserbatteriet Gorm i eskadre, 1883 for fregatten Sjælland og 1886-87 for fregatten Jylland til Vestindien; på denne rejse var prins Carl af Danmark, senere kong Haakon VII af Norge med som frivillig lærling. W. afgik fra tjenesten 1893.1 privatlivet var han medlem af bestyrelsen for Fjerde Søforsikringsselskab og for Dampskibsselskabet Kjøbenhavn-Newcastle, og han sad i nordisk sølovskommission. 1882-84 var han formand for Søofficersforeningen. – W. var en ualmindelig sympatisk personlighed, djærv og myndig, arbejdsdygtig, klar og koncis i tankegang og havde store administrative evner. Hans største indsats i marinens historie er utvivlsomt hans organisation af underofficersskolen; han begyndte her på bar bund, indså hurtigt dens betydning, og han bragte gennem årene denne institution op til noget ganske særligt som sømilitær opdragelses- og undervisningsanstalt. Han var en streng, men yderst retfærdig chef som eleverne så op til med agtelse, respekt og kærlighed. De både teoretiske og praktiske samt faglige kundskaber hans skole bibragte mange årgange af marinens underofficerer gjorde disse til et virkeligt fundament for det danske søværn.

Familie

Forældre: kommandørkaptajn, senere kommandør, overlods Hans Emanuel W. (1776-1857) og Charlotte Abigael Koefoed (1793-1865). Gift 26.6.1855 i Kbh. (Holmens) med Emma Arvine Murdock, født 1.11.1832 i Kbh. (Garn.), død 18.5.1913 sst., d. af maskinmester ved det kgl. dampskib, senere hotelejer William M. (ca. 1792-1850) og Johanne Marie Sophie Claasen (1798-1868).

Udnævnelser

R. 1864. DM. 1876. K2. 1886. K1. 1892.

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Tidsskr. for søvæsen ny r. XXX, 1895 4-6. Janus Sørensen: Bidrag til søunderofficeremes og flådens underofficersskolers hist., 1958.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Ostindien
ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset o ...Artikel i Den Store Danske
Vestindien
især i historisk og kolonial sammenhæng benyttet ...Artikel i Den Store Danske
kontreadmiral
(1. led af fr. contre 'mod, i nærheden af'; se ...Artikel i Den Store Danske
Heimdal
oldn. Heimdal(l)r , gud i nordisk mytologi . H ...Artikel i Den Store Danske
sekondløjtnant
(af fr. 'andenløjtnant'), inden for militær yngste v ...Artikel i Den Store Danske
Pilen
Sagitta , lille stjernebillede på sommerhimlen i ...Artikel i Den Store Danske
premierløjtnant
se militære grader . ...Artikel i Den Store Danske
Christiansø
(efter Christian 5. ), beboet klippeø i Øs ...Artikel i Den Store Danske
Storebælt
farvandet mellem Fyn og Sjælland. Det sydlige af ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PIpsen
18/07/2011
  • Læst 543 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki