Dansk Biografisk Leksikon

Arje Griegst

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Arje Griegst,  13.4.1938, guldsmed. Født i Kbh. Allerede inden G. 1960 blev guldsmedesvend fra Just Andersen A/S havde han gjort sig bemærket som en original smykkekunstner med en solid håndværksmæssig kunnen, alsidigt udviklet i faderens værksted. S.å. vistes hans smykker på udtillinger i Kbh., Stockholm og New York. G. har arbejdet med flere smykketyper, men hans guldringe vakte særlig opmærksomhed da de kom frem på en separat udstilling i Kunstindustrimuseet 1963. G. brød fingerringens tradition med en centralt placeret indfattet sten og lod farvesten og perler anbringe spredt som faste punkter i en svær, plastisk guldindfatning af uregelmæssig størknet form. Typen dyrkede G. med flere variationer, og andre ringe kunne forbindes med kæder til mindre ringe med vedhæng og danne et håndsmykke. I slutningen af 1960erne slog G. sig ned i Jerusalem, dels som lærer ved Bezalel Academy of Art, dels som udøvende smykkekunstner. Han udførte dér et par fantastiske grenlignende armstager til rituelt brug. Efter hjemkomsten genoptog G. sit værksted og knyttedes tillige til Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor han bl.a. tegnede smykker af porcelæn og metal og et helt nyt og originalt service Konkylie. For Kastrup Holmegaards glasværker har G. tegnet forskellige prøver på drikkeglas med optiske virkninger. G. har til dronning Margrethe udført et hængesmykke 1973 og et diadem 1977 samt til dronning Elizabeth en broche 1979, tre arbejder hvor G. demonstrerer sine fremragende evner som stenskærer. 1989 udførte G. et springvand til Tivoli. For Georg Jensen tegnede han sølvbestikket Spira 2002. I 1979 modtog G. statens kunstfonds treårige stipendium. 1983 tildeltes han Thorvald Bindesbøll-medaljen og 2010 Niels Matthiasens mindelegat.

Familie

F: ciselør Baruch G. (1887-1959) og Sara Chalupovitz (1906-97). Gift 28.6.1967 i Israel med kunstemaljør Irene Attar, født 15.6.1947 i Casablanca, d. af Haim A. (født 1904) og Freha Abisror (født 1912).

Udnævnelser

R. 2000.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Arje Griegst
Arje Griegst
f. 1938, dansk guldsmed. Griegst fik eget værkste ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Kunstindustrimuseet
Det Danske Kunstindustrimuseum , fik i 2011 nav ...Artikel i Den Store Danske
Margrethe
Margrete , i formen Margaretha et af middela ...Artikel i Den Store Danske
springvand
se fontæne . ...Artikel i Den Store Danske
Thorvald Bindesbøll
1846-1908, dansk arkitekt, kunsthåndværker og ...Artikel i Den Store Danske
Elizabeth
egl. Elizabeth Bowes-Lyon , 4.8.1900-30.3.20 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
elas
13/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki