Dansk Biografisk Leksikon

Vilhelm Køhler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Vilhelm Køhler, Vilhelm Eduard David Køhler,  10.10.1839-10.7.1902, murermester. Født i Usserød, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). K. fik sin første uddannelse som murer hos sin far. Senere rejste han til Kbh. hvor han besøgte teknisk skole og arbejdede under arkitekten N. S. Nebelong. 1858–61 arbejdede han i Tyskland hvor han gik på vinterkursus i bygningsskolen i Holzminden og tog afgangseksamen herfra. 1863 etablerede han sig i Hørsholm, men flyttede n.å. til Kbh. hvor han blev en meget benyttet mester. 1864–82 var han i kompagni med en ældre bror, Julius Georg K. (1835–94). Blandt K.s mange byggeforetagender kan nævnes Det kgl. teater, Skt. Pauls og Skt. Matthæus kirker, Kunstindustrimuseet (nu vokskabinettet på H. C. Andersens Boulevard), Den kgl. Porcelainsfabrik, flere skoler, kommuneskolerne i Randersgade, på Jagtvejen og ved Kapelvej. 1871 grundlagde han Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, og da dette 1873 gik over til et aktieselskab blev han administrerende direktør. 1891 anlagde han som filial Hillerød Teglværk. Blandt sine kolleger inden for håndværkerstanden nød han stor agtelse. Hans repræsentative skikkelse, hans støtte ro og pålidelighed bragte ham frem til mange tillidsposter. Han var således bisidder, senere oldermand i murerlavet, formand for teglværksforeningen, repræsentant i Kbh.s forstæders brandforsikring, formand for repræsentantskabet i Kreditforeningen for håndværkere og industridrivende i Kbh., formand for Håndværkerbanken, medlem af Arbejdsgiverforeningens, senere Dansk arbejdsgiver- og mesterforenings bestyrelse. – R. 1874. – Sønnen Vilhelm Køhler, født 22.5.1869, død 7.2.1956, fortsatte faderens virksomhed, blev 1894 murermester, var vurderingsmand for magistraten og for Kbh.s brandforsikring. Blandt den yngre V.K.s byggearbejder bemærkes Brorsonskirken, Solbjerg kirke, Handelsbanken, Øresundshospitalet o.fl. samt en lang række villaer. – Af K.s yngre brødre hørte to til de betydelige håndværkere i Kbh.: Frederik Josva Oscar Køhler., født 6.7.1848, død 7.8.1907, blev efter at have været til søs tømrermester og omdannede 1899 sin forretning til aktieselskab. Blandt hans arbejder kan nævnes Kbh.s rådhus. Ny Carlsberg Glyptotek og banegården i Helsingør. Han var tømrerlavets repræsentant i Dansk arbejdsgiver- og mesterforening. Etatsråd 1905. R. 1901. DM. 1903. – Carl Christian David Køhler, født 11.12.1856, død 27.2.1915, blev murersvend 1874 og mester 1883. Han opførte bl.a. Privatbankens bygning ved Knippelsbro. Han var medlem af arbejdsgiverforeningens hovedbestyrelse og i bestyrelsen for det af broderen grundlagte Frederiksholms tegl- og kalkværker.

Familie

Forældre: murermester Johan Franz Georg K. (1805–72) og Marie Christine Malmgreen (1814–1904). Gift 4.11.1863 i Hørsholm med Hansine Elise Henriette Johanne Sibbern, født 10.1.1837 i Karlebo, 15.4.1917 i Kbh., d. af snedkermester Adam Wilhelm S. (død senest 1845) og Ida Louise Wewer (1808–78).

Udnævnelser

R. 1903.

Ikonografi

Mal. af P. C. Bønecke, 1903, efter foto.

Bibliografi

Architekten IV, 1901–02 B 341f. Erik Sehiødte i III.tid. 20.7.1902. C. A. Clemmensen: Haandværkerbanken 1867–1917, 1917.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Knippelsbro
bro mellem Slotsholmen og Christianshavn ...Artikel i Den Store Danske
aktieselskab
A/S , erhvervsdrivende juridisk person , hvis ...Artikel i Den Store Danske
Matthæus
i NT navnet på en af Jesu tolv apostle (se fx M ...Artikel i Den Store Danske
mesterforening
sammenslutning af håndværksmestre inden for et eller ...Artikel i Den Store Danske
arbejdsgiver
fysisk eller juridisk person, som ansætter en eller ...Artikel i Den Store Danske
brandforsikring
forsikring imod økonomiske tab som følge af brand; e ...Artikel i Den Store Danske
pålidelighed
inden for videnskabsteori d.s.s. reliabilitet . Ind ...Artikel i Den Store Danske
Usserød
(1346 Ozæruth , måske af mandsnavnet glda. ...Artikel i Den Store Danske
Kunstindustrimuseet
Det Danske Kunstindustrimuseum , fik i 2011 nav ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
GNyg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki