Eigil Larsen

Eigil Larsen, Eigil Peter Theodor Larsen,  29.5.1903-27.2.1972, skibsbygger. Født i Kbh. (Skt. Pauls), død i Skodsborg, begravet i de ukendtes grav, Bispebjerg kgd. L. voksede op i Kbh., gik i Hindegade skole og kom 1917 i skibsbyggeriære på Orlogsværftet. Efter en kort periode i socialdemokratiet meldte han sig ind i Danmarks kommunistiske parti der blev hans politiske ståsted livet igennem. På et tidligt tidspunkt afslørede han blændende organisatoriske egenskaber, præget af disciplin og nøjagtig planlægning. Allerede under lærlingeårene var han strejkeagitator på Holmen. Senere blev han medstifter af organisationen Arbejderværn og medlem af kommunistpartiets centralkomité. En overgang var han forretningsfører for partiets avis, Arbejderbladet, og sammen med Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen var han på ophold i Sovjetunionen. I slutningen af 1930erne meldte L. sig som Spaniens-frivillig og var bl.a. søfyrbøder under våbentransporterne til den spanske borgerkrig. L. var atter i Danmark da besættelsen fandt sted og var blandt de ledende kommunister der i juni 1941 blev arresteret og overført til Horserødlejren. Han delte her værelse med landsretssagfører Carl Madsen der forblev hans ven livet igennem. 10.6.1942 undveg han fra lejren gennem en tunnel han selv havde gravet og fik nu af partiet overdraget at organisere en sabotagegruppe, det senere Bopa (Borgerlige partisaner). L. rekrutterede hertil først og fremmest tidligere Spaniensfrivillige og opbyggede sammen med dem besættelsestidens mest slagkraftige sabotage-organisation.

Det var også L. der stod bag den første egentlige aktion i Danmark, afsporingen 6.11.1942 af et tysk ammunitionstog ved Espergærde. Til jan. 1944 var han Bopas leder og øverste ansvarlige for alle sabotagehandlinger på Sjælland. Hvor så mange liv var på spil var det en ubetinget nødvendighed at stille store krav om præcision og disciplin, og her kom L.s enestående personlige styrke og organisationstalent ham til hjælp. I forbindelse med arbejdet udarbejdede han den første lærebog i fremstilling af sprængstoffer og andet sabotagemateriel, populært kaldet "kogebogen", der blev til gavn for hele modstandsbevægelsen i Danmark. Omkring årsskiftet 1943– 44 blev en række af Bopas ledende folk arresteret. L. forsøgte at forhandle med Gestapo om deres frigivelse, muligvis ved at love et sabotagestop til gengæld. Da dette ikke på forhånd var aftalt med frihedsrådet blev han 4.2.1944 sat fra ledelsen af Bopa og forflyttedes til en mindre plads. Trods en ihærdig eftersøgning fra dansk og tysk politis side lykkedes det ham at undgå arrestation under hele besættelsen. Efter krigen ledede L. en periode Danmarks kommunistiske partis arbejdspladsaktioner og blev 1951 ansat på Burmeister & Wain. Han kom hurtigt ind i organisationsarbejdet på arbejdspladsen, men afskedigedes 1954 på grund af sine faglige aktiviteter. Sygdom, der delvis var et resultat af indsatsen under krigen, tvang ham 1959 til at gå på pension. Ved sin død efterlod L. sig et omfattende arkiv over Bopas og modstandskampens historie.