Josef Andersson

Josef Andersson, Josef Emanuel Andersson,  18.1.1885-20.5.1973, forretningsfører, skræddermester. Født i Hallaryd, Sverige, død på Bispebjerg hosp., urne på Bispebjerg kgd. A. blev forældreløs som 3-årig, var derefter i pleje og tjeneste som dreng i Småland indtil han 1899 udvandrede til København og kom i skrædderlære. 1903 blev han medlem af en socialdemokratisk ungdomsforening. Efter at være blevet svend 1904 vendte han tilbage til Sverige hvor han virkede som socialdemokratisk agitator; 1907 fik han et halvt års fængsel for at nægte at gøre soldatertjeneste og 1909 idømtes han to måneders fængsel for en oprørsk tale under storstrejken. Efter at have arbejdet som skrædder 1909–11 i Berlin og Paris – år der gav ham betydelige sprogkundskaber – tog han fast ophold i København hvor han 1913 kom i bestyrelsen for skræddernes fagforening. 1919 blev han sekretær i Dansk Skrædderforbund, 1925–53 var han forbundets forretningsfører. Skrædderforbundet førte i disse år en energisk kamp mod det underbetalte hjemmearbejde, og A. havde en væsentlig andel i dets afskaffelse og oprettelse af faste lønningssystemer i konfektionsindustrien; det er kendetegnende for hans forhandlingsevner og formidlende talent at han fik fabrikantforeningerne med ind i en kampagne mod uorganiserede mestre og arbejdere. De samme evner gjorde også A. til formand for den socialdemokratiske presses kontrahentforsamling 1935–52 hvor hans med årene tiltagende tilbøjelighed til først og fremmest at være venlig sikkert sinkede en tiltrængt strukturændring. A. var medlem af De samvirkende Fagforbunds (LO) forretningsudvalg 1929–55, af Københavns borgerrepræsentation 1932–50, af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejde 1934–63 og af landstinget 1939–47 samt formand for Arbejdernes Landsbank 1946–60. I 1940'erne var han blandt initiativtagerne til opførelsen af konfektionsbyen ved Lersø Parkallé i København, en samling af moderne konfektionsfabrikker. A. har skrevet Skræddernes Fagforening af 1873, 1923 og Dansk Skrædderforbund 1887–1937, 1937 samt sine erindringer, 1954.