Dansk Biografisk Leksikon

Arne Ørskov Christensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Arne Ørskov Christensen,  18.7.1916-19.1.1990, værftsejer. Født i Kbh. 1931-36 blev Ø.C. uddannet som maskinarbejder hos Burmeister & Wain. 1938 tog han alm. og udvidet maskinisteksamen samt statsaut. elektroinstallatøreksamen fra Kbh.s maskinist-skole. Under anden verdenskrig sejlede han som assistent og maskinmester hos A. P. Møller og Esso. Da han efter krigen vendte hjem lod han sig 1946 ansætte som maskinmester i Kragskov-hedefængslet i Vendsyssel. Tjenestemandsstillingen passede imidlertid ikke Ø.C.s energi og foretagsomhed, og da han i fritiden havde udviklet og fået patenteret en elektrisk vandvarmer, omsatte han 1952 disse interesser i maskinfabrikken Fladstrand, Frederikshavn. I sine sejlerår havde han ofte i udlandet set stålkuttere, og da han desuden i begyndelsen af 1950erne havde set færdige skrog komme til Frederikshavn fra Holland for aptering fik han den idé selv at lave sådanne skibe helt fra grunden. Resultatet af overvejelserne blev etableringen – 1958 – af Ørskovs stålskibsværft. Op gennem 1960erne videreudvikledes den nye kuttertype, og samtidig blev produktionsprogrammet udvidet til også at omfatte coastere, hvortil værftet medvirkede ved mange nyskabelser, ligesom man til fiskeriet konstruerede landets første hæktrawler. Træt af skatteregler, idelige møder og papirbesvær overlod Ø.C. 1972 ledelsen af værftet til sønnen Niels Ø.C. der senere blev medejer på halvpart. Selv trak han sig tilbage til Vangen til Ørskovs maskinfabrik A/S som han havde startet 1967. Fabrikken fremstiller som underleverandør avancerede komponenter til en lang række danske og udenlandske kunder. Ø.C. er bosat i Spanien.

Familie

Forældre: skibsfører Ludvig Andreas Ø. C. (død 1952) og Agnes Marie Andersen (død 1943). Gift 19.4.1942 med Inger Åse Bentzen, født 21.11.1921, død 16.11.1999, d. af politiassistent Jens B. (1882-1949) og Marie Clausine Kristine Scheil.

Bibliografi

A. Ø. C. i Arbejdsgiveren LXXVII, 1976 nr. 20.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
maskinarbejder
faglært håndværker, der fremstiller og reparerer mas ...Artikel i Den Store Danske
hæktrawler
fiskefartøj, som anvender trawl, der hives ud og ind ...Artikel i Den Store Danske
maskinmester
skibsofficer, der har til opgave at varetage drift o ...Artikel i Den Store Danske
Fladstrand
fiskerleje på Kattegatsiden af Vendsyssel, som i ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FHLau
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki