Lars Rostrup Bøyesen

Lars Rostrup Bøyesen,  13.3.1915-6.4.1996, museumsdirektør. Født i Kbh. R. B.s holdning og indsats er i væsentlig grad præget af hans opvækst i et kunstnerhjem hvor en række af den generations kunstnere færdedes; gennem venskaber og stadig kontakt med kunstnere har han bevaret følingen med den skabende side af kunsten. Efter nysproglig studentereksamen 1933 var han de første år optaget på faderens malerskole samtidig med at han studerede kunsthistorie ved Kbh.s univ. Hans faste punkt i universitetsundervisningen blev K. Friis Johansen hvis forelæsninger og øvelser i klassisk arkæologi han deltog i gennem adskillige år på lige fod med de fagstuderende. 1940 opnåede han universitetets guldmedalje for en afhandling om Abr. Wuchters som portrætmaler og tog 1943 magisterkonferens med speciale i dansk malerkunst i 1500- og 1600-årene.

Allerede i sin studietid var R. B. stærkt engageret i kunsthistoriens praktiske sider. Han var en benyttet foredragsholder overalt i Danmark, var lærer på en række kurser, og knyttedes på anbefaling af Sigurd Schultz til Dagens Nyheder som kunstkritiker 1936–39 og fortsatte efter endt eksamen på Berlingske Aftenavis 1944–49. Allerede omkring 1935 var han blevet knyttet til Statens museum for kunst som omviser, 1940 blev han volontør, inspektør II 1944, inspektør I 1952 og overinspektør i maleri- og skulptursamlingen 1965. Sideløbende med sit arbejde på Statens museum for kunst udfoldede R. B. en livlig virksomhed som arrangør af store udstillinger, bl.a. Dansk nutidskunst i Helsingfors 1946, Edv. Munch 1955, Kandinsky 1957, Emil Nolde, Alb. Gottschalk og Harald Giersing 1958, Paul Klee 1959, Marc Chagall og O. Kokoschka 1960 og Karl Isakson 1962, foruden flere nordiske udstillinger for Nordisk kunstforbund af hvis styrelse han var medlem 1956–61. – I årene omkring 1940 var R. B. drivkraften i en af Ny Carlsberg-fondet finansieret registrering af provinskunstmuseernes samlinger, og han erhvervede herigennem en førstehånds viden og interesse for provinsens kunstliv. En konsekvens heraf var at han 1952–61 var sekretær i Foreningen af danske kunstmuseer og i 1959 arrangerede jubilæumsudstillingen Provinsmuseernes kunstskatte. 1953–64 bidrog han som konsulent for Fyns stiftsmuseum væsentlig til opbygningen af dettes kunstsamlinger. 1956, 1960 og 1968 var han dansk kommissær for Biennalen i Venedig, og i 1973 arrangerede han for kulturministeriet udstillingen af moderne dansk kunst på Grand Palais i Paris.

I følelsen af at han ikke inden for Statens museum for kunsts rammer kunne få fuld udfoldelse for sine evner og inititativer søgte R.B. 1967 til Ålborg for der at prøve at opbygge et nyt, stort kunstmuseum. Ved som den første museumsmand i en ledende kbh.sk stilling at gå til provinsen var han med til at åbne vejen for en ny og, skulle det senere vise sig, frugtbar udvikling for provinsens kunstmuseer. Ved R. B.s tiltræden i Ålborg 1.1.1967 syntes opgaven ret håbløs. Byggeprojektet havde været henlagt i næsten ti år, byggefonden rummede kun godt 716 000 kr., den forhåndenværende kunstsamling var af beskeden kvalitet, og den lokale modstand mod projektet var livlig. Ikke desto mindre lykkedes det R. B., støttet af bestyrelsesformanden, stiftamtmand J. A. Lorck at få vendt stemningen og få rejst det prægtige bygværk der indviedes i juni 1972 under navnet Nordjyllands kunstmuseum. En væsentlig forudsætning for at planen kunne gennemføres var at R. B. i kraft af sit venskab med samleren Kr. Krestensen i sommeren 1969, for en symbolsk betaling, kunne tilføre museet Anna og Kresten Krestensens ca. 400 numre store privatsamling, omfattende betydelige værker af danske og internationale kunstnere.

R. B.s første større erhvervelse efter sin tiltræden var en mosaik af Picasso og en collage af Le Corbusier, og han havde dermed sat niveauet for det ny museum. Denne kvalitetslinje blev gennem årene gennemført, ofte under det lokale kunstlivs hidsige protester. Gennem sin medledelse af Å-udstillingen 1967–79 varetog han dog ofte de mere lokale kunstinteresser, men museets profil prægedes afgørende og uomtvisteligt af den store Cobrasamling og af erhvervelser af kunstnere som P. Alechinsky, Henry Moore, Louise Nevelson, Horst Antes, Karel Appel, Vieira de Silva, Marc Chagall, Niki de Saint-Phalle m.fl. – Til Nordjyllands kunstmuseum knyttede R. B. en rig udstillings-, koncert- og mødevirksomhed, og han startede udgivelsen af en informationsavis hvortil han selv var hovedbidragyder, ligesom han opbyggede et betydeligt institutionsbibliotek og et i sin art herhjemme enestående dokumentationsarkiv. Med tolv års rige erfaringer i Ålborg kom R. B. tilbage til sin gamle arbejdsplads idet han 1979 udnævntes til direktør for Statens museum for kunst.

R. B. har været bidragyder til Weilbachs Kunstnerleksikon og Dansk biografisk leksikon samt skrevet en bog om Erik Raadal og mange afhandlinger i samleværker, årbøger og tidsskrifter.