Albert Schack

Albert Schack,  3.3.1849-22.6.1925, præst. Født i Ring ved Horsens, død i Marslev, begravet i Vonsild. S. blev student fra Borgerdydskolen 1866 og cand.teol. 1872. Derefter underviste han og blev 1874 kapellan i Raklev, 1877 sognepræst i Bredstrup, 1887 i Gudum-Fabjerg, 1895 ved Helligåndskirken i Kbh. og 1908–22 i Vonsild-Dalby. I sin jyske præstetid fik han et hjerteligt forhold til Indre mission hvis lægmænd han agtede højt og altid søgte at aktivisere, men skønt han jævnlig tog bevægelsen i forsvar – således under de store angreb den i 1890erne kom ud for – bevarede han altid en kritisk distance; det fremgår også af En Aargang Prædikener, 1909. S. deltog i det tværkirkelige samarbejde (Bethesdamøderne) og arbejdede for det kbh.ske kirkefond – det Dansk kirkefond han selv stiftede blev ikke af stor betydning – ligesom han var medstifter af præsteforeningen og en tid redaktør af dens blad. Tidligt blev han engageret i et polemisk opgør med kulturradikalismen og den "fritænkeriske" litteratur; således skrev han 1890 en anmeldelse af Bjørnsons Paa Guds Veje (Bjørnstjerne Bjørnson og den Søren-Pedersenske Theologi, optrykt i Angreb og Forsvar, 1920), en kritisk analyse af af den naive og romantiske udviklings- og fremskridtstro i Bjørnsons religionsfilosofi, og en på mange måder rammende vurdering som vakte betydelig opsigt. Langt svagere er Om Udviklingsgangen i Henrik Ibsens Digtning, 1896, og hans kritiske sans var ikke stor nok til virkelig at skelne mellem det lave niveau i samtidens "smudspresse" og tendensen i ægte digteriske værker. S. var en flittig medarbejder ved kirkelige blade og skrev i senere år også om sociale spørgsmål især var han optaget af retsstatstanken. Af hans andre skrifter kan nævnes: Nutidsbetragtninger i Anledning af H. Begtrups Foredrag om Arvelighed, 1887 og Sociale Spørgsmaal i kristelig Belysning, 1897.