Christen Nielsen Spend

Christen Nielsen Spend,  ca. 1632-6.1.1679, præst. Født i Sæby, død i Vordingborg, begravet sst. (kirken). S. blev student 1651 fra Vor Frue skole i Kbh. og allerede 1655 nederste kapellan ved Holmens kirke. Takket være personlig yndest hos Frederik III forflyttedes han allerede 1657 som sognepræst til Vordingborg. Siden blev han provst i Bårse herred og viste sig som sådan både embedsmyndig og skoleinteresseret. 1663 tog han magistergraden. S. var begavet og kundskabsrig, forfaren endog i kemi, men med udpræget hang til barokkens udsmykninger. Herom vidner bl.a. hans håndskrevne prædikener De Vises levende Sten. kaldet brudte Nøds sødeste Kærne, evangeliske Sjælekammer eller Christi Samfund med Sjælen (Thott, fol., 31–34) og en bryllupstale (Rostgaard, 4°, 3). Tankegangen virker anstrengt, formen skruet og billederne opstyltede, og ved bestandig disken op med fjerntliggende paralleller, allegorier, hebraiske citater o.l. bliver han en typisk repræsentant for tidens "lærde" prædikemåde. Mærkeligere er det dog at han i den nævnte prædikensamling tillige i høj grad bygger på J. Tauler, som det i det hele er kendeligt at han har følt en dragelse mod mystikken. En slags herostratisk berømmelse har S. vundet ved sin Helvedes Forstue (Thott, 4°, 341) hvori han ivrer mod latinen som den romerske kirkes sprog der kun er egnet til at opfostre "antikristelige øgleunger", og i stedet foreslår at indføre græsk og hebraisk. S.s skrift der ikke blev trykt, men udbredt i afskrifter blev gjort til genstand for en meget grundig gendrivelse af Knud Lauridsen Morslet. Trods sin kunstlede stil savnede S. ikke blik for modersmålet. I "Helvedes Forstue" sidestiller han i sproglig kraft dansk med latin, og midt i hans egne snørklede barokprædikener kan man endog træffe ligefrem fynd.